BH-omkreds, skålstørrelser og stropregulering. Det er ikke noget mænd vejleder i, for de danske undertøjskæder Change, Triumph og Femilet har ikke en eneste mand ansat i deres forretninger. De tre kæder har til sammen knap 100 forretninger og afdelinger. Alene Change har 52 butikker i hele Danmark.
Hvis vi havde mænd ansat i vores forretninger, kunne vi ikke leve op til vores værdier om at være omsorgsfulde og tilgængelige.
Cecilie Jensen, retailmanager fra Femilet.
Elinor van Wik fra Triumphs HR-afdeling bekræfter, at de ikke har nogen mænd på medarbejderlisterne fra undertøjskædens forretninger.
– Vi har omkring 130 ansatte fordelt på tyve forretninger. Ikke én af vores ansatte er mand, bekræfter Elinor van Wik, HR business partner fra Triumph.
I Femilets 23 konceptbutikker kan de kvindelige kunder ikke få vejledning i skålstørrelser, blonder og omkreds af mandlige ekspedienter. Kæden har nemlig også kun kvindelige ansatte i deres forretninger. Det bekræfter Cecilie Jensen, retailmanager hos Femilet.
– Hvis vi havde mænd ansat i vores forretninger, kunne vi ikke leve op til vores værdier om at være omsorgsfulde og tilgængelige, forklarer Cecilie Jensen.
- Change har 52 butikker med omkring 250 ansatte i alt
- Femilet har 23 butikker med cirka 135 medarbejdere i alt
- Triumph har 20 butikker med omkring 130 ansatte i alt
Kilde: Rundringning til undertøjskæderne
Læs også: Forsker: Køn handler ikke om perleplader
Kønsopdelt arbejdsmarked
Det er ikke kun i undertøjsforretningerne, at fordelingen af køn er skæv. I sidste uge kom ligestillingsminister Manu Sareen (R) med et udspil, der skal give penge til at få flere mandlige pædagoger.
I Danmark har vi et meget kønsopdelt arbejdsmarked, forklarer lektor Steen Baagøe Nielsen fra Roskilde Universitet fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning. Han har blandt andet har beskæftiget sig med arbejdsliv og ligestilling.
Der er visse funktioner, hvor det kan have indflydelse på jobbet, at man har et bestemt køn,
Steen Baagøe Nielsen, lektor på Roskilde Universitet
Han påpeger, at også detailbranchen er meget kønsopdelt.
– Kvinderne er primært i nogle del af branchen, mens mænd tager sig af andre dele af branchen, for eksempel inden for byggemarkedssektoren, forklarer Steen Baagøe Nielsen.
Læs også: 7 ud af 1000 tømrerlærlinge er kvinder
Ved en rundrigning til de tre undertøjskæder forklarer de, at størstedelen af deres kunder ikke vil bryde sig om at blive ekspederet af en mand.
– Det er en meget personlig ting at købe undertøj, understreger Cecilie Jensen fra Femilet.
Privathed
I forhold til intimitet og privatsfæren forklarer Steen Baagøe Nielsen, at der på arbejdsmarkedet er en vis accept af privatheden.
– I visse job kræver privatheden, at man er samme køn. Der er visse funktioner, hvor det kan have indflydelse på jobbet, at man har et bestemt køn. For eksempel ansatte i lufthavne der kropsvisiterer rejsende. Her er der standardundtagelser fra ligebehandlingsloven, der normalt sikrer, at man ikke kan diskriminere på baggrund af køn, fortæller Steen Baagøe Nielsen.
Selvom mændene endnu ikke står bag disken i danske undertøjsforretninger, findes der erhverv, hvor mænd har tæt fysisk kontakt med kvinder. Blandt andet mandlige gynækologer. Her mener Steen Baagøe Nielsen ikke, at de intime barriere er på spil i samme omfang.
– Gynækologens ydelser overtrumfer hans køn. Den tunge vidensmæssige professionelle bagage fylder så meget inden for eksempelvis lægefaget, at man synes at kunne se bort fra lægens eller gynækologens køn.