Kommunale nøgler er blevet stjålet før

Her følger tidligere eksempler på tyveri af kommunale nøgler til ældre og institutioner.

* 26. marts 2012: Seks svage ældre har mistet nøglen til deres hjem, da der har været indbrud i kommunens såkaldte nødbokse. Op mod 1500 ældre har nødbokse i kommunen, der sammen med politiet undersøger, hvad der er sket.

* 28. maj 2011: Nøgler og alarmkoder til 150 østjyske institutioner bliver stjålet under et indbrud hos rengøringsfirmaet ISS. Nøglerne blev brugt til otte indbrud og tyverier for over 50.000 kroner. To unge mænd blev siden anholdt.

* 27. januar 2011: Seks ældre hjemmehjælpsmodtagere i Hillerød får stjålet værdier. Kommunen frygter, at uvedkommende har fået fat i systemnøglen til kommunens nøglebokse til de ældre og vælger at udskifte låsene.

* 13. marts 2008: Ældreplejen i Odense får stjålet fem systemnøgler, der giver adgang til 500 borgeres hjem. Kommunen hyrer et vagtværn og et låsefirma til at udskifte låsene.

/ritzau/