I den skarpe martssol på Højbro Plads stimler folk sammen. Nogen sætter pavilloner op, mens andre gør boder klar. Folk hilser og griner, og flere og flere tilslutter sig flokken af demonstranter. Der er unge, gamle og folk lige midt i mellem. De fleste er grønlændere, og en hel del er iklædt sælskindsjakker. I løbet af få timer summer pladsen. Folk samler sig nysgerrigt sammen omkring boderne, der sælger alt fra håndlavede smykker og detaljerede sælskindstasker til grønlandske krydderier.
Vil sætte fokus på fangernes vilkår
Lørdagens demonstration og “sælfest” er stablet på benene af Inuit Sila – en kampagne, der har til formål at opmærksomhed omkring grønlandske sælfangeres situation og protestere mod EU’s importforbud mod sælskind. Og så vil de sætte fokus på dét, de ikke mener, folk er opmærksomme på: At den grønlandske sælfangst faktisk er 100 procent bæredygtig.
Fakta omkring sælproduktionen i Grønland:
- Andelen af sælfangere er faldet med 34 % siden 2008
- Eksport af sælskind er faldet med 90 % siden 2006
- Fangernes indkomst fra sælfangst er faldet med 33 % siden 2008
Tal: Fisker- og fangerorganisationen KNAPK
Ole Ørum, der er kampagneleder for Inuit Sila, ankommer i en mørk sælskindsfrakke. Han haster rundt mellem de forskellige boder, hilser og prøver at få styr på alle mand. For det er en dag, der kombinerer politik og grønlandsk kultur på en helt speciel måde:
– Hele ugen skal ses samlet under et. Dels har medlemmer fra alle partier i Folketinget meldt sig ind i en solidaritetsgruppe på Facebook, og vi havde en vellykket høring i Folketinget, hvor forskellige parter har undskyldt og begynder at diskutere, hvordan vi kan gøre fangernes vilkår bedre. Jeg tror, at de episoder og dagen i dag kan være med til at gøre en reel forskel og skabe opmærksomhed omkring problematikken, siger Ole Ørum.
EU-forbud rammer den grønlandske kultur
I 2009 indførte EU et forbud mod import af sælskind. Grønland blev imidlertid underlagt en såkaldt Inuit-undtagelse, der tillader inuitter at sælge skind på det europæiske marked. Men på trods af undtagelsen, der giver Grønland muligheden for at sælge sælskind, har EU-forbuddet ramt det grønlandske samfund hårdt. Den generelle kritik af og modstand mod sælskindsproduktion og efterfølgende vedtagelse af importforbud i EU betyder, at markedet for sælskind er kollapset. Nye tal fra den grønlandske fisker- og fangerorganisation KNAPK viser, at den grønlandske eksport af sælskind er faldet med 90 procent.
– Jeg tror, det er vigtigt, at der sker en holdningsændring fra europæisk side. Mange har misforstået Grønlands sælproduktion og ved ikke, at den er bæredygtig. Jeg synes, at EU har svigtet i forbindelse med oplysning omkring Inuit-undtagelsen.
Amalie Jessen, Grønlands Selvstyre og frivillig hos Inuit Sila
Ole Ørum fortæller, at forbuddet især har fået konsekvenser for fangerne i de små bygder:
– Grønland giver cirka 40 millioner om året i tilskud til sælfangerne, og det gør de, fordi markedet for sælskindseksport er kollapset. Derfor bliver fangerne nødt til at flytte til de større byer, hvor man ofte ser, at de ender på socialhjælp.
Han forklarer, at tilskuddet er vigtigt for den grønlandske regering, fordi sælfangerne er en stor del af den grønlandske kultur og identitet. Fangerkulturen er størst i de små bygder, hvor borgerne mister store dele af deres livgrundlag, hvis det ikke er muligt at sælge sælskind.
Læs mere: Beslutning om uran sætter Grønland på dagsordenen
EU har ikke oplyst nok
Kokken Nikolaj Kirk kommer spankulerende – også iført i en lang sælskindsfrakke ligesom de mange andre deltagere. Den er akkompagneret af en høj hat, der ligeledes er lavet af sælskind og en pibe, der dingler fra mundvigen. Han skal tilberede sælkød for de fremmødte. På scenen står fire grønlændere og synger en grønlandsk folkesang, der hurtigt får publikum til at stemme i, og en fin melodi breder sig over pladsen. Amalie Jessen smiler fra sin bod og arrangerer omhyggeligt de støttearmbånd af sælskind, hun har med for at sælge i dag. Til dagligt arbejder hun i Grønlands Selvstyre, men er frivilligt i projektet. Hun er med, fordi hun ikke mener, der bliver oplyst nok fra EU’s side for de grønlandske fangere:
– Jeg tror, det er vigtigt, at der sker en holdningsændring fra europæisk side. Mange har misforstået Grønlands sælproduktion og ved ikke, at den er bæredygtig. Jeg synes, at EU har svigtet i forbindelse med oplysning omkring Inuit-undtagelsen, fortæller hun.
Hun håber, at EU-forbuddet en dag kan blive afskaffet, og at dagen kan bidrage til et øget fokus på, at sælskindseksporten foregår under naturlige og bæredygtige forhold.
Bedre samarbejde mellem Danmark og Grønland
Opmærksomheden blandt de fremmødte rettes igen mod scenen. Den er netop blevet indtaget af Leif Fontaine, der er fungerende formand for Sammenslutningen for Fiskere og Fangere i Grønland. Han holder den samme tale, han fremførte i Folketinget til høringen i onsdags. Han mener, at Grønland og Danmark bør arbejde bedre sammen og sætte fælles mål:
