Lokale fællesskaber skal modarbejde stigende ensomhed blandt ældre

Rudersdal Kommune bekæmper ensomhed blandt ældre med aktive fællesskaber. Foto: Julia Vivcharyk/Unsplash

Det kan være ensomt at blive ældre. Også i Rudersdal.

En ny undersøgelse kaldet Sundhedsprofilen fra Region Hovedstaden viser nemlig, at antallet af seniorer i kommunen, der døjer med ensomhed, er steget kraftigt de seneste år.

Andelen af ældre, som føler sig ensomme, var 7 % i 2021, hvor undersøgelsen blev foretaget. Det er faktisk mere end en fordobling siden 2017, hvor tallet var 3 %. Det er en bekymrende udvikling, mener formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Rudersdal Kommune, Randi Mondorf (V):  

– Vi ser alvorligt på ensomhed, for ensomhed er noget af det mest afgørende for folks livskvalitet, og vi drøfter nu, hvordan vi kan gøre noget ved det. Blandt andet har vi nogle tilbud gennem aktivitetscentrene, som borgerne er rigtig glade for, men som jo har været lukket ned på grund af corona, fortæller hun. 

Skaber nye venner med kaffe og fællessang

En af de foreninger, som forsøger at danne grobunden for nye fællesskaber, er Frivilligcentret i Rudersdal, hvor Anette F. Helland er projektleder. Hun var med til at starte indsatsen Seniorfællesskaber, som arbejder sammen med Rudersdal Kommune samt en række andre foreninger for at forbedre trivslen for kommunens ældre borgere. Det gør de blandt andet ved at opfordre seniorborgere til at forme relationer og venskaber i lokalområdet.  

– Seniorfællesskaberne er hyggelige fællesaktiviteter i fælleslokalerne i et alment boligområde. Vi serverer kaffe og kage, og så er der en masse gode samtaler, fællessang og ofte et gæstevisit. For eksempel fra en forening. Møderne hjælper blandt andet seniorerne til at få et netværk i lokalsamfundet gennem foreningslivet, forklarer projektlederen. 

Læs også: Lejre bekæmper ældres ensomhed med kunst og yoga

Arrangementerne har været en stor succes, fortæller Anette F. Helland. Initiativet er ifølge hende blevet mødt med stor begejstring fra de ældre, og mange beretter om nyopståede venskaber i lokalområdet, hvor de før kun hilste på hinanden, når de var ude at lufte hunden.  

Udover møderne i fælleslokalerne bliver deltagerne også inddraget i frivilligcentret i Rudersdal, som lægger hus til mange forskellige aktiviteter, forklarer projektlederen.  

– Det kan være selvhjælpsgrupper eller repair-cafe, som man kan være med til, hvis man har en eller anden dimsedut, måske en brødrister eller en gammel stol, som er gået i stykker, og som man vil have hjælp til at fikse, siger hun. 

Professor: Fællesskaber kan hjælpe de fleste ud af ensomhed  

Ifølge Sundhedsprofilen defineres ensomhed som en uoverensstemmelse mellem borgerens ønskede sociale relationer og borgerens faktiske sociale relationer. Rikke Lund, som er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, forsker blandt andet i sammenhængen mellem sociale relationer og fysisk såvel som psykisk helbred. Hun fortæller, at der kan være mange årsager til, at man som ældre kan føle sig ensom: 

– Det kan både være dårligt helbred og på grund af risikoen for at miste dem, som man har delt livet med. Det kan også være dårlig fysisk formåen, da man kan have sværere ved simpelthen at komme ud ad døren og være socialt aktiv, siger hun.  

Hun fortæller også, at ensomhed overordnet er et meget individuelt problem, og at der ikke findes en one-size-fits-all-tilgang, som kan løse det, da alle mennesker er forskellige og dermed har forskellige sociale behov. Alligevel peger forskningen på, at det, at være en del af et aktivt fællesskab, kan afhjælpe følelsen af ensomhed. 

– Der er noget som tyder på, at gruppebaserede indsatser virker. Derudover er det meget vigtigt, at man selv har mulighed for at få indflydelse på de her aktiviteter, så man også selv bidrager til fællesskabet, forklarer Rikke Lund.  

Om undersøgelsen

For at finde ud af hvor ensomme undersøgelsens deltagere er, stilles de tre spørgsmål, som de skal besvare med enten “sjældent”, “en gang i mellem” eller “ofte”. Svarene giver henholdsvis 1, 2 og 3 point, som samlet bruges til at vurdere, hvor ensom deltageren er.

Spørgsmålene er:

  • Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?
  • Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med?
  • Hvor ofte føler du dig udenfor?

Kilde: Region Hovedstaden

Det kan Anette F. Helland fra Seniorfællesskaberne nikke genkendende til. Hun har set hvordan de ældre deltagere finder hinanden til arrangementerne, men derudover også mødes privat. Det er en stor succes, mener hun.  

– De begyndte at mødes til at spise frokost, gå ture eller drikke en kop kaffe sammen. Flere har fortalt, at deres ensomhed faktisk forduftede, og at de har fået de netværk, som de længe havde savnet. 

Nye venner løser ikke eksistentiel ensomhed

Det er dog ikke alle, som helt kan vinke farvel til ensomheden. Ofte opstår ensomheden hos de ældre, når deres ægtefælle eller livslange venner går bort, og det er en ensomhed, som sætter sig i kroppen. Nogle gange for evigt.  

– Vi må erkende, at ensomheden har mange ansigter. Når det er den mere eksistentielle ensomhed, som når du har mistet din partner eller dine venner, som du har kendt gennem hele livet, så er det ikke noget, man som sådan kan reparere ved at få nye venner. Måske må vi leve med, at denne del af ensomheden faktisk stadig er der, beskriver Rikke Lund.  

Anette F. Helland og Rikke Lund understreger begge, at der ikke er én måde at forebygge eller afhjælpe ensomhed på. Mange ældre har brug for særlige, individuelle hensyn, og det handler først og fremmest om at skabe tryghed og facilitere et rum, som er betydningsfuldt for den ældre borger. 

–  Man kan ikke pege på, at det er noget helt specielt, der virker. Det handler mere om, hvad man har lyst til, og at det man laver, er meningsfuldt for en selv, understreger professoren.

 

Sådan gjorde vi: Artiklen tager udgangspunkt i data fra Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2021, som udkom i marts 2022. Alle interviews er foretaget over telefonen.