Der er nu afsat 48,8 millioner kroner, som skal gå til bl.a. flere pladser på landets kvindekrisecentre. Det vækker stor glæde hos fagorganisationerne.
Ifølge Socialstyrelsen skal puljemidlerne være med til at sikre flere pladser på de eksisterende kvindekrisecentre eller være med til at etablere helt nye kvindekrisecentre. Ud fra midlerne kan der maksimalt oprettes 96 pladser landet over.
– Det er glædeligt, at endnu flere kvinder nu får mulighed for at søge på krisecenter. Det kan betyde, at der er flere kvinder, som ikke går forgæves – især i de større byer, siger Kamilla Bjørn Drøidal, direktør for Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), i en mail til NetAvisen.
Tal fra Danmarks Statistik om kvinder og børn på kvindekrisecenter 2019
- I 2019 havde 2.164 kvinder ophold på kvindekrisecentre samt 1.900 børn (Danmarks Statistik 2020).
- Flest kvinder er i alderen 30-39 år (35 procent). Derudover er 17 procent 18-24 år, 17 procent 25-29 år, 18 procent er i alderen 40-49 år og 11 procent er 50 år eller derover. For to procent er alderen uoplyst.*
- 40 procent af kvinderne havde bopæl i Region Hovedstaden, 16 procent i Region Sjælland, 16 procent i Region Midtjylland, 15 procent i Region Syddanmark og 7 procent i Region Nordjylland. For seks procent er bopælsregionen uoplyst.*
- 44 procent af kvinderne havde dansk oprindelse, mens 50 procent havde indvandrer- eller efterkommerbaggrund. For seks procent er herkomsten uoplyst.
Kilde: Danmarks Statistik
Statistikken taler for sig selv
I LOKK’s årsstatistik fra 2019 fremgår det, at der hvert år er mindst 70.000 kvinder, som udsættes for psykisk vold af deres partner og mindst 38.000 kvinder, som udsættes for fysisk vold af deres partner. Samme år havde 2.164 kvinder fået plads på et af landets kvindekrisecentre.
På Danmarks største kvindekrisecenter, Kvindehjemmet, er forstander Katrine Nordbjærg også positivt stemt over for de nye puljemidler. Hun mener, at det er en nødvendighed, at der kommer flere penge til og mere opmærksomhed på området.
– Hvis man bliver truet på livet, kan man ikke vente til på mandag. Man kan heller ikke vente på en sagsbehandler, som måske ikke har en specialiseret voldsfaglighed og dermed ikke helt kan se, hvad der rent faktisk er på spil i den her familie, understreger hun.
Vi ser også, at der er et behov hos mændene, og det prøver vi at arbejde med hver dag.
Morten Kjær Egebjerg, direktør for Mandecentret.
Ifølge årstatistikken fra 2019 modtog 43 kvindekrisecentre i alt 10.767 henvendelser fra voldsramte kvinder, pårørende eller fagpersoner, der søgte rådgivning angående kvinder, der er udsat for vold. I 54 procent af tilfældene, hvor henvendelsen har omhandlet en ledig plads, har kvindekrisecentrene ikke haft plads på det konkrete krisecenter.
Forstander Katrine Nordbjerg oplever, at man på Kvindehjemmet desværre heller ikke kan efterleve alle voldsramte kvinders ønske om en plads.
– Fra Kvindehjemmets perspektiv kan jeg jo se, at vi har en rigtig stor afvisningsprocent. Der er kvinder, som ringer og ønsker en plads, som vi ikke kan tilbyde, da vi er fuldt booket, forklarer hun.
Vold rammer begge køn
Danmarks nationale enhed, Lev Uden Vold, repræsenterer voldsområdet bredt. Her håber man, at de ca. 100 ekstra pladser kan være med til at sikre, at ingen kvinder, der er udsat for vold i en nær relation, møder en lukket dør på et krisecenter. Lev Uden vold ser samtidig også, at belægningsprocenten på mandekrisecentrene, særligt i københavnsområdet, er høje. Derfor mener de, at det også kunne være nyttigt at afsætte midler af til et udvidet antal pladser på mandekrisecentrene.
– Hvis vi som samfund skal lykkes med at bekæmpe vold i nære relationer, er det vigtigt, at vi yder rettidig hjælp til alle dele af målgruppen. Herunder mænd, der har brug for beskyttelse på et krisecenter, fordi de er udsat for vold i en nær relation, siger Sine Gregersen, sekretariatschef i Lev Uden Vold i en mail til NetAvisen.
Direktør for Mandecentret, Morten Kjær Egebjerg, vurderer, at de nye de puljemidler er et udtryk for, at regeringen gerne vil vise handlekraft i forhold til én bestemt udsat gruppe.
– Vi ser også, at der er et behov hos mændene, og det prøver vi at arbejde med hver dag. Der er masser at gøre, og meget arbejde vi ikke har fået gjort endnu, forklarer han.
Læs også: Danmarks første krisecenter for børn og unge åbner i København
Brobyggeri mellem landets krisecentre
Direktør Morten Kjær Egebjerg afviser dog ikke, at der er brug for de ekstra ressourcer til landets kvindekrisecentre. Han mener, at til en start ville et mere direkte lokalt og fagligt samarbejde mellem alle landets krisecentre være ideelt.
– Vi ville kunne lære meget af hinanden på kvinde- og mandekrisecentrene. Vi tror faktisk, at nogle de ting, som vi lærer om mændene, kan være relevante for medarbejderne på kvindekrisecentrene, og at vi tilsvarende selv vil kunne lære noget værdifuldt til vores arbejde, forklarer han.
Sådan gjorde jeg: Idéen til denne artikel stammer fra Socialstyrelsens udmelding om ny ansøgningspulje til landets kvindekrisecentre. Jeg har været i kontakt med alle kilder via telefon. Forstander for Kvindehjemmet og direktør for Mandecentret er interviewet over telefon, mens LOKK og Lev Uden Vold har sendt til citat via. mail.