Når medlemmerne svigter regeringspartierne

– Det er jo en mærkelig situation ikke rigtig at kunne identificere sig med sit parti og de beslutninger, der bliver taget. Så synes jeg, det er bedre at fritstille sig. Så behøver jeg ikke bekymre mig om det mere.

Ordene bliver sagt med bestemthed i stemmen fra den blå retro-sofa i lejligheden på Nørrebro. Her bor 41-årige Thomas Rasmussen, der læser til sygeplejerske. Efter næsten seks års medlemskab af SF sendte han i foråret en mail til partiet om, at han ville meldes ud.

Det er ikke kun Thomas Rasmussens medlemskab, regeringspartierne har måttet slippe, efter de kom til magten. Siden valget i 2011 har regeringspartierne tilsammen nemlig mistet 9.400 af deres før 70.748 medlemmer, skriver Information. Det svarer til, at næsten hvert syvende medlem har meldt sig ud inden for de sidste to år.
Eksperter peger blandt andet på den fordelingspolitik, regeringen har ført, som årsagen til det faldende medlemstal.

Når partier er i opposition, får de et medlemsboom. Det så vi bl.a. i 2001, hvor regeringsskiftet fik Enhedslisten, SF og De Radikale til at gå frem.
Karina Kosiara-Pedersen, partiforsker ved KU

Ifølge Karina Kosiara-Pedersen, partiforsker og lektor i statskundskab på Københavns Universitet, er der overordnet set to årsager til, at medlemmer forlader et parti. Den første hænger sammen med politikken:

– Der er nogle af de samme årsager til, at medlemmerne forlader et parti, som der er til, at vælgerne forlader et parti. Hvis vi ser, at vælgerne har været utilfredse med, fx hvordan De Radikale har håndteret folkeskolelovgivningen, har de jo mistet vælgere der. Det er naturligt, at nogle af deres vælgere siger: ’Det er for meget!’, forklarer hun.

Den anden årsag handler om, hvornår man bliver motiveret til at følge sine politiske interesser:

– Når partier er i opposition, får de et medlemsboom. Det så vi bl.a. i 2001, hvor regeringsskiftet fik Enhedslisten, SF og De Radikale til at gå frem, forklarer Karina Kosiara-Pedersen.

Hun fortæller, at medlemstallet ofte falder efterfølgende, fordi nogle af dem, der meldte sig ind meget spontant, ikke fornyer deres medlemskab.

Læs også: Hvad bliver det næste? At de unge får en kasse øl for at stemme?

Politiske sager, der skader

Hvis man ser på de politiske sager, som kan være skyld i medlemsfaldet hos regeringspartierne, handler det ifølge politisk analytiker på Altinget.dk Erik Holstein om den fordelingspolitik, regeringen har ført, som ligger langt mere til højre, end hvad Socialdemokraterne og SF’s medlemmer havde forventet:

– Der er ingen tvivl om, at sådan noget, som at man pludselig begynder at tale positivt for en kortere dagpengeperiode, at man letter selskabsskatten, og at man måtte opgive billigere kollektiv trafik har skuffet regeringspartiernes vælgere, specielt SF’s, ret kraftigt. De Radikale medlemmer er typisk blevet skuffet på nogle mere værdipolitiske områder såsom den øremærkede barsel og måske også over, at der ikke er sket mere i forhold til udlændingepolitikken, siger han.

“Det er klart, at når medlemmerne falder fra, giver det anledning til selvransagelse i et parti i forsøget på at finde nogle forklaringer på, hvorfor det sker”.
Karina Lorentzen, SF.

Thomas: Skuffet over SF’ere

Hjemme hos Thomas Rasmussen forklarer han, at der med tiden var flere og flere sager, hvor han ikke var enig i SF’s linje. Adspurgt, hvad det var for nogle sager, bliver han tavs og kigger ud af vinduet – ud på regnen, som er det eneste, man kan høre i stilheden. Indtil han har fundet det svar, han ledte efter:

– Betalingsringen. Skattepolitikken, hvor man freder boligejerne. Politikken over for arbejdsløse, hvor jeg ikke bryder mig om tonen, siger Thomas Rasmussen med grundige pauser mellem hver sag.

Der er stille, indtil han igen har noget på hjerte.

– Jeg var også meget skuffet over alle de SF’ere, der forlod partiet til fordel for Socialdemokraterne, siger han med henvisning til, at top-SF’ere som Jesper Petersen, Mattias Tesfaye, Emilie Turunen og Thor Möger Petersen siden SF’s formandsvalg i oktober 2012 har valgt at forlade partiet.

Læs også: Københavns solskinsparti kæmper trods modgang

SF: Det giver anledning til selvransagelse

Hos SF, som er det af regeringspartierne, der har mistet flest medlemmer siden valget i 2011, er den fungerende politiske ordfører ked af udviklingen:

– Det er klart, at der ikke er noget parti, der glæder sig over, at medlemmerne falder fra. Der er ingen tvivl om, at det har været skrap kost for mange af vores medlemmer, at vi er kommet i regering og har måttet indgå kompromiser, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

– Men det er klart, at når medlemmerne falder fra, giver det anledning til selvransagelse i et parti i forsøget på at finde nogle forklaringer på, hvorfor det sker, siger hun.

Hvis partiet mister for mange medlemmer, kan det skabe en vis demoraliserende stemning i et parti.
Erik Holstein, politisk analytiker

En demoraliserende stemning

Erik Holstein forklarer, at det at miste medlemmer generelt betyder to ting for partierne.

– For det første kan man sige, at det på det signalmæssige plan er rigtig skidt. Det er en strømpil på, hvordan det går partiet. Hvis partiet mister for mange medlemmer, kan det skabe en vis demoraliserende stemning i et parti, siger den politiske analytiker og fortsætter:

– Det andet er, at for nogle partier kan det betyde noget i forhold til valgkampen. Det vil betyde noget for, hvor mange aktiver man har i forhold til at lave rent praktiske ting som at hænge plakater op, men selvfølgelig også til at promovere partiet og arrangere møder.

Læs også: “Selv i Gentofte er der jo folk, der ryger ud af dagpengesystemet“

Et problem for demokratiet?

Rune Stubager, valgforsker og lektor på Aarhus Universitet, forklarer, at udviklingen betyder, at der på papiret er færre, der er med til at vælge, hvem der kan stille op til folketingsvalg. Dermed bliver deltagelsen i demokratiet som udgangspunkt mindre. Men om udviklingen er et decideret problem afhænger ifølge ham af, hvilket demokratisk syn, man har:

– Der er nogen, der ud fra en deltagelsesdemokratisk synsvinkel vil sige, det er en dårlig ting (at medlemstallet falder, red.). Men omvendt er der andre, der mener, at demokrati i virkeligheden mest handler om, at vælgerne skal have nogle alternativer at vælge imellem på valgdagen. De vil sige, at det ikke betyder noget særligt, fordi vælgerne stadig har mulighed for at vælge mellem alternativer, forklarer Rune Stubager.

Tilbage i den blå sofa på Nørrebro vil Thomas Rasmussen ikke afvise, at han en dag melder sig ind i SF igen:

– Et eller andet sted kunne jeg godt. Jeg tror stadig, det er det parti, der tiltaler mig mest, lyder konklusionen.

  Partimedlemmer, politik, Radikale Venstre, SF, socialdemokraterne