Når fornuften udfordrer troen

»Det værst tænkelige er, hvis de skulle finde på at rive kirken ned. Det synes jeg simpelthen ikke, man har lov til,« siger 68-årige Ellen Grubb med foragt i stemmen. Hun er kommet fast i Aalholm Kirke de sidste 24 år og de seneste otte år som menighedsrådsformand. Aalholm Kirke er blevet en stor del af hendes identitet, og hun har været nødt til at løsne sognebånd for at komme i kirken. Men i februar blev to års frygt for en dødsdom beseglet.

Kirkelukninger er et særsyn i Danmark, men 5. februar, en helt almindelig tirsdag aften, blev hele 14 københavnske kirker indstillet til lukning. Flere af de udpegede kirker ønsker dog ikke at lukke, heriblandt Aalholm Kirke. Selvom vi skriver 2013 er kirke og religiøsitet et følsomt område, og det bliver ikke en mindre penibel sag af, at der ikke er nogen tydelig lovgivning på området. Det udtrykker både menighedsråd, eksperter og politikere.

Ikke set siden Reformationen

Det er ikke set siden Reformationen i 1536, at så mange kirker måske skal lukkes på én gang, bl.a. fordi tiden frem til nu mest af alt har budt på kirkeopførelser og ikke nedlæggelser ifølge kirkehistoriker og professor Per Ingesman fra Aarhus Universitet

»Spørgsmålet om kirkelukninger er et forholdsvist nyt fænomen, som hænger sammen med, at folk flytter til andre steder, end hvor kirkerne er,« siger Per Ingesman og uddyber:

»Det vil nok blive skrevet ind i historiebøgerne, fordi det åbner en historisk udvikling, som vi vil se mere af, og som man allerede har set i andre lande, for eksempel Tyskland og England.«

Ubehagelig, men nødvendig beslutning

Der ligger 113 kirker i Københavns Stift, og det er således knap hver ottende kirke, der måske skal lukke. Det er stiftsrådet, der er oprettet som et rådgivende organ for biskoppen, der har udvalgt de 14 kirker.

Præst og medlem af stiftsrådet Helle Krogh Madsen understreger, at det ikke er en akut mangel på penge, der har foranlediget beslutningen, men at det er for at være på forkant med udviklingen.

»Det, der er formålet, er, at skabe flere frie midler til liv i kirken, så vi ikke ender med, at det bliver mursten, der sluger alle pengene. Så er det pligten at træffe de ubehagelige, men absolut nødvendige beslutninger,« siger Helle Krogh Madsen og påpeger, at alternativet ville være, at alle kirker ville blive beskåret i økonomien.

Har ikke sagt ja til at lukke kirken

Flere af de udpegede kirkers menighedsråd vil ikke acceptere en lukning, som de føler er blevet besluttet uden om dem.

»De kan jo ikke regne med, at vi, der får denne dom, bare vil sige: ’Det var da strålende, nu skal vi nok bruge vores tid på at afvikle det her på en forsvarlig måde’. Jeg har ikke lovet, da jeg blev valgt til formand, at jeg vil være med til at sælge eller give ting væk fra kirken,« siger Ellen Grubb, menighedsrådsformanden i Aalholm Kirke.

Helle Krogh Madsen kan godt forstå kirkernes frustration, men hun fremhæver, at der også er kirker der godt kan se, at der må gøres noget, selvom det er svært at lukke sin egen kirke. Ud af de 14 kirker har to kirker selv taget beslutningen om at lukke. I Samuels Kirke blev beslutningen taget for fem år siden, og de holder den sidste gudstjeneste den 2. juni i år.

Kirke i udbudsrunde

I Blågårdens Sogn besluttede det tidligere menighedsråd i august sidste år, at Blågårds Kirke skal lukke. Lukningen skal blandt andet bruges til at frigøre midler, der kan bruges på andre aktiviteter og på at styrke sognet og de to tilbageværende kirker, Brorsons Kirke og Hellig Kors Kirke.

»Det er selvfølgelig et fornuftsperspektiv, og det støder selvfølgelig lidt sammen med det følelsesmæssige perspektiv, der handler om identitet og tilknytning til kirken,« siger den nye menighedsrådsformand Mikkel Gabriel Christoffersen om grundlaget for at lukke. Kirken vil blive sendt i udbudsrunde i løbet af foråret, men hvad der konkret skal ske med inventaret er endnu ikke afgjort, ligesom der ikke er sat en lukkedato på kirken endnu.

Uklar lovgivning

Et problem i processen er, at der ikke eksisterer en klar lovgivning, om hvem der kan eller må lukke en kirke. Loven siger kun, at opførelse og nedbrydning af kirker skal godkendes af kirkeministeren. Det betyder, at stiftet peger på lukning af 14 kirker, men de har ikke myndighed til at afsige den endelige dødsdom, og det er derfor ikke endeligt besluttet, at kirkerne skal lukke.

Siden 1849 er der blot blevet lukket ni kirker, og det er sket efter menighedsrådenes eget ønske. Menighedsrådene mener derfor, at de har praksis på deres side, da der ikke tidligere er lukket kirker mod menighedsrådenes ønske. De bakkes op af retsteolog Kristine Garde. Hun har tidligere sagt, at stiftets indstilling til kirkelukninger hviler på et uklart juridisk grundlag til Kristeligt Dagblad. Juraprofessor Ditlev Tamm fra Københavns Universitet, har tidligere i Kristeligt Dagblad slået fast, at kirkeministeren har det sidste ord i forhold til, hvilke kirker der skal lukke.

Kirkeordførerne Karen J. Klint (S) og  Christian Langballe (DF) har til Kristeligt Dagblad udtalt, at de vil have undersøgt lovgivningen om, hvem der kan indstille en kirke til lukning.

Endelig afgørelse hos kirkeministeren

Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) afventer nu den officielle indstilling fra Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen. Ministeren oplyser i en pressemeddelelse, at kirkelukninger er en relevant overvejelse, men at han ikke kan tage stilling, før han har hørt alle parter.

»Det er en sag med mange følelser, og vi har alle brug for at tænke os grundigt om og lytte til alle argumenter, før der træffes en afgørelse. At lukke en kirke er en stor beslutning med mange konsekvenser,« skriver Manu Sareen, og tilføjer, at overvejelserne om kirkelukninger bunder i et ”ønske om at styrke folkekirken.”

I Aalholm Kirke håber menighedsrådsformanden, at kirkeministeren »kommer til fornuft«. Ellen Grubb vil ikke melde sig ud af folkekirken, hvis hendes kirke bliver lukket, men hun vil sidde tilbage med en bitterhed og skuffelse over at have mistet kirken og fællesskabet.

»Det fællesskab vi har opbygget her, det finder jeg ikke lige umiddelbart i de andre kirker. I en anden kirke er der noget kirkeyoga, men det tror jeg ikke lige sådan, jeg ville falde over.« siger Ellen Grubb.

  folkekirken, religion