»Jeg er jo ikke et stort stygt firma«

Ansøgerne på boligportalen.dk tikkede ind i hundredevis. Debora Fuglø syntes også selv, at hun havde sat en fair pris, men alligevel anmeldte de lejere, hun havde valgt, hende til Huslejenævnet for at tage for meget i husleje – og hun tabte sagen. Det fik alvorlige konsekvenser for den 28-årige studerende.

– Jeg var jo bevidst om, at det var mit lån, som jeg skulle betale til, kalkulerede Debora Fuglø, da hun i 2010 skulle leje sin lejlighed ud første gang og satte huslejen på sin 59 m2 store andelslejlighed på Amager til 6.500 kroner.

Og selvom hun i dag vedkender, at hun med glæde ville have taget 1.000 kr. mindre i husleje, så ser hun Huslejenævnets afgørelse som ”helt ekstrem”. Nævnet fastholder nemlig efter en ankesag, at lejen skal ligge på 2.704 kroner. Det er på trods af, at hendes egen faste boligafgift ligger på 3.569 kroner om måneden.

– At lejerne betaler noget, der er så meget lavere end boligafgiften, det giver ingen mening. Ingen mening, understreger hun.

Jeg kunne forstå, hvis jeg var et stort stygt firma, der prøvede at hive en masse penge ud af dem. Men jeg er jo bare studerende, som virkelig prøver at få en uddannelse og få det til at løbe rundt
Debora Fuglø, udlejer

Lovændring flopper

Debora Fuglø mener ikke, at hun dengang kunne finde ordentlig hjælp til at fastsætte sin husleje. Men d. 1. april i år trådte en ny lovændring i boligloven i kraft, som har givet rådvilde udlejere mulighed for mod 3.500 kroner at få deres tilladte leje vurderet af Huslejenævnet selv. Men faglig chef ved Københavns Huslejenævn Marianne Dons oplyser, at det kun er fem udlejere inden for kategorien småhuse, hvor ejerlejligheder og andelslejligheder hører under, som indtil videre har benyttet sig af muligheden for en vurdering.

– Jeg kan ikke komme med bud på, hvorfor der ikke er flere, der har benyttet sig af muligheden, meddeler hun.

Torben Christensen, som er administrerende direktør i Ejendomsforeningen Danmark, peger dog på, at han ikke mener, at de private udlejere kender til muligheden:

– De tror i forvejen, at de gør det rigtige, for de ikke tjener noget på det. De ved ikke, hvor meget de må tage, eller at der er denne mulighed for at få en vurdering, siger han.

Læs også: Fyldte kollegier og midlertidige løsninger

“Det er en forretning”

Og selvom Debora Fuglø havde haft samme mulighed, da hun i 2010 måtte leje sin lejlighed ud, fordi hun begyndte at studere og ikke havde råd til at bo der, så havde hun alligevel ikke valgt at betale for vurderingen hos Huslejenævnet.

– Hvis man er studerende og bare skal fremleje sin lejlighed for en kortere periode, er 3.500 kroner jo mange penge.

Og Torben Christensen mener også, at det er urimeligt, at det kun koster lejerne 139 kroner at klage over huslejen, mens udlejerne må slippe 3.500 kroner for at få foretaget en vurdering.

– Der er noget, som i mit hoved ikke hænger sammen. Hvis det skal være rimeligt, skal man have samme udgift. Det andet er en lappeløsning på et system, som ikke fungerer, mener han.

Jan Johansen, by- og boligordfører for Socialdemokraterne, er en af dem, som har været med til at fastsætte prisen. Han mener, at den er fair.

– Det, synes jeg, er i orden, for det er jo en forretning, udlejerne går ud og laver, siger han.

Meldt to gange i træk

– Det eneste, jeg kunne have lavet om, var, at jeg ikke skulle have købt lejlighed, konstaterer Debora Fuglø om det valg, hun i 2008 tog efter at være træt af i fem år at flytte rundt fra det ene københavnerværelse til det andet. Og selvom hun gerne vil sælge, så udelukker et tab på 200.000 kroner den mulighed.

Da Debora Fuglø skulle finde nye lejere, var problemet, at hun stadigvæk ikke vidste, hvor meget hun måtte tage i husleje. Da sagen med de tidligere lejere endnu ikke var afgjort, husker hun, at hun telefonisk fik følgende svar fra Huslejenævnet: ”Jamen, bare gør, hvad du har gjort indtil videre, så må du finde ud af det, når sagen er afsluttet.”

Det resulterede i, at de nye lejere også anmeldte Debora Fuglø, som tabte endnu en sag. I dag har hun derfor udskudt studierne for at tage så meget arbejde, hun kan, for hurtigst muligt at kunne betale 91.100 kroner tilbage til sine tidligere lejere.

Lejerne skal beskyttes

I Københavns huslejenævns sager er det i gennemsnit tre ud af fire lejere, som har held med at få penge tilbage fra udlejerne. Og selvom der i hovedstaden indgås mange tusinde lejekontrakter årligt, så har Huslejenævnet kun 400-500 klagesager om fastsættelsen af lejen i andels- og ejerlejligheder om året.

– Der er masser af lejere, der betaler en for høj husleje, og det burde de da klage over, opfordrer cheføkonom Lars Jespersen fra Lejernes Landorganisation, LLO. Og ifølge ham er det vigtigt at huske på, at det er lejerne som står svagest.

Bredt blandt de politiske partier er man umiddelbart heller ikke klar til at lave en ændring i lejeloven, som kan risikere at forringe lejernes vilkår.

Familie- og boligordfører Louise Schack Elholm fra Venstre ønsker i stedet, at Huslejenævnet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan blive bedre til at arbejde sammen om at oplyse udlejerne.

– Vi ville gerne have haft noget mere gennemsigtighed på huslejenævnenes afgørelser, så man kan gå ind på internettet og slå op, hvad kan man forvente, at huslejen er i sit område, forklarer hun.

”Jeg er jo bare studerende”

Men selvom der havde været en online lommeregner, hvor Debora Fuglsø selv kunne have dannet sig en idé om lejens lovlige størrelse, så havde det dog stadig ikke gjort den store forskel for hende. Hun ville stadig ikke have haft råd til at sætte lejen til 2.704 kroner.

Så selvom hun godt kan forstå, at lejerne havde ret til at anmelde hende, så føler hun sig alligevel uretfærdigt behandlet.

– Jeg kunne forstå, hvis jeg var et stort stygt firma, der prøvede at hive en masse penge ud af dem, men jeg er jo bare studerende, som virkelig prøver at få en uddannelse og få det til at løbe rundt.

  andelsbolig, husejere, Huslejenævnet, udleje