Søvn er livsvigtigt for os. Mens vi sover bliver vores immunforsvar styrket, vi genopbygger kroppen, styrker hukommelsen, og god søvn modvirker højt blodtryk og fedme. Derudover viser forsøg, ifølge Center for Stress og Trivsel, at for lidt søvn i længere perioder påvirker vores hormoner på samme måde som en depression. Derfor er det vigtigt, at god søvn kommer i fokus, fx ved at gøre plads til, at B-mennesker kan sove længere om morgenen og at vi oplever solens lys’ positive påvirkning af vores døgnrytme.
A- og B-arbejdstider
– Vi har i vores globaliserede samfund brug for mennesker, der arbejder på forskellige tidspunkter, og ikke kun mellem 8 og 16 eller 9 og 17, vi har brug for forskellighed. Og vi skal understøtte menneskets biologiske natur i stedet for at presse dem ind i nogle strukturer, vi har udviklet i landbrugssamfundet, forklarer Camilla Kring, formand for B-samfundet, en interesseorganisation der forsøger at skabe fokus på individers forskellige døgnrytmer.
Søvn og døgnrytme har meget stor betydning for, hvornår på døgnet mennesker fungerer optimalt. Forskellen mellem A- og B-mennesker er kort sagt, at A-mennesker bedst kan lide at gå tidligt i seng og stå tidligt op, og B-mennesker foretrækker at gå sent i seng og stå sent op. Når man sover længere om morgenen, varer det også længere før man er blevet rigtig vågen og derfor opnår optimal produktivitet og koncentrationsevne.
Søvn styres af det indre ur
Der er både forskel på, hvornår mennesker sover, og hvor meget mennesker sover, men hvornår man sover, altså ens døgnrytme, har ikke nogen særlig betydning for, hvor mange timer man sover.
– Vores døgnrytmer er uafhængige af vores søvnbehov. Nogle mennesker har brug for 6 timers søvn. Andre mennesker har brug for 9 timers søvn, forklarer Camilla Kring.
Hvor mange timer vi behøver at sove er bl.a. afhængig af årstiden. Mennesket er oprindeligt skabt til at være vågen, mens det er lyst, og sove mens det er mørkt, derfor producerer vi mere af det søvnfremmende hormon, melatonin, om vinteren, for at spare på energien. Det betyder derfor, at vi har et større søvnbehov i de mørke, kolde vintermåneder.
– Melatoninproduktionen i hjernen påvirkes af nogle lysfølsomme celler i øjnene, forklarer overlæge Jens Hannibal fra Bispebjerg Hospitals klinisk biokemisk afdeling.
Disse lyssensorer, vi har i øjnene, er altså dem, der styrer vores indre ur, og som fortæller os, hvornår det er nat og dag, og da solens lys er meget stærkere end almindeligt elektrisk lys, er det ikke lige til at snyde kroppens vækkeur, så det ringer tidligere om vinteren.
Historisk udviklede hulemanden sig til at være aktiv om dagen og hvile om natten, da det var umuligt at finde mad i mørket, og det øgede behov for søvn om vinteren skyldes, at det var sværere at finde mad i frost og kulde. Lys og lysfølsomhed er derfor altafgørende for vores døgnrytme, om end opvarmede huse og elektrisk lys har taget os ud af hulemandens hule.
– Hvis man ser på døgnrytmeregulering, så har man fundet ud af, at det sidder i øjet. Hvis man opererer øjnene ud, så kan man ikke længere justere sit biologiske ur til lyset. Det der er interessant er, at en række mennesker, som er blinde og helt uden syn, har været i stand til at styre deres døgnrytme i forhold til lyset, siger Jens Hannibal.
Dagslys er altså vigtig for vores døgnrytme, og solens stråler påvirker mange ting i vores hjerne, bl.a. energiniveau og behovet for søvn, men ifølge Camilla Kring er det ikke muligt at ændre B-menneskers døgnrytme så meget, at de bliver A-mennesker.
– Man kan flytte sin døgnrytme, men det er altså kun en time. For eksempel, hvis du er meget A-menneske og du går i seng kl. 20 om aftenen og står op kl. 4 om morgenen, så vil det give god mening, at du lader være at få lys om formiddagen, og sørger for at få lys om eftermiddagen og aftenen. Så vil man kunne gå i seng kl. 21 om aftenen og stå op kl. 5, siger hun.
Lys er vigtigt, men…
Der er altså blandede meninger om, i hvor vid udstrækning ens døgnrytme kan reguleres med lys. Det er dog sikkert, at lys har stor betydning for vores sundhed, aktivitet og humør, og at det ligger instinktivt i os, at være vågen, mens det er lyst. Men også vores døgnrytme, altså hvornår vi foretrækker at være vågne, og hvornår vi foretrækker at sove, ligger i generne. Man kunne dermed tro, at man bliver født som enten A- eller B-mennesker, men nej, det ændrer sig med alderen. Børn, som har et stort søvnbehov, fordi de vokser og udvikler sig, vågner for eksempel ofte tidligt om morgenen og falder tidligt i søvn. Undersøgelser har yderligere vist, at 80 pct. af unge mellem ti og 20 år er B-mennesker.
Hvornår vi foretrækker at sove er derfor både styret genetisk, af vores alder, af instinkter og af påvirkning fra lys. Den livsvigtige søvn er en omfangsrig videnskab.
Læs også: