Her får patienter med hjerneblødning den langsomste behandling

Én af Region Hovedstadens akutlægebiler, foto: Thomas Voss

Rigsrevisionens beretning fra november sidste år viser, at der er kæmpe regionale kvalitetsforskelle i behandlingen af apopleksi. Når det drejer sig om hurtig indlæggelse og ventetid på genoptræning, afhænger behandlingen af, hvor du bor i landet.

Helt konkret viser beretningen fra Rigsrevisionen, at man i den hurtigste kommune kom i genoptræning 5 dage efter udskrivelse fra hospitalet. I den modsatte ende af skalaen skulle man i den langsomste kommune vente hele 32 dage på at påbegynde genoptræning.

Region Nordjylland placerer sig i bunden
Når patienten er indlagt, laver hospitalet en genoptræningsplan, som sendes videre til kommunen. Heri beskrives patientens funktionsevne og behov for rehabilitering. Derfor er det vigtigt, at genoptræningsplanen senest sendes til kommunen, når patienten bliver udskrevet.

Læs også: »Jeg var bange for at få en blodprop mere – og bange for at dø«

Her viser det sig dog, at hospitalerne er for langsomme. Værst står det til i region Nordjylland, hvor 38 procent af træningsplanerne bliver sendt for sent afsted, og derfor lider patienterne lang og unødig ventetid på behandling, som kan forværre patientens tilstand. I den anden ende af skalaen har Region Hovedstaden lagt sig i toppen. Her er der også en del planer, der sendes for sent. Men dog kun 21 procent af træningsplanerne bliver afsendt for sent.

Fælles regional løsning
I patientforeningen Hjernesagen anbefaler man ikke, at patienter venter længere end syv dage på genoptræning. Klaus Legau, direktør i Hjernesagen, mener, at apopleksipatienter lades i stikken. Han savner fælles målsætninger for flere af de områder, der rører patienten

– Der er overordnet fem områder, hvor vi bør gøre noget. Vi skal fokusere på at forebygge apopleksitilfælde, minimere de regionale forskelle, give folk den rigtige genoptræning og tage hånd om de pårørende. Endelig er der brug for bindende retningslinjer for kompetencerne hos de fagpersoner, der omgiver patienten i kommunen, siger Klaus Legau.

Årsagen til de regionale forskelle fremgår ikke af Rigsrevisionens beretning.