Foto: Privat/ Sohail Ahmadi
Fritidsjob hænger ikke på træerne i Esbjerg. I hvert fald ikke, når man hedder Sohail Ahmadi og bor med min mor, far og storesøster i Kvaglund, som er et af flere sociale udsatte boligområder i Esbjerg.
– Når jeg har prøvet at søge arbejde, så har jeg intet svar fået. Det er både, når jeg har sendt en ansøgning på mail, hvor jeg har ringet, og når jeg har været ude at aflevere min ansøgning på papir. Men der er bare intet svar, siger han.
Sohail Ahmadis forældre er fra Afghanistan, og familien flyttede ind i Kvaglund, da han var lille. Han oplever, at det er svært for ham og hans venner at få et fritidsarbejde, selvom han søger aktivt. Indenfor de seneste måneder har han søgt otte fritidsjobs, men har ikke fået svar på nogen af dem.
Læs også: Over halvdelen af unge fritidsjobbere får ikke løn under sygdom
– Jeg føler, at med et job ville jeg kunne få erfaring med at arbejde, og det vil give mig bedre erfaring til fremtiden. Det er den vigtigste grund til, at jeg gerne vil have et fritidsjob, siger Sohail Ahmadi, der er tydeligt frustreret over, at han ikke får svar på sine ansøgninger.
Unge skal have “jobkørekort”
Sohail Ahmadi og hans venner er ikke alene med ambitionen om, at de skal have et fritidsjob.
Business Esbjerg, en lokal erhvervsforening, og Esbjerg Kommune har nemlig besluttet sig for at gøre noget ekstra for at skaffe især unge med ikke-vestlig baggrund et fritidsjob. Til foråret søsætter de derfor en række projekter, der skal hjælpe de unge på vej.
Som en del af projektet vil de unge blive tilbudt undervisning i at kunne begå sig på en arbejdsplads. Det skal foregå ved, at de tager et såkaldt ’Fritidsjobkørekort’. De får kørekortet ved at gennemgå en række moduler, hvor de forberedes på, hvilke krav de mødes med på en arbejdsplads.
Det er krav som at møde ind til tiden, at kunne arbejde sammen med andre og at kunne arbejde selvstændigt med en opgave. Hvordan undervisningen kommer til at foregå helt præcist er ikke planlagt endnu, fortæller Peter Hegelund.
Målet med projektet er at få de udsatte unge i arbejde, og et skridt på vejen dertil er at give de unge en oplevelse af at have sejret.
– Udover at de får god viden, så er tanken med kørekortet, at man giver dem en sejr, ved at de får et bevis på, at nu har de bestået modul 1. og 2. Selvom de måske ikke opnår at få et fritidsjob, så har de fået en sejr, fordi de har bestået noget, siger Peter Hegelund.
Fritidsjob er en god investering for alle
Målet med projekt fritidsjob er ikke kun flere penge i de unges lommer. Det handler også om at passe på pengene i kommunekassen, fortæller Peter Hegelund fra Business Esbjerg.
– Kommunen ser gerne, at flest muligt unge mennesker får startet på en ungdomsuddannelse og efterfølgende får et job. Jo flere unge mennesker, der kan løftes fra passiv forsørgelse over i et job, jo bedre, siger Peter Hegelund.
Når unge har et fritidsjob, er sandsynligheden for, at de tager en ungdomsuddannelse, nemlig større, forklarer Peter Hegelund.
Læs også: Unge drukner i jobportaler
Det bekræfter en analyse fra 2017 foretaget af Den Sociale Kapitalfond.
Analysen konkluderer nemlig, at unge med en ikke-vestlig baggrund, som har fritidsjob i 13-16 årsalderen, har cirka 30 procent lavere risiko for kun at have færdiggjort grundskolen som 25-årige. Derudover har de knap 50 procent lavere sandsynlighed for at stå uden for arbejdsmarkedet som voksne, hvis de har et fritidsjob som unge, viser analysen.
“Jeg håber snart, at der sker noget”
Projektet i Esbjerg skal efter planen starte til foråret næste år og løbe i tre år, og selvom Sohail Ahmadi er positiv overfor projektet, kommer han ikke til at vente med hænderne i skødet, fortæller han.
Han håber stadig på at kunne lande et fritidsjob. Måske ved hjælp af det nye projekt, måske ikke.
– Jeg håber, at der snart sker noget. Men jeg fortsætter med at søge, det gør jeg, siger han.
Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen udsprang ved at journalisten fik et tip om det nye projekt i Esbjerg. Journalisten kontaktede derfor Peter Hegelund, som arbejder på projektet, og lavede et telefonisk interview med ham. Derefter lavede journalisten et telefonisk interview med Sohail Ahmadi, som kunne fortælle sin personlige historie med at have svært ved at få et fritidsjob. Journalisten fandt frem til Sohail Ahmadi gennem opslag på facebookgruppe for folk der bor i Kvaglund.