Istiden vender tilbage til Virum Gymnasium: 800 buske plantet i nyt skovprojekt

Virum Gymnasium har taget et stort skridt mod at genskabe fortidens skove. I samarbejde med lokale folkeskoleelever har gymnasiet plantet 800 buske i et forsøg på at etablere en såkaldt “istidsskov”. Ifølge skovfoged Asger Hansen er projektet en del af en 10-årig proces, der både skal styrke biodiversiteten og fungere som et sted hvor eleverne kan lære gennem praksis. 

Skovens første spadestik

Den 17. marts samledes elever fra 3. og 5. klasse fra Fuglsanggårdsskolen på gymnasiets græsplæne, med spader og hjulpet godt på vej af kagepauser. Sammen fik de sat buskene i jorden.

Projektet er et samarbejde mellem gymnasiets miljøråd, teknisk personale og skolens ledelse. Ifølge vicerektor på Virum Gymnasium Birgit Riedel Langvad, er formålet ikke blot at skabe et grønt område, men at lade tiltaget blive en integreret del af undervisningen. 

-Elever fra folkeskolen der ligger lige bag gymnasiet, har været med til at plante, og de er blevet undervist af deres lærere, også ud fra noget materiale, som vores lærere har leveret omkring istiden og skovfoged har leveret omkring de her arter, der er blevet plantet” forklarer Birgit Riedel Langvad.

Gymnasiet sigter efter at eleverne kan bruge “istidsskoven” som et levende klasseværelse, hvor fag som biologi og historie kan trække direkte på naturens udvikling.

Læs også:Naturstyrelsen udpeger to skove til urørt skov i Allerød Kommune

Fra istid til nutid 

Ideen udspringer i tæt samarbejde med Asger Hansen som er skovfoged og ejer af rådgivnings- og entreprenørvirksomhedden TeamForst, der løbende har arbejdet med at genskabe skove fra fortidens landskab.

-Når man laver en skov med en fortælling, så giver det en pædagogisk forståelse af, hvordan den danske skov har udviklet sig fra den sidste istid til i dag, siger han. 

Buskene er nøje udvalgt blandt flere typer af danske hjemmehørende arter, der ikke tager overhånd. De fungerer som et startskud til et område med høj biodiversitet.

Ved at samle forskellige buskearter ét sted skabes et grundlag for en mere robust og selvopretholdende skov, der naturligt understøtter det eksisterende økosystem.

Læs også: Mere natur på skoleskemaet: Nu skal lokale børn lære gennem udekøkken, drivhus og regnvandsbed
10 år før skoven står klar

Selvom de første buske nu er plantet, er skoven stadig langt fra færdig. Ifølge Asger Hansen vil det tage op mod et årti, før den reelt begynder at ligne det oprindelige mål af en isitidsskov.

Procesen til en kommende “istidsskov”, kræver noget forberedelse af den grundjord der skal bruges, derfor starter man ud med at plante buske der ikke er for dominerende såsom engriflet hvidtjørn og kirsebærkornel.

“Det kan virke lidt mærkeligt at starte med at plante en masse buske, men det er nødvendigt for at skabe det rette miljø, så skoven kan udvikle sig naturligt,” forklarer han.

Når jorden er tilstrækkelig etableret, med de buskearter der understøtter hinanden, vil enkeltstående træer blive plantet mellem buskene for at fuldende projektet.

Læs også: Et nyt dansk landbrug: Mere skov og økologi er bedre for klimaet

Læring i praksis

Projektet bygger på tidligere initiativer som Miyawaki-skoven, der også kan findes på Virum Gymnasium. 

-Det at have fokus på biodiversitet og hjemmehørende arter. Der er rigtig mange, som ikke kender de her arter i virkeligheden. Så det er jo også en oplysning på den måde. Så ude på Myavakiskoven, der står der et skilt, og man kan se, hvad det her er for et projekt. Vi arbejder så også på, at det andet bliver skiltet. Det er der ikke lige nu. Så når man går igennem, kan se, hvad det er og blive lidt klogere på det, lyder det fra Birgit Riedel Langvad.

For gymnasiet er istidsskoven ikke bare en miljømæssig investering, men en mulighed for at engagere elever i naturens udvikling og gøre dem til en aktiv del af landskabets forandring. 

Sådan gjorde vi: Journalisten fandt begivenheden under “Seneste nyheder” på Virum Gymnasiums hjemmeside. Herefter besøgte journalisten gymnasiet og gennemførte telefoniske interviews med hhv. vicerektoren og skovfogeden.

  bæredygtighed, Klima, Miljø, studerende, unge