At sidde i et retslokale og dømme en tiltalt med straf er for mange uvant, men som almindelig borger kan man ansøge om at være en del af retspraksissen i Danmark som lægdommer. Det er mange i Brøndby interesserede i.
Faktisk har hele 405 personer meldt sig som lægdommere i Brøndby Kommune, efter kommunen har meldt ud, at man leder efter cirka 100 nye lægdommere.
Der er en “overvældende interesse for at dømme i retten”, lyder det i et opslag på kommunens Facebook-side.
Lægdommer er en samlet betegnelse for domsmænd og nævninge. I straffesager, hvor straffeudmåling er under fire år, er det en domsmandsag. Hvis man skal agere nævning, så skal straffen være mere end fire år, skriver Domstolsstyrelsen i velkomstvejledningen for lægdommere.
Det er en positiv udvikling, at så mange Brøndby-borgere ønsker at være en del af domstolenes arbejde, mener Mikael Sjöberg, der fungerer som landsdommer i Østre Landsret samt formand for Den Danske Dommerforenings bestyrelse.
– Jeg kan som repræsentant for domstolene sige, at populariteten er meget glædeligt. For vi har tidligere manglet interesse for at være lægdommer, lyder det fra Mikael Sjöberg.
Af de 405 ansøgere skal grundlisteudvalget i Brøndby Kommune tilpasse antallet til 100 lægdommere.
– Vi har denne gang forsøgt på, at få så meget viden så muligt om borgerne i ansøgningerne. Når vi så skal skalere ned fra 405 til 100, skal vi finde de ansøgere som afspejler Brøndby kommunes borgere så godt som muligt, siger Annette Reckendorph (SF), formand for grundlisteudvalget i Brøndby Kommune.
Et grundlisteudvalg er et udvalg i kommunerne, der vurderer hvem der skal være lægdommere i næste periode, skriver Domstol.dk.
Fakta om lægdommere
– Man skal være “uberygtet” og have valgret.
– Hvert fjerde år ansøger kommuner om nye lægdommere.
– Lægdommere får 1.100 kroner om dagen og 120 om natten.
– I byretten er der to domsmænd til en juridisk dommer.
– I landretten er der tre domsmænd til tre dommere.
Kilde: Vejledning til domsmænd og nævninge, Domstolsstyrelsen
En integreret del af retspraksis
Begejstringen fra Brøndby-borgerne kan være opstået af mange ting.
Både Annette Reckendorph (SF) og Mikael Sjöberg vurderer, at det handler om borgernes nysgerrighed står højst på listen, og at folk gerne vil “gøre sin borgerpligt”.
– Folk synes, at det er spændende at se, hvordan retssystemet fungerer indefra samtidig med, at det er meningsfyldt, fordi lægdommere er med til at træffe skelsættende afgørelser i de tiltaltes liv. Det skal også siges, at lægdommere er på lige fod med de professionelle dommere. I Danmark er domsmænd og nævninge en fuldstændig integreret del af vores retssystem, lyder det fra Mikael Sjöberg.
Annette Reckendorph (SF), der udover at være formand for grundlisteudvalget i Brøndby, også selv har fungeret som lægdommer i et årti. Hun mener, at man ikke skal være nervøs for, at føle at man ikke bliver taget seriøst i en retssag som lægdommer.
– Jeg har selv erfaring som lægdommer, og set i bakspejlet bliver man faktisk lyttet til, og man “kommer med til bordet”. Jeg tænker, at det handler om at få andre øjne på en sag, og man skal ikke være i tvivl om, at det er vigtigt at have lægdommere i retssystemet, fortæller Anette Reckendorph (SF).
Læs også: Eksperter: Domsmænd skal klædes bedre på til retssager
Meningsfuld, men belastende opgave
Selvom det lyder positivt at være lægdommer, så understreger Mikael Sjöberg at det ikke altid er lutter lagkage.
– Det er en meget belastende opgave. En ting er, hvad man kan se i tv, men det her er virkelighed. Der er mange der har svært ved at lægge sagerne bag sig, og der findes meget grimme sager. Man skal være opmærksom på, at folks forklaringer kan være ubehagelige, og der er tit folk, der bryder sammen, og det er et af vilkårene, siger Mikael Sjöberg.
Opgaven som lægdommer omhandler også at dømme de tiltalte. Dette element som følger med opgaven, vurderer Mikael Sjöberg, kan påvirke dem og at de bliver berørte af sagen.
– Som lægdommer skal man kunne sætte sig ind i en given situation, også selvom den er ubehagelig. Derudover er de med til at træffe alle afgørelser, hvor den tiltalte nægter sig skyldig. Man kan være med til at udvise folk, fjerne menneskers ret til at arve og at straffe den tiltalte med livstid, lyder det fra Mikael Sjöberg.
Sådan gjorde vi: Under researchen fandt journalisten frem til et Facebook-opslag vedrørende lægdommere. Derefter kontaktede journalisten, grundlisteudvalgets formand i Brøndby Kommune, Annette Reckendorph (SF). Ydermere blev Mikael Sjöberg, der er formand for Den Danske dommerforening, kontaktet og de blev begge interviewet telefonisk.