Kravlingprisen 2016: Her er vinderne

kravling
Dette års Kravlingpriser blev uddelt lørdag aften i VEGA til alt fra journalistspirer, kommunikatører og TV/Foto journalister. Foto: Marius Dahl.

Mændende i jakkesæt og pigerne i kjoler. Sådan så det ud, da Danmarks fremtidige mediebranche mødte op til dette års uddeling af Kravlingprisen, også kendt som ”Cavling for studerende”. Prisenuddelingen, som i år kunne fejre 10-års jubilæum, blev afholdt med et storstilet show med Anders Stegger og David Mandel, begge fra P3, som værter.

Læs også: Nyhedsrobotter gør ikke journalister arbejdsløse

DMJX tog ny pris med hjem
Aftens store prisvindere var de studerende fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX), som vandt tre ud af fire Kravlingpriser. En af vinderne fra DMJX var Josefine Exner, som vandt den helt nye pris, Designkravlingen, for produktionen ”Kærestesorger”, som blev sendt på DR3 i forbindelse med programmet ‘Kærestesorgens DNA’.

– Jeg tror, at DMJX har den fordel, at vi er mange forskellige studieretninger, så derfor kan vi blive nomineret til mange priser, hvor RUC og SDU primært er til selve Kravlingprisen, så jeg tror, det er derfor, at vi har en stor fordel.
Josefine Exer, studerende på DMJX, vinder af Designkravlingen

Læs også: Awardshow kaster priser efter hård rock

Vinderne af Kravlingpriserne 2016:

– Kommkravling – Helena Kristine Mandsbjerg og Mirella Engelbrecht Fruergaard (RUC) for “Alternativet”.

– TV/Foto-kravlingen – Tor Birk Trads (DMJX) for “Det, der er nærmest, er det, vi ikke ser”.

– Designkravlingen – Josefine Exner (DMJX) for “Kærestesorger”.

– Kravlingprisen – Anders Bindesbøll og Claus Nordahl (DMJX) for “Voldtægt on demand”.

Om hvorfor Designkravlingen er blevet oprettet, siger Marijn Vermeulen, eventchef for Kravlingprisen og journaliststuderende på RUC:

– Fordi den blev efterlyst de tidligere i år. Så virker det naturligt at uddele den pris, når vi uddeler de andre indenfor branchen. Den hænger jo meget godt sammen med de andre tre områder.

Josefine Exner er den første til at modtage en Designkravling. En pris, som blev oprettet allerede sidste år, men ikke blev uddelt, da komitéen ikke modtog nok indstillinger.

– Jeg havde på ingen måde regnet med at vinde. Jeg startede på DR som freelance og skulle lave nogle animationsfilm, og jeg vidste ikke rigtigt, hvad det var. Jeg var meget ”bange” da jeg skulle starte på DR, og jeg syntes, at der var meget højt til loftet, siger Josefine Exner.

Læs også: Journalistspirer får priser: se vinder-produktionerne her

Fordel til DMJX

Det er DMJX, der tager flest priser med hjem fra Kravling-showet. Om det siger Josefine Exner:

– Jeg tror, at DMJX har den fordel, at vi er mange forskellige studieretninger, så derfor kan vi blive nomineret til mange priser, hvor RUC og SDU primært er til Kravlingprisen, så jeg tror, det er derfor, at vi har en stor fordel. Selvfølgelig bliver der en form for hierarki, når man laver en prisuddeling for studerende. Så der er vel nogle negative sider ved det, men jeg synes, det er ret fint, at man samler så mange forskellige studier til en fælles fest og også på tværs af de forskellige uddannelser.