– Vi står over for et kommende forbud i EU mod denne type af kunstgræsbaner. Derfor kan man sige, at det på den baggrund virker uhensigtsmæssigt, at man vil anlægge en ny kunstgræsbane med dækgummi i Albertslund.
Sådan lyder det fra Lone Mikkelsen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling.
Albertslund Kommune har afsat syv en halv millioner kroner til en ny kunstgræsbane til fodboldklubben BS72. Der er delte meninger om, hvorvidt det er en god idé. Bestyrelsesformanden i BS72, Hans-Carl Evers Hansen, mener, at det vil skabe tryghed henover vinterperioden. Desuden mener han, at livet og lyset fra fodboldbanen kan fungere som et værn mod den hashhandel, som han siger foregår i området omkring fodboldbanerne. Naboer til banen bekymrer sig dog for de gener, som banen vil forårsage. Det er blandt andet lys og larm fra banen og desuden de miljømæssige konsekvenser for natur- og dyreliv, som en kunstgræsbane med gummigranulat har.
Kristian Delica bor i Vallensbæk Kommune på grænsen til Albertslund og er nabo til BS72´s kommende kunstgræsbane.
– Udover os, så er en af de nærmeste naboer jo sådan set også et stort vandløb og en stor mose. Vallensbæk mose, Tueholmen Sø, og de vandløb, der forbinder hele det vandsystem, er nær nabo til fodboldbanen også. Der tænker vi jo ikke, at det er smart at man potentielt spreder mikroplads til mosens dyr- og planteliv.
Den 1.marts skulle EU-Kommissionens forslag til et forbud mod salg af gummigranulat, som benyttes til belægning af kunstgræsbaner, have været til afstemning i EU. Den afstemning er dog imidlertid blevet udskudt, blandt andet fordi Danmark ikke er klar til at give slip på denne type kunstgræsbaner.
– Afstemningen er blandt andet blevet udskudt, fordi Danmark har en holdning, som går imod det forslag, der er fremsat af EU-Kommissionen. Danmark støtter et bredt forbud mod mikroplast, men ikke, at der kommer et forbud på kunstgræsbaner med gummigranulat. Danmark vil i stedet arbejde for, at der stilles krav til, at der skal afskærmes på banerne, forklarer hun.
Lone Mikkelsen understreger i forlængelse af dette, at det efter hendes mening er alt for uambitiøst, og at det ikke vil beskytte miljøet tilstrækkeligt.
Læs også:Kort over udledning af primær mikroplastik i havene pr. år
Kunstgræsbaner i Danmark
– Der er over 340.000 danskere, som er medlem af en fodboldklub i Danmark
– Der er omkring 400 kunstgræsbaner i Danmark
– Af de 400 kunstgræsbaner er 90-95% af dem med gummigranulat
– En kunstgræsbane giver 3000-4000 spilletimer årligt
Kilde: DBU
Gummigranulater skaber Trojansk Hest
En af problemerne ved gummigranulat opstår, når det kommer i kontakt med naturen, fordi organismer tror, at gummigranulatet er mad og tror, at det er næring til dem. Andre miljøfremmede stoffer kan meget nemt binde sig til gummigranulatet, som i forvejen er skadeligt for miljøet. Det forklarer Steffen Foss Hansen, Lektor på Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU.
– Derfor opstår der på en måde en Trojansk Hest, der bidrager til at facilitere en transport af miljøfremmede stoffer op igennem fødekæden. Det har man observeret i laboratorier, men også til dels i miljøet,
I en rapport fra Miljø- og fødevarestyrelsen anslås det, at kunstgræsbaner i Danmark samlet udleder mellem 380 og 640 ton mikroplastik i naturen hvert år. Steffen Foss Hansen understreger, at det er vigtigt, at vi ændrer tilgang til, hvordan vi har tænkt os at anlægge kunstgræsbaner i fremtiden.
– Plastikforurening er et kæmpe problem. Jo mere plastik, der kommer ud i miljøet, des større er risikoen for, at der kommer skadelige effekter på miljøet. Når plastik først er ude i miljøet, så er det stort set umuligt at få væk igen. Det gælder om at stoppe spredningen ved kilden, så vi er simpelthen nødt til at få stoppet det fænomen, hvor vi tager gamle bildæk, skærer dem op i en milliard stumper og så spreder dem i miljøet.
”Plastikforurening er et kæmpe problem… Så vi er simpelthen nødt til at få stoppet det fænomen, hvor vi tager gamle bildæk, skærer dem op i en milliard stumper, og så spreder vi dem i miljøet”
Steffen Foss Hansen, Lektor på Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU.
Læs også: Planer om en ny kunstgræsbane deler vandene i Albertslund
Går ud over mosens dyr- og planteliv
Steen Christiansen, Borgmester i Albertslund Kommune (S) vurderer, at der ikke for alvor findes alternativer til kunstgræsbaner beklædt med gummigranulat, men er åben for ændringer, hvis andre muligheder opstår.
– Det er klart, at vi følger med i udviklingen, også i udviklingen af alternativer. Er der en bedre teknik, end den man bruger i dag, så vil vi selvfølgelig kigge på det.
Albertslund Kommunes afdeling for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse er kontaktet, men det har ikke været muligt at få dem til at kommentere sagen.
Sådan gjorde vi: Journalisten fik, igennem en facebookside, nys om, at der er en kunstgræsbane undervejs til fodboldklubben BS72 i Albertslund. En borger havde lavet et opslag om dette og udtrykte utilfredshed over, at man ville gøre dette på trods af, at kunstgræsbaner med Gummigranulat forårsager udledning af mikroplast i naturen. Hun udtrykte desuden skuffelse over, at Albertslund Kommune, som ellers bryster sig af at være en grøn kommune, ville gennemføre dette. Journalisten tog derfor kontakt til forskellige interessenter i sagen, som kunne give deres besyv med på, om det er hensigtsmæssigt at anlægge kunstgræsbaner med gummigranulat.