Danskerne har glemt, at en sund krop ikke kun er kost og løbeture.
Sundhed på de danske matrikler er blevet et begreb, mange af os ikke længere har et afslappet forhold til.
Sådan skriver Berlingske i en artikel, hvor flere eksperter fortæller, at danskernes tilgang til sundhed er blevet hysterisk i løbet af de seneste år. Men den kritik er Christian Bitz uenig i.
– Jeg synes, at det er dybt uvidenskabeligt at kalde danskerne hysteriske, fortæller Christian Bitz, som er forfatter, foredragsholder og sundhedsekspert kendt fra Go Morgen Danmark på TV2. Han er uddannet cand.scient i human ernæring og forskningschef på Herlev og Gentofte Hospital.
Christian Bitz stiller stort spørgsmålstegn ved, om det er hysterisk at bruge sin søndag formiddag på en tur i træningscentret, spise skyr til morgenmad eller at følge bestemte kostprincipper såsom palæokost, Low Carb High Fat eller rawfood.
– Man skal passe på med, at man ikke lige pludselig sygeliggør mennesker, som rent faktisk prioriterer deres egen sundhed og livskvalitet, siger han.
Læs også: Raske danskere bliver presset til at gå til lægen
Christian Bitz mener, at der mangler tal og dokumentation, når eksperter påstår, at sundhedsindsatser, kommunernes sukkerpolitik og det store fokus på folkesundhed har haft en negativ effekt på danskernes forhold til sundhed.
– Der er voldsomme ord at bruge, når man udtaler, at danskerne er blevet sundhedshysteriske. Og jeg har svært ved se, hvor eksperterne har deres belæg for at udtale sig om, at der er et kæmpe problem, udtaler han.
Berlingskes artikel satte hurtigt gang i debatten på de sociale medier, hvor blandt andet også Christian Bitz lavede et opslag på Instagram. Her kritiserede han Berlingske og dages medieomtale om sundhedshysteri for at være fuldstændig forfejlet og uvidenskabelig.
Det fik hurtigt et like fra socialdemokratiets Dan Jørgensen, som skrev,
– Helt enig Bitz!! Antallet af svært overvægtige børn er steget markant i DK. Det taler vi sgu da ikke for meget om. Det taler vi faktisk for lidt om!!
Svær overvægt i Danmark
Ifølge en statistik fra Sundhedsstyrelsen er overvægt et stigende problem i Danmark. I den seneste rapport, Danskernes Sundhedsprofil – Den Nationale Sundhedsprofil 2013, viser tal, at 47 % af den voksne befolkning er overvægtige (svarende til en BMI der er højere end 25), og at omkring 13 % af befolkningen er svært overvægtige (en BMI over 30). Dette skal i øvrigt ses i lyset af, at der kun er 2,7 % undervægtige.
Tallene fra Sundhedsstyrelsen viser altså, at der er markant flere overvægtige i Danmark, end der er undervægtige. Christian Bitz mener ikke, at artiklen bragt i Berlingske bidrager til noget positivt for danskernes sundhedsforståelse.
– Med artiklen i Berlingske bliver det pludselig legitimt, at sige ‘nu vil jeg hellere ligge på sofaen og spise kage, end jeg vil gå en tur eller prioritere noget sundt’. Sundhed, som jeg synes er et positivt ladet ord, bliver gjort til noget negativt, siger Christian Bitz.
Læs også: Arbejderklassen er de fedeste i Danmark
Det handler om segmenter
Christian Bitz får opbakning af en anden, der ved meget om sundhed. Pernille Tanggaard Andersen er lektor og forskningsleder på Syddansk Universitet inden for Folkesundhedsvidenskab og Sundhedsfremme. Hun mener, vi lever i den senmoderne tidsalder, hvor vi har alt hvad vi skal bruge for at klare os i hverdagen. Vi har arbejde, tag over hovedet og en indkomst – de basale ting i livet.
Derfor får vi i stedet fokus på kroppen, og på hvor lang tid vi lever. Men man skal passe på med at generalisere hele befolkningen, siger Pernille Tanggaard Andersen.
– Jeg synes ikke, at man kan sige, at danskerne er sundhedshysteriske. Man kan sige, at der er nogle segmenter, hvor de dyrker sundheden rigtig meget, forklarer hun.
Læs også: TV: København er verdens sundeste by
Ifølge Pernille Tanggaard Andersen viser undersøgelser, at jo højere socioøkonomisk status, uddannelsesniveau og jo højere informations- og sundhedskompetenceniveau man har, jo mere tager man sundhedsrådene til sig, forsøger at efterleve dem og at få dem ind i sit hverdagsliv.
Derfor kan man tale om, at segmenter i samfundet som middelklassen og de veluddannede er mere påvirket af sundhedsfokus, men det gælder langt fra alle.
– På den store brede pind, hvis man sammenligner hele normalbefolkningen fra 18 år og op efter, så er der mange grupper, hvor sundhed ikke har så stort et fokus, siger hun.
Hun er enig med Christian Bitz i, at man ikke kan sige så generelt, at danskerne har mistet et afslappet forhold til sundhed.
– Man kan ikke entydigt sige, om det her øgede sundhedsfokus er positivt eller negativt. Men man kan se nogle tendenser visse steder i befolkningen om dyrkelse af kroppen, og hvor det perfekte ideal om kroppen er i fokus, påpeger hun.