På hospicer landet over bruger man frivillige kræfter til at gøre den sidste tid nemmere for både pårørende og deres familier. Det giver bedre omstændigheder for patientpleje, mener formand for Hospice Forum Danmark, Olav Nørgaard.
– Det er forskelligt fra hospice til hospice, hvordan man bruger frivillige, men fælles er, at de findes alle steder. De er en del af hospice-filosofien og medvirker til, at man kan levere en omsorg, som det generelle sundhedsvæsen ikke kan, siger formanden.
En af fordelene er, at de frigør tid fra sygeplejerskerne, så de kan fokusere på det sygeplejefaglige felt.
– Der er masser af fagkompetencer at hente hos de frivillige. For eksempel kan de have gode sociale kompetencer, så de kan tage vigtige samtaler med både patienter og pårørende. Mange er også pensionerede sygeplejersker, siger Olav Nørgaard.
Læs mere: Margit er frivillig på Arresødal Hospice: ”Det handler meget mere om liv end om død”
Effektiviseret og acceleret sundhedsvæsen
Forsker i sundhedsvæsenet på Roskilde Universitet, Sine Lehn, kan ikke udelukke, at frivilliges ekstra hænder kan være med til at løse nogle af de rekrutteringsproblemer, der er i sundhedsvæsenet. Men spillereglerne er ikke de samme i den såkaldte palliative indsats som på hospitalerne.
Hvad er den palliative indsats?
Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling og smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, social og åndelig art.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
– Der er nogle andre vilkår og omstændigheder i det almindelige sundhedsvæsen. De fleste patienter, der indlægges, er der i kort tid. Arbejdsgangene er effektiviserede, og på hospitalerne er det accelerede forløb og specialiseret behandling.
Sine Lehn mener dog, at sundsvæsenet allerede er begyndt at se nye veje.
– Man allerede er gået over til at bruge nye faggrupper og ufaglærte, som kan hjælpe til i sundhedsvæsenet. Frivillige kan være en vej at gå, hvis der simpelthen ikke er nogen at ansætte.
Frivillighed findes allerede
Idéen om brugen af frivillige i det generelle sundhedsvæsen er ikke helt ny, og de er blevet brugt for eksempel i form af vågetjenester. Ifølge professor i Sundhed og Samfund på Roskilde Universitet, Karen Christensen, ligger det nye i, at de kan være en nødvendighed at ty til frivillige kræfter.
– Igennem historien har man brugt frivillige i sundhedsvæsenet på forskellige områder, og det gør man stadig. Det nye er, at det falder sammen med manglen på hænder, siger Karen Christensen.
Karen Christensen er enig med Sine Lehn i, at der er en grundlæggende forskel i det værdiggrundlag, der gør sig gældende på hospiceområdet i forhold til de almindelige hospitaler.
– På hospice handler det mere om den langsomme omsorg, fordi der er tid til den. I det almindelige sundhedsvæsen er man for presset, og patienterne er kortere og kortere tid på hospitalerne, påpeger professoren.
Og hun kan se flere fordele ved, at de frivillige hjælper til.
– De frivillige kommer med nogle andre værdier end dem, der er i den professionelle hospitalskultur. De kan bidrage med en ro, fordi de har ikke har en stress over karriere og løn. Også er det jo en mulighed for at spare ansættelser.
I marts 2023 nedsatte regeringen en sundhedsstrukturkommission, der skal bidrage med forskellige modeller for organisering af sundhedsvæsenet, som blandt andet kan være med til at løse rekrutteringskrisen.
Sådan gjorde vi: Efter et besøg på Arresødal Hospice blev journalisten bekendt med den store brug af frivillige på hospice. Herefter blev det undersøgt, hvorvidt det generelt gjorde sig gældende hospice landet over, ved at ringe til formanden for Hospice Forum Danmark, Olav Nørgaard. Journalisten kontaktede forskere på sundhedsområdet, Sine Lehn og Karen Christensen for at høre om mulighederne for at bruge frivillige i sundhedsvæsenet generelt.