Foto taget: af Sara Lund
Sensommeren ved Charlottenlund Strandpark blev i år præget af usædvanligt store hvepsesværme, der gjorde udendørs servering næsten umulig for Restaurant Charlottenlund Fort. Forskere vurderer, at de mange hvepse kan være et tidligt tegn på, hvordan et varmere klima allerede nu ændrer forholdene for danske insektbestande.
Hvepse har altid været en del af sommerlivet i Charlottenlund Strandpark, men denne sensommer rykkede problemet op i en helt ny liga. Ingen mærkede det tydeligere end Restaurant Charlottenlund Fort, der blev massivt presset af de stikkende sværme.
– Det er et kæmpe problem, og problemet er blevet større og større. Det er ikke bare sådan to-tre stykker. Det er hele sværme. Det er fuldstændig vanvittigt, siger restaurantejer Gustav Kristensen.
Gustav Kristensen har haft flere skadedyrsbekæmpere ude, men ingen af dem har kunnet få bugt på problemet:
– En af dem sagde, at han aldrig har set noget lignende, siger Gustav Kristensen.
Læs også: Restaurant Charlottenlund Fort i hvepsehelvede: “Det er fuldstændig vanvittigt”
Vi kan kun forvente flere hvepse fremover:
Ifølge seniorforsker ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Joachim Offenberg, kan vi godt forvente flere hvepse i fremtiden som følge af klimaforandringer:
– Jeg tror, at klimaforandringerne og varmere vejr herhjemme vil gavne hvepsene. De fleste insekter har det rigtig godt med varme, siger han.
Offenberg er desuden projektleder i forskningsinitiativet “The Wasp Alliance”, hvor han undersøger, hvordan sociale insekter som hvepse kan bruges til økologisk skadedyrsbekæmpelse.
Udover sin forskning fortæller Offenberg, at han også selv har observeret noget usædvanligt her i november måned:
– Jeg har faktisk et hvepsebo lige uden for mit kontorvindue, som stadig er aktivt her i november.
Han tilføjer, at han tror det skyldes de varme efterår:
– Jeg tror, det er fordi, at det bliver ved med at være så varmt, altså vi har jo næsten 15 grader om dagen. Det er usædvanligt i forhold til for 20 eller 30 år siden at have så varme efterår. Jeg tror, at de her varme efterår har stor effekt på dem, siger han.
Hvepsens livscyklus:
For at forstå, hvorfor vi kan forvente flere hvepse i fremtiden, er det nødvendigt først at se nærmere på hvepsens livscyklus. Offenberg forklare den således:
– Her i øjeblikket er der en masse arbejderhvepse, der producerer dronninger og hanner. De eneste der derefter overlever vinteren, er de her nye dronninger. Resten af kolonien dør. Dronningerne flyver så ud og gemmer sig i brændestakker og i små huller, hvor de overvintrer til næste forår. Til foråret leder de så efter et sted, hvor de kan producere larver, der igen bliver til arbejderhvepsene. De nye arbejderhvepse kan så igen til efteråret producere hanner og dronninger, siger han.
“De kan nå at producere rigtig mange hanner og dronninger”
Ifølge Offenberg, er forklaringen på det stigende antal hvepse, at jo længere efteråret varer, desto længere tid har hvepsene til at formere sig.
– Når vi har et så langt efterår, så kan de nå at producere rigtig mange hanner og dronninger, og så er der rigtig mange dronninger, der til næste forår kan have succes med at starte et nyt bo, siger han.
Har dronningen godt vejr, har hun bedre forudsætninger for at etablere sin koloni:
– Det er klart, at hvis det er godt vejr, så ser vi også flere hvepse senere på sommeren, fordi der simpelthen er flere hvepseboer, der har overlevet. Så det tror jeg, er forklaringen på, at vi ser så mange hvepse, siger han.
Kæmpehvepsen er kommet til Danmark: “Den lyder som en lille helikopter”
Naturvejleder Cecilie Meyer, fra Gentofte Naturformidling, fortæller, at den store gedehams, også kendt som “kæmpe hvepsen”, ligeledes er en hveps, der kan være kommet til som et resultat af klimaforandringerne:
– Der er kommet flere og flere til af den store gedehams i løbet af de senere år. Faktisk, siden den er kommet til Danmark, er den begyndt at trives ret meget. Jeg husker dem ikke fra min barndom overhovedet, men jeg oplever dem med jævne mellemrum nu. Så dem tror jeg, der er fremgang i, siger hun.
Den er så stor, at man kan høre den på lang afstand
– Man kan høre den på lang afstand. Det er ret tydeligt at spotte, hvor den er. Den lyder som en lille helikopter, der kommer flyvende.
Trods dens størrelse, er den dog meget fredelig, og Cecilie Meyer mener ikke, man bør betragte dens fremkomst som et problem:
– Det er et kæmpe stort insekt, meget fascinerende og de er væsentligt mindre aggressive end den almindelige gedehams. Jeg synes ikke, man skal betragte det som et problem, at der er kommet flere af dem.
Camilla Meyer fortæller, at det er en meget nysgerrig hveps, så den kan godt finde på at opsøge en, men den stikker kun, hvis man generer den eller dens bo:
– Den kan godt være lidt nysgerrig og flyve lidt rundt. Du skal hen og genere den, før den går til angreb.
Går den derimod til angreb, er oplevelsen alt andet end så mild, som hvepsen ellers kan virke:
– Den har et ret kraftigt stik. Så hvis man bliver stukket, kan man mærke det. Jeg er aldrig blevet stukket, men jeg har hørt, at det gør pænt nas, hvis man er så heldig.
Artiklens fire insekter, der trives i et varmere klima:
– Almindelig gedehams: Klassisk sommerhveps, kan være aggressiv, flere dronninger i milde efterår.
– Den store gedehams: Europas største hveps, fredelig, udbredes med højere temperaturer.
– Hvepseedderkoppen: Ligner en hveps, fredelig, trives i varme områder.
– Ildtægen: Rød-sort, harmløs, Varmekrævende art, ses nu hyppigere i bynære miljøer.
Kilder: Naturhistorisk Museum Aarhus, naturbasen.dk og gennem de to interviews.
Hvepseedderkoppen og ildtægen er også kommet til:
Ifølge Cecilie Meyer er hvepsene ikke de eneste insekter, der trives i forbindelse med natur og klimaforandringerne:
– Hvepseedderkoppen er nok også kommet til i forbindelse med nogle klimaforandringer, kunne man forestille sig. Den trives også bedre og bedre. Så er der også ildtægen, der er ny. Det er en rigtig fin tæge og flot tæge, som trives ret godt efterhånden. Den er vi begyndt at se hyppigt rundt omkring i kommunen her.
Det er dog vigtigt at understrege, at hverken hvepseederkobben eller ildtægen er farlige, selvom de ser sådan ud. Det samme angår hvepsene. Hverken Cecilie Meyer eller Joachim Offenberg mener, at man bør frygte hvepsen. Tværtimod, har de en masse positive effekter:
– De flyver faktisk rundt og spiser skadedyr, som sommerfuglelarver. De spiser også fluer, som der ikke er ret mange, der holder af. Så bestøver de jo også blomster i en eller anden udstrækning, siger Offenberg.
Det er godt nyt for økosystemet, men knap så godt nyt for restauranterne, der endnu en gang må forberede sig på at slås om terrassen med de stribede gæster.