Mindfulness nedbringer sygefravær

Mindfulness handler om at være i nuet. I Nyborg Kommune har sagsbehandlere modtaget et kursus i Mindfulness-teknikker. Mindfulness har effektiviseret medarbejderne, ved at takle stress og ved at gøre dem i stand være til stede i nuet.

»Når man er stresset, er man det på alle planer. Det handler om at være på arbejde, når man er dér, og kun at være hjemme hos familien, når man er hjemme.«

Det, der ofte sker, er, at man blander hjem og arbejde sammen og bliver stresset, fordi man så ikke opfylder behovene nogen af stederne, forklarer Lone Hartig, som er leder af sagsbehandlere for voksne med særligt behov i Nyborg Kommune.

»Jeg har faktisk ikke haft nogen sygedage efter kurset i september, men jeg ved jo ikke, hvordan det ville have været, hvis ikke de havde været på kursus. Så det kan godt være, det hænger sammen.«

Medarbejderen er i centrum
Mindfulness kursus udbyder Henrik Stigaard mener, at årsagen til, at han bliver booket til flere og flere kommuner, er den nye ledelsesstil, hvor mennesket er i centrum.

»Den enkeltes velvære er i interesse for arbejdsgiveren, fordi hvis medarbejderne har det godt, har virksomheden det også godt. Det er bundlinje orienteret at investere tid i den enkelte medarbejder«

Lone Hartig synes, at det var et godt kursus, medarbejderne fik.

»Hvis man ved at give to dages Mindfulness kursus kan minimere, at medarbejdere går ned, er det godt investere i medarbejderne i stedet for at give medarbejderen 10 gange hos en psykolog, når de er gået ned.«

»Det at være mindful behøver ikke at betyde, at man sætter sig tilbage i stolen og hengiver sig til et stykke musik. Mindfulness lærer en at bevare fokus i nuet og gøre det, man er i gang med.«
 

Lone Hartig synes, at introduktion og kursus i Mindfulness i arbejdstiden, giver mening så længe, det ikke har form af terapi. Hvis man har brug for terapi, er det uden for arbejdstiden.