Unge førstegangsvælgere havde ved sidste kommunalvalg en høj valgdeltagelse. Årene efter de har sat deres første kryds falder den markant. Det er derfor vigtigt, at de unge vælgere i højere grad fastholdes. Byrådsmedlem Daniel Prehn fra Socialdemokratiet mener, at valgdeltagelsen kan stige, ved at øge tilgængeligheden.
Valgdeltagelse opdelt i aldersgrupper
- 18 år: 71,2%
- 19-21 år: 57,7%
- 22-29 år: 54,5%
Kilde: KORA
– Det kan man gøre ved at lave aftaler med erhvervsskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner med for eksempel at få valgbusser ud til skolerne. Vi arbejder lige nu på en plan i byrådet for det kommende valg, siger Daniel Prehn (S).
Lokalpolitik skal gøre mere spændende
Ligesom Daniel Prehn tror byrådsmedlem Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti, at der skal initiativer til, for at fange de unge. Hun mener ikke, at de klassiske paneldebatter virker hos de unge. Merete Dea Larsen synes de skal gøres mere spændende, da de kan gå hen at blive kedelige for det yngre publikum.
– Ved sidste folketingsvalg havde vi en debat i en boksering, med korte runder og klare svar. Det foregik på skolerne og for lange svar blev afbrudt. Det var et rigtig sjovt koncept, siger Merete Dea Larsen (DF).
Læs også: Kommunalvalget taber de unge på gulvet
Ud over nye debatformer, efterlyser Merete Dea Larsen også en skarpe moderatorer til de politiske debatter. Det kan hjælpe de unge til at blive klar over, hvad politikerne egentlig mener.
– Der er brug for en ordstyrer, som er god til at styre og gør det mere interessant for de unge. Vi skal være gode til at komme ud og gøre de unge opmærksomme på, hvem de lokale politikere er, og hvad vi står for, forklarer Merete Dea Larsen (DF).
Politik handler om de unges fremtid
Knud Erik Damgaard, Liberal Alliance i Roskilde
Det handler om unges fremtid og fritid
Om de unge stemmer eller ej, vil beslutninger, som omhandler dem, blive taget i byrådet. Hvis de unge vil være med til at påvirke fremtiden, er det vigtigt, de stemmer, også ved deres andet, tredje og fjerde valg. Knud Erik Damgaard fra Liberal Alliance i Roskilde siger:
– Politik handler om de unges fremtid. De ældre i byrådet beslutter, hvad der kommer til at forme de unges fremtidige kommune. Deres stemme skal høres. Det er jo dem, som skal leve i den verden der formes.
Læs også: Ved du hvem, der passer på din stemme til kommunalvalget?
Henrik Stougaard, byrådsmedlem for Enhedslisten, mener ligeledes, at de unge skal være med til at vælge, hvem der repræsenterer dem i byrådet, hvis de ønsker at påvirke kommunen.
– Om man er ungarbejder, under uddannelse eller noget tredje, så påvirker byrådets beslutninger en, siger han.
Kommunal- og Regionsrådsvalget finder sted den 21. november i år.