En stigning i mængden af graffiti i København får ikke nødvendigvis kommunen til at opføre flere lovlige graffitimure.
Se også: København vælter sig i graffiti
Projektleder i Strategi og Udvikling ved Center for Renhold i Københavns Kommune, Jacob Kastrup Haagensen, mener nemlig ikke nødvendigvis, at det vil betyde mindre ulovlig graffiti, hvis man opfører flere graffitimure.
»Jeg tror ikke at der nødvendigvis vil være en sammenhæng mellem flere lovlige graffitimurer og mindre eller mere ulovligt graffiti. De undersøgelser jeg har set konkluderer, at man ikke kan sige noget om hvorvidt lovlige murer vil mindske eller forøge graffititrykket,« siger Jacob Kastrup Haagensen, der samtidig mener, at lovliggørelse af graffiti på udvalgte steder ikke nødvendigvis er en diskussion der hænger sammen med, om der vil komme mere eller mindre ulovlig graffiti. Derimod mener han, at diskussionen går på, om man vil give plads og rum til lovlig graffitimaling.
Graffitiekspert og medforfatter af bogen ”Will I go to hell for this?” Rasmus Folehave, er enig i, at det formentlig ikke vil betyde det store, hvis Københavns Kommune vælger at opstille flere graffitimure.
»Det virker sikkert med graffitimure i lokalområder, men København er jo allemandseje på den ene eller anden måde. Der vil alle blande sig, også graffitimalerne. Der kæmper alle om pladsen for at blive set,« siger Rasmus Folehave.
Graffitimure offentlige steder
Holdningen omkring, at flere graffitimure ikke vil have indflydelse på mængden af ulovlig graffiti, deles dog ikke af Mike, som er aktiv i graffitimiljøet, og derfor ikke vil have sit efternavn afsløret.
»Jeg tror helt klart at der er en sammenhæng mellem lovlige graffitimure og ulovlig graffiti. Der er eksempelvis en lovlig væg ude ved Buddinge station, og det er ret langt væk fra mig, der bor i Albertslund at tage derud, hvis jeg vil male noget lovligt. Så man tager nærmest det nemmeste og bedste man kan komme til,« lyder det fra Mike
Han er enig med Rasmus Folehave i, at det for graffitimalerne handler om, at få udbredt sit navn og blive set. Derfor ville det være oplagt at opføre graffitimure på steder, hvor der dagligt kommer mange mennesker.
»Jeg tror at det er en del af graffitimiljøet, at man gerne vil udbrede sit navn. Jeg tror for eksempel, at hvis de valgte at sætte en lovlig væg op i fælledparken, hvor der kommer rigtig mange mennesker, så er der også mange der ville være interesserede i at male der.« siger Mike.
Graffitimalere vil aldrig overholde reglerne
Man kan dog slet ikke være sikker på, at graffitimalere vil male på de lovlige mure, selvom kommunen skulle beslutte at opstille flere. En del af graffitikulturen er nemlig at gå imod strømmen, og ikke tænke på, om det de gør er ulovligt eller ej.
»En del af graffitikulturen er jo at male ulovligt og sætte sit tag ud så mange steder som muligt. Selvom du laver en lovlig mur, får du dem formentlig ikke til at lade vær med at tagge,« fastslår Jacob Kastrup Haagensen, der møder opbakning hos Rasmus Folehave.
»Graffitiscenen er jo stor og meget varieret. Den består af en masse forskellige mennesker med forskellige interesser udover, at de kan lide at lave kunst med spraydåser. Der er masser af folk inden for miljøet, der slet ikke vil røre de lovlige vægge, uanset om de er der eller ej,« siger Rasmus Folehave. Han mener desuden ikke, at det nytter noget at lave regler for graffitimalere. De fleste af dem vil nemlig aldrig nogensinde overholde dem.
»Det ligger ikke graffitimalerne på sinde, om det er lovligt eller ej. Hvis man er interesseret i at have en sanktioneret hobby, så havde man nok valgt at spille fodbold eller dart. Så man starter jo allerede med at gå imod strømmen, imod samfundet og imod reglerne. Så det er aldrig en kultur der har interesseret sig for, om man havde fået lov. Og det kommer den heller ikke til. Graffitimalere kører jo alligevel ikke efter rammerne, så lige meget hvilke rammer der bliver lavet, så kører de udenom,« lyder det fra Rasmus Folehave.