Danske fædre har to ugers barsel øremærket eksklusivt til dem. Til sammenligning har de islandske fædre hele fem måneder øremærket barsel. Arbejdsmarkeds- og ligestillingsforsker for Institut for Samfund og Globalisering på RUC, Karen Sjørup, mener at en politisk indsats på området betyder virkeligt meget.
– Man kan se at lovgivningen har en stor betydning. Det har haft en meget stor effekt, især i Island, fordi man, især i starten, gav en meget god kompensation til de fædre, der gik på barsel. De fik 80 procent af den løn, de havde fået året før, så det kunne godt betale sig, især for de højtlønnede, at tage barsel, siger hun.
Vi fordeler barslen mere stringent mellem mødre og fædre end i andre lande, for at sikre lige deltagelse mellem forældrene.
Rådgiver for Islandsk Center for Ligestilling, Tryggvi Hallgrimsson
Også de andre skandinaviske lande er foran Danmark på grund af deres lovgivning på området, slår Karen Sjørup fast.
– Vi ser det samme billede i Norge og Sverige. Der, hvor mændene har en øremærket rettighed, der tager de også langt mere barsel, end de danske mænd gør, siger hun.
Danske mænd står for omkring 12 procent af barslen. I Norge og Sverige er tallene på henholdsvis 18 og 25 procent, mens de islandske mænd står for knap 30 procent.
Læs også: Forskere om fædre på barsel: Ingen revolution på vej
Island i front
Den islandske indsats på barselsområdet har vakt genlyd verden over. I 2000 indførte man en lov, der tredelte barslen. Moderen og faderen fik hver en tredjedel, som ikke kan overføres, mens den sidste tredjedel frit kan fordeles.
– Vi fordeler barslen mere stringent mellem mødre og fædre end i andre lande, for at sikre lige deltagelse mellem forældrene, siger rådgiver for Islandsk Center for Ligestilling, Tryggvi Hallgrimsson.
Læs også: Øremærket barsel kan blive dyrt for private arbejdsgivere
I årene efter indførslen af loven tog op imod 90 procent af de islandske mænd barsel.
– En central grund til at så mange fædre ville tage barsel, er at arbejdsgiverne ikke betaler deres medarbejderne løn, mens de er på barsel. Det skader ikke arbejdsgiveren, hvis medarbejderen tager barsel. Staten betaler det fulde beløb. Barslen finansieres af en fond, som alle arbejdsgivere betaler til, uanset om deres medarbejdere har børn eller ej, siger Tryggvi Hallgrimsson.
Grunden til, at Island har prioriteret barsel højt, er at kvinder siden 1960‘erne har udgjort en stor del af arbejdskraften. Barselsloven forsøger at sikre, at kvinder har mulighed for at være en del af arbejdsmarkedet og vende tilbage til det, efter at de har født.
Alle vinder på øremærket barsel til mænd
Karen Sjørup slår fast, at øremærket barsel til mænd gavner både mænd og kvinder.
– Det helt store formål med at fordele barslen mere ligeligt, er at mændene får mulighed for at knytte et bånd til deres barn, også mens de er helt små. Der bliver mere ligelighed i forældreskabet. Men der er også økonomiske sider af det. Kvinder bliver straffet hårdt i forhold til karriere og løn for at tage så meget barsel. Jo mere vi kan få mændene til at tage en del af den risiko, jo nemmere bliver det også for kvinderne, siger hun.
Karen Sjørup er ærgerlig over, at den øremærkede barsel blev droppet til trods for de forskningsmæssige resultater og succeshistorierne i de andre skandinaviske lande.
– Vi troede jo at det var regeringens politiske plan, at øremærke barslen. Men de blev overbevist til at gå i en mere liberalistisk retning, hvor man mente, at parrene selv må finde ud af, hvordan de fordeler deres barsel, siger hun.