Annika Normann er uddannet naturhistorisk konservator på Konservatorskolen i København og står bag Instagram-profilen: @annika.nor, hvor hun har 10.900 følgere.
Hun er en af flere fagfolk, der har valgt at tage de sociale medier med på arbejde for at puste støvet af samlingerne på landets museer og vise dem frem på medier som Instagram.
– Som konservator arbejder jeg med bevaring af samlingerne på museer, og i den forbindelse ser jeg rigtig meget smukt og æstetisk i de forskellige præparater af dyr og skeletter. Jeg synes Instagram er et godt sted at vise mit arbejde og dyrene frem, fordi de gennem billederne selv kan fortælle deres historie, fortæller Annika, der lige nu arbejder som konservator på Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm.
Instagram blev en del af Annikas konserveringsarbejde i sommeren 2014, da hun arbejdede på udstillingen ”Det indsamlede menneske” hos Medicinsk Museion i København.
Læs også: Fredagsbarer hiver unge på museum
– I starten formidlede jeg det konserveringsfaglige, men i dag lader jeg oftest billederne tale for sig selv. Det vigtigste for mig er, at vise hvor mange spændende og interessante præparater, der egentlig befinder sig i museernes magasiner, hvor publikum sjældent kommer. Mange folk tror, at museerne kun omfatter det, der er vist i udstillingerne, men der er jo meget mere end det.
Viden og Instagram er ikke adskilt
De smukke og filterredigerede billeder på Instagram kan mere end blot at vise det skønne liv, mener Kristine Samson, der forsker i visuel kultur og performance-design ved Roskilde Universitet.
– At formidle sit budskab udelukkende gennem billeder på Instagram lægger op til en formidling, hvor modtageren får informationen gennem sansninger, følelser og umiddelbare udtryk, forklarer Kristine Samson.
Læs også: Derfor er Instagram 5,6 milliarder værd
En begrænsning ved Instagram er dog, ifølge Kristine, at det kører efter en stram æstetisk linje.
– Instagram er meget populær inden for eksempelvis bolig og mode, fordi man kan vise det æstetisk skønne. Man kan sige, at alt bliver ”æstiseret” og vendt til det skønne, hvilket begrænser den form for information, man kan give gennem billederne.
Fra Kina til Norge gennem Instagram
Siden Annika i 2014 begyndte at poste billeder af sit konserveringsarbejde på sin Instagram-profil: @annika.nor, har der været henvendelser fra næsten alle verdenshjørner.
Henvendelserne har varieret mellem kollegaer fra andre lande til almindelige mennesker, der gerne vil vide, hvilken knogle de har fundet på skovturen.
– For et par år siden havde jeg besøg af en konservator fra Kina, der kom forbi og så museet, og ville høre mere om bevaring af samlinger i Danmark. Men jeg har også for nylig haft besøg af konservatorer fra både Norge, Australien og Canada. Instagram er en fantastisk mulighed til at netværke, og jeg benytter mig også selv af det, når jeg er ude at rejse, fortæller Annika og fortsætter:
Læs også: Autister får social gevinst af eSport
– Lige meget hvilke henvendelser jeg har fået, så har de på sin vis alle sammen bidraget til mit arbejde. Jeg får ofte spørgsmål over Instagram, hvor jeg må spørge mine kollegaer råds, og på den måde bliver både mine kollegaers arbejde kommunikeret, og jeg lærer noget nyt. Samtidig har jeg også fået råd og vejledning til nye konserveringsmetoder gennem mine bekendtskaber over Instagram.
– Der er faktisk et ret stort forum for os museumsfolk på Instagram, griner Annika gennem telefonen.