Jihaan: Jeg skal selv bestemme mine veninder

Når 20-årige Jihaan Yussuf ser tilbage på sine teenageår, er det svært ikke at tænke tilbage på flere år, hvor hun var begrænset fra veninder og sociale aktiviteter. Hun var udsat for det, man kalder for social kontrol. Hendes mor ville bestemme over hende, og moderen ville også bestemme, hvem hun var veninder med.

Jihaan Yussuf beskriver, at hun som ung følte behov for, at prøve nye ting og møde nye mennesker. Dette var hendes mor dog ikke begejstret for, og hun satte derfor flere og flere grænser op for Jihaan Yussuf.

– Min mor kunne ikke lide, at jeg pludselig var oftere væk hjemmefra, da det kom i sammenhæng med, at jeg fik nye veninder. Hun kunne ikke se meningen i, at man som ung skulle bruge tid på at se sine veninder dagligt, og da slet ikke de veninder jeg havde.

Læs også (rapport): Når familien bestemmer over dit liv

Mor godkendte ikke veninderne

Da Jihaan Yussuf blev 15 år, havde hun fået nok, og hun begyndte at gøre oprør. Det tolkede hendes mor som en rebelsk opførsel, som havde alt at gøre med hendes veninder.

– Min mor mente at jeg var både ulydig og rebelsk, og sådan skulle hendes datter i hvert fald ikke opføre sig. Dette gjorde at hun begrænsede mig yderligere, fortæller Jihaan Yussuf.

Hendes forhold til moderen blev på et tidspunkt så presset, at hun følte for at gøre modstand. Hun blev længere ude om aftenen, sås oftere med de veninder som hun havde forbud imod, og hun ignorerede sin mors regler. Dette førte til utallige diskussioner, skænderier og uenigheder mellem de to. Hun forstod først senere, at hun var udsat for social kontrol.

»Social kontrol er et universelt fænomen«

Sherin Khankan er stifter og leder af Exitcirklen, som er Danmarks første samtalegrupper for kvinder, der er udsat for psykisk vold og social kontrol.

Ifølge Sherin Khankan er social kontrol, ofte en form for psykisk vold. Det er når en person ikke længere, er herre over eget liv. Hun understreger, at social kontrol og psykisk vold er ligeså alvorligt som fysisk vold.

– Social kontrol, er, når der er en som tager kontrollen over ens liv. Når der er en som ret detaljeret bestemmer hvordan man skal leve sit liv. Personen bestemmer hvad man må tænke, føle, og hvad der er rigtigt og forkert.

Sherin Khankan fortæller, at social kontrol findes inden for alle kulturer og alle religioner, da det er et universelt fænomen.

– Social kontrol kan finde sted i alle familier og i alle sociale sammenhænge. Kontrollens funktion kan være, at få gruppens medlemmer til at rette ind efter de givne spilleregler.

»Min mor var overbeskyttende«

Ifølge Sherin Khankan, fører social kontrol ofte til udelukkelse fra sociale sammenhænge.

– Isolering fra veninder, familie og retten til selvbestemmelse over eget tøjvalg, uddannelse og hvor man skal gå hen, kan være resultaterne af social kontrol. 

Jihaan Yussuf fortæller, at hendes mor brugte social kontrol mod hende, for at beskytte hende mod omverdenen. Hun valgte derfor at isolere hende fra veninder, og sociale sammenhænge.

– Min mor var overbeskyttende, og ville bare have, at jeg var sikker. Ved at udøve social kontrol imod mig, så følte hun en indre ro. På den måde vidste hun præcis hvor jeg var på alle tidspunkter, og så var der ingen grund til at være urolig.

»Det hjalp at tale om det«

Jihaan Yussuf lærte hurtigt at sige fra over for den sociale kontrol, og selvom det tog sin tid at komme over det, så oplever hun det ikke længere i dag. Hun fortæller, at efter flere år med skænderier og lange snakke, indså moderen at Jihaan havde ret, og at det ikke gav mening at holde hende tilbage længere.

– Med tiden lærte jeg at takle min mor, og det hjalp at tale med hende om tingene. Det var en hård periode som ung, men jeg insisterede på mine rettigheder: Jeg skal selv have lov til at bestemme mine veninder.

  frihedsrettigheder, kontrol, social, ungdoms, ungdomsliv, unge, vold