Forældrene i Helsingør Kommune skal have flere penge op af lommen hver måned, hvis de vil sende deres børn i fritidsordning. Det fremgår af de nye takstsatser for 2024.
Helt konkret bliver prisen for en SFO-plads til 2.085 kroner, hvilket er en stigning på 5 %. Prisen på fritids- og ungdomsklubber bliver 760 kroner, hvilket er en stigning på 13,5 % fra 2023 til 2024.
Jeg er fuldstændig enig, i at det bliver sværere for forældrene, at få økonomien til at hænge sammen, når prisen stiger. Det er vi helt bevidste om, men vi er nødt til at prioritere.
Silas Drejer (S), medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget i Helsingør Kommune
Den ekstra regning kommer i kølvandet på de seneste års kommunale besparelser og regeringens skoleudspil. Her er der lagt op til kortere skoledage, hvilket betyder flere timer i SFO, klub og fritidshjem. Derfor kræver det flere ressourcer, at udvide åbningstiderne, påpeger Silas Drejer (S), medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget i Helsingør Kommune.
Stigende takster
Den regning bliver nu sendt videre til forældrene, hvor det givetvis vil ramme de mindre priviligerede grupper af børn hårdest, siger Pernelle Rose Hansen, der er ph.d. i pædagogisk psykologi og forsker på Aarhus Universitet.
– Øget forældrebetaling kan skabe ulighed i forhold til det enkeltes barn muligheder. Hvis børn og unge ikke har mulighed for at gå i fritidsordning, kan vi risikere, at deres livsbetingelser bliver restriktive. Fritidsordningerne kan nemlig tilbyde nogle andre voksne og unge end derhjemme, siger Pernelle Rose Hansen.
Silas Drejer (S) erkender, at de højere takster vil ramme forældrene økonomisk. Men understreger samtidig, at økonomisk pressede familie stadig har mulighed for at søge om en friplads.
– Jeg er fuldstændig enig, i at det bliver sværere for forældrene, at få økonomien til at hænge sammen, når prisen stiger. Det er vi helt bevidste om, men vi er nødt til at prioritere, siger Silas Drejer (S).
Læs også: Unge i Hårlev mangler fritidstilbud: Nu vil frivilligcenter gøre op med problemet
Savner flere midler
Silas Drejer hilser kortere skoledage velkommen, men savner ekstra midler fra regeringens side til fritidsområdet.
Til det har Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) tidligere udtalt til Information, at han ikke mener, at der ikke er sat nok penge af til fritidsområdet i skoleudspillet.
Fritidsområdet er vigtigt for trivslen
Fritidstilbuddene kan tilbyde nogle rammer og fællesskaber, som skolen ikke kan, men som er vigtig for børns trivsel. Pernelle Rose Hansen har forsket i fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivsel, og hun forklarer, at det er vigtigt at børnene kommer i fritidsklubben.
– Børn og unge giver udtryk for at fritidsklubben giver dem et rum, hvor de kan trives. Fordi de er en del af et fællesskab på tværs af klasser og skoler. De bliver en del af nogle inkluderende fællesskaber, der er afgørende for deres trivsel, siger Pernelle Rose Hansen.
Til de endelige økonomiforhandlinger, om den nye folkeskolereform, vil Silas Drejer (S) tage forslaget om at afsætte flere midler til fritidsområdet med til bordet. Forhandlingerne finder sted efter nytår.
Sådan gjorde vi: Jeg gennemgik oversigten over nye beslutningstiltag i kommunen, og faldt over de nye takstsatser. Heri studsede jeg over, at priserne på fritidstilbud skulle stige. Herefter kontaktede jeg byrådmedlem Silas Drejer for at høre, hvorfor priserne stiger. Derefter forsker Pernelle Rose Hansen for at høre, hvilken betydning fritidsordningerne har fr børn og unge. Derudover har jeg inddraget et citat fra Information fra Mattias Tesfaye, hvor han kommenterer på midlerne i forhold til fritidsområdet.