Ifølge Friluftsrådet rummer aktiviteter i naturen et stort potentiale for at øge sundheden hos socialt udsatte grupper. Projektet ’Sund i Naturen’ er et samarbejde mellem 10 udvalgte kommuner og Friluftsrådet.
Projektet skal fremme danskernes sundhed med udgangspunkt i en kommunal indsats. København og Fredensborg Kommune er blandt fokuskommunerne.
– Naturen kan noget, og alle erfaringer viser, at friluftslivet og naturen kan forbedre borgernes sociale, mentale og fysiske sundhed. Især er der stort potentiale for at styrke socialt udsatte grupper i samfundet, fordi der er højt til loftet og plads til alle i naturen, siger direktør for Friluftsrådet Jan Ejlsted, i en pressemeddelelse.
Læs også: København i det fri hitter
Nøgletal viser, at social baggrund har stor betydning for, hvor meget motion, man dyrker. Det er således personer med længere videregående uddannelser, der oftest dyrker motion, hvilket har betydning for deres sundhed.
Friluftsaktiviteter sikrer fysisk, mental og social sundhed
En ny rapport fra Friluftsrådet viser derimod, at der ikke er store forskelle mellem personer med en kort og en lang uddannelse, og hvor ofte de dyrker tre af de mest populære friluftsaktiviteter: at gå tur, lufte hunden eller opleve naturen.
Fordi der ikke er samme ulighed, hvad angår friluftsaktiviteter og uddannelse, ser Friluftsrådet det som en oplagt mulighed at fremme socialt udsatte gruppers sundhed gennem aktiviteter i naturen.
Målgrupper for projektet:
- Børn med overvægt – og deres familier
- Børn med psykiske og mentale udfordringer
- Voksne med psykiske og sociale udfordringer
- Voksne med kroniske sygdomme
- Ældre der er ensomme
En af projektets målgrupper er voksne med kroniske sygdomme. Ifølge Jan Ejlsted er denne målgruppe særlig vigtig:
– Det er især grupper med kroniske sygdomme, som vi gerne vil have kontakt med. Personer med diabetes, KOL eller er overvægtige. Vi tror på, at det vil fremme deres fysiske og mentale sundhed. Endelig har det også en positiv social effekt, fordi det sikrer, at personerne kommer ud sammen med andre mennesker, siger han.
Grunden til at netop denne gruppe er særlig vigtig, er ifølge Jan Ejlsted, at personer, der har været indlagt på hospitalet, i dag bliver udskrevet langt hurtigere. Det er derefter kommunernes ansvar at sørge for rehabilitering.
Civilsamfundet skal varetage rehabilitering
Målsætningen for projektet er at skabe prisbillige alternativer til den kommunale rehabilitering. Jan Ejlsted håber på, at man kan aktivere civilsamfundet til i højere grad at påtage sig opgaver som rehabilitering
Læs også: Fem måder at lufte dine børn i efterårsferie
– Vi mener, der må være nogle prisbillige alternativer til meget dyr rehabilitering. Det er dyrt at have kommunale ansatte til at varetage rehabiliteringsopgaverne. Det her skal ses som et led i en større bevægelse, hvor vi arbejder for at få mere dokumentation for at friluftslivet opfylder en række samfundsmæssige mål på en prisbillig måde, siger han.
De ti udvalgte fokuskommuner i projektet er:
Fredensborg, København, Vordingborg, Svendborg, Nordfyn, Tønder, Vejle, Vesthimmerland, Thisted og Hjørring
Strukturelle forudsætninger for fysisk udfoldelse
Ifølge lektor ved Instituttet for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Henrik Brønnum-Hansen, er det vigtigt ikke kun at fokusere på personers eget ansvar for at leve sundt, men derimod fokusere på at skabe gode strukturelle forudsætninger for fysisk udfoldelse.
Eksempelvis skal man i en kommune som København være opmærksom på, at man i udsatte boligområder ikke har samme nemme adgang til naturen, som eksempelvis i Fredensborg Kommune:
– Spørgsmålet er, om naturen er tilgængelig for alle. Det er ikke alle steder, der er de samme udfoldelsesmuligheder i naturen. Det er problematisk, hvis der ikke er nogen gode faciliteter i nærområdet, siger han.
Henrik Brønnum-Hansen håber derfor, at kommunen vil sætte fokus på tilgængelighed til naturen i projektet og dermed skabe rammerne for fysisk udfoldelse i naturen.