»Der var én ud af en hel folkeskole på omkring 500, som havde bare lidt interesse i det, jeg lavede dengang. I folkeskolen var der ingen støtte. Absolut ingen«, erindrer den 23-årige iværksætter Peter Trydeman Hansen, som i dag arbejder fuldtid i sin egen start-up ”Fodbold Profit”, der tilbyder strategisk rådgivning til fodboldklubber. »Havde det gjort en forskel at have iværksætteri på skoleskemaet? – helt afgjort. Hvis jeg i en tidlig alder havde været bevidst om processen, og hvor naturligt det er at fejle, så havde jeg kommet bedre fra start”, fortæller Peter Trydeman Hansen, som i stedet blev inspireret hjemmefra.
Peter Trydeman Hansen er en af de mange unge, som har haft en lille iværksætter gemt i maven allerede fra en tidlig alder. En ny effektmåling fra den regeringsnedsatte fond Fonden for Entreprenørskab viser, at folkeskoleelever, som bliver undervist i iværksætteri, får styrket deres lyst til at blive iværksætter og simpelthen bliver gladere for at gå i skole.
»Målingen dokumenterer, at det rent faktisk virker, når iværksætteri bliver en del af undervisningen. Den viser også, at der er andre positive effekter end blot, at de unge bliver mere interesseret i iværksætteri. Det influerer nemlig på i hvilket omfang, eleverne mener, at de kan gøre en forskel i et større samfundsmæssigt perspektiv. De er gladere for at gå i skole og ser større muligheder for at påvirke deres omgivelser og gøre skolen til et godt sted at være«, fortæller direktør i Fonden for Entreprenørskab, Christian Vintergaard.
Skolerne skal tættere på erhvervslivet
Professor i entreprenørskab fra Syddansk Universitet, Torben Bager er enig i, at folkeskolen bør tage iværksætteri op i undervisningen. »Jeg mener, at det giver god mening at gøre noget i folkeskolen i forhold til entreprenørskab. Man kan eksempelvis lave flere brobindinger mellem folkeskolen, gymnasielle uddannelser og erhvervslivet. Det har man gode erfaringer med«, fortæller Torben Bager. Han mener, at iværksætteri skal forstås bredere end blot den snævre købmandslogik. »Det der også ligger i fagområdet er at arbejde med de unge mennesker og deres evne til at se nye muligheder og til at vurdere værdiskabelse i en bred kontekst. Det kan f.eks. være social værdiskabelse ved en lokal skole, der bidrager til udviklingen i lokalområdet«, fortæller Torben Bager.
Folkeskoleelever hilser iværksætteri velkommen
I dag er det ifølge tal fra Fonden for Entreprenørskab kun ca. 8 pct. af de danske skoleelever, som bliver undervist i entreprenørskab og innovation. Står det til Danske Skoleelever må dette tal meget gerne blive højere. »Vi synes, at iværksætteri er et rigtig vigtigt element, der burde indgå som en naturlig del af de eksisterende fag. Vi synes også, at det er en god ide, hvis man tilbyder iværksætteri som valgfag, men det handler først og fremmest om at skrive det ind i fagmålene som en rød tråd«, fortæller formand for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck.
I Danmarks Lærerforening støtter man ikke op om iværksætterifag. »Som udgangspunkt mener vi, at folkeskolen har rigeligt med fag. Vi har nu utallige gange set, at hver gang der er et problem i samfundet, om det er bulimi, meget unge mødre, kønssygdomme eller manglen på iværksættere, så står folk klar til at sige, at det må folkeskolen tage sig af. Men vi kan altså ikke nå det hele«, siger kommunikationsmedarbejder i Danmarks Lærerforening, Niels de Voss. Han understreger dog, at de ikke er et sekund i tvivl om, at iværksætteri kan indgå på en fornuftigt måde i den eksisterende undervisning og ligeledes kan skrives ind i de fælles mål.
Eleverne skal ud i virkeligheden
Siden Peter Trydeman Hansen som teenager begynde at få interesse for iværksætteri, har han kastet sig ud i helt op til 40 forskellige projekter, Størstedelen af disse er aldrig blevet til succeser, men enkelte af ideerne har udviklet sig til spændende, længerevarende projekter. Peter Trydeman husker tilbage på sin folkeskoletid og savner, at lærerne udfordrede eleverne til at tænke mere ud af boksen. »Jeg kunne godt have tænkt mig at have haft iværksætterkonkurrencer. Det handler ikke om at opfinde den dybe tallerken, men det handler bare om at komme ud og snuse til virkeligheden«, fortæller Trydeman.
Netop fortællinger fra virkeligheden bør ifølge professor Torben Bager være en større del af undervisningen. »Folkeskolen bør gå mere i samspil med folk udefra. Det kan være det næste trin uddannelsesinstitution, iværksættere og virksomheder udefra. De kan give eleverne nogle fortællinger, så de får noget ind på lystavlen og får nogle oplevelser med«, fortæller Bager.
»Iværksætteri bør være del af skolereform«
Folkeskolen står i dag foran en omfattende reform, hvor regeringen vil give den et komplet eftersyn. Konservative har allerede meldt ud, at de mener iværksætteritemaet bør være en del af reformen. Christian Vintergaard er enig. »Man vil se enormt meget forbi denne her effektmåling, hvis man ikke tager temaet op som en del af denne kommende folkeskolereform. Vi opfordrer til, at man lægger det ind i folkeskolereformen, og ligeledes sikrer, at det bliver en del af afgangseksamenen«, fortæller han. I dag er ens forældre den mest afgørende faktor for, om man vælger at blive iværksætter eller ej. Det bør der ifølge Christian Vintergaard laves om på. »Vi kan ikke lade Danmarks økonomi og fremtidige arbejdsmarked afhænge af, hvem folk er blevet født af«