Lærer: ”Jeg ville ønske, at jeg var lockoutet”

Mens lockoutede lærerne holder morgensamling på Rådhuspladsen, sidder tjenestemænd alene tilbage på skolerne.
Lockoutede lærere holder morgensamling på Rådhuspladsen mens tjenestemændene sidder alene tilbage på skolerne. Foto: Jeppe Jul Garnak

Langs gangens vægge hænger lyseblå skabe. Hver eneste er prydet med sit helt eget smilende barn. Men mange af skabene står ensomme hen, for børn er der ikke mange af.

I det fjerne kan enkelte børnestemmer svagt anes, men ellers er her roligt. Ualmindelig roligt. Det er ellers frikvarter på Utterslev Skole, som ligger i det Københavns Nordvestkvarter, men for de fleste af skolens børn betyder det ikke noget. Børnene har nemlig måttet blive hjemme, for lærerne må ikke komme i skole, som de siger.

Ulla Fog er en af de få lærere, som er tilbage på skolen. Hun er ikke lockoutet, for hun er tjenestemand. Men det er hun langtfra begejstret for.

Tjenestemænd:
Tjenestemandsansatte er offentligt ansatte, hvis ansættelsesforhold er reguleret via lov, i stedet for over en overenskomst. Derfor er tjenestemænd ikke omfattet af lockouten. Der er ikke ansat tjenestemænd i folkeskolen siden 1990’erne.
Kilde: Den Store Danske

– Det er svært at være her uden kolleger. Det er faktisk noget møg. Jeg savner dem vanvittig meget, siger hun.

Fra gangen fører døre ind i tomme klasselokaler. Her står borde og stole på spring til at tage imod hver deres barn, men ingen ved, hvornår de igen får selskab. Ulla Fog ville ønske, at hun ikke var alene tilbage hos de tomme borde og sammen med kun fire andre lærere på skolen.

– Jeg ville gerne være lockoutet sammen med mine kolleger. Jeg har jo ikke en anden opfattelse af vores arbejdsvilkår, end de har, siger hun.

For enden af gangen ligger aulaen, og i hjørnet står et klaver tildækket. De daglige morgensamlinger i rummet er aflyst. Mens Ulla Fog er på den stille skole, har hendes kolleger flyttet morgensamlingen til Rådhuspladsen. Her lærte de i morges en strejkedans og sang skolens fødselsdagssang. Flere hundrede andre lærere var med. Men ingen børn.

Når dagene på skolen er slut, haster Ulla Fog ud til sine kolleger i konflikten.

– Jeg vil også gerne give mit bidrag til lockouten, siger hun.

Men inden da skal hun lige se efter de få børn på den store skole. Men det bliver mere pasning end læring:

– Vi forsøger at holde et almindeligt hverdagsprogram for de børn, der er på skolen, så de ikke mister det, de har lært. Men vi lærer dem ikke noget nyt. Man kan ikke lave rigtig skole, blandt andet fordi vi arbejder på tværs af klassetrinene på skolen, siger hun.