Erhvervslivets droner skal i fremtiden altid have en nummerplade. Sådan lyder forslaget fra Trafik- og Byggestyrelsen.
I fremtiden vil især erhvervslivet kunne gøre brug af dronerne til virksomhedsbrug, og det kan skabe en vis sikkerhedsrisiko. Falder dronerne ned, kan det være livsfarligt. Pressechef for Trafik- og Byggestyrelsen, Søren Kragh Pedersen, peger på, at problemet med faldende droner især centrerer sig omkring byområder, og sikkerhedsrisikoen opstår, når personerne bag dronerne handler uovervejet.
– Nogle synes, det kan være enormt sjovt at flyve ind over hovedet på folk, men det er farligt, hvis dronen falder ned, siger Søren Kragh Pedersen.
Den sikkerhedsrisiko, der er i forbindelse med brug af droner, kan afhjælpes med noget så simpelt som en ‘nummerplade’, vurderer Trafik- og Byggestyrelsen. ‘Nummerpladen’ skal bestå af bl.a. en elektronisk GPS og et kamera, så politiet har mulighed for at overvåge, identificere og registrere luftrummets droner, og man kan finde ejermanden og stille ham til ansvar, hvis der sker uheld.
Kjeld Jensen, der er droneforsker på Syddansk Universitet, sammenligner det med reglerne for almindelige personbiler.
– Det er ligesom, når politiet kører på gaden og kigger på nummerpladen. Så kan politiet slå op og finde ud af, hvilken person der ejer dronen og få fat på ham, forklarer Kjeld Jensen.
Læs også: Ny laserkanon kan skyde droner ned: Se historiens vilde våben
Tilliden er altafgørende
Forslaget om nummerplader på droner kommer fra Trafik- og Byggestyrelsen og Syddansk Universitet, der i en pressemeddelse den 27. oktober offentliggjorde deres fremtidige samarbejde på droneområdet. Samarbejdet kommer i forlængelse af Trafik- og Byggestyrelsens rapport ”Fremtidens regulering af civile droner” fra marts i år, hvor sikkerhedsrisikoen ved droner stod klar:
– En drone på et par kilo kan volde skade og i yderste tilfælde et dødsfald, hvis de falder ned, står der i rapporten.
Derfor er regler for sikkerhed ved droneflyvning vigtigt, og skal politiet kunne holde øje med dronerne, er nummerpladen et effektiv middel til at registrere og identificere dronerne i luftrummet. Samtidig kan droner risikere at krænke privatlivets fred, hvis de flyver ind på folks ejendomme, hvor de kan overvåge. Her kan nummerpladen gøre det lettere for folk at melde droner, hvis de finder dem mistænksomme. Det mener Kjeld Jensen og siger:
– Hvis fru Hansen ringer ind til politiet og siger, ‘nu hænger denne her drone over mit hoved med et kamera og peger nedad, det vil jeg ikke have’. Så kan politiet sige, ‘det er bare en af vores entreprenører, der er ved at kontrollere, om taginddækningen er i orden’. Eller også kan de sige, ‘det har vi ikke kendskab til, vi sender en patruljevogn med det samme’, forklarer Kjeld Jensen.
Læs også: Danske droner skal redde truede næsehorn
Faktaboks: Andre forslag til regler
Det er svært at vide, hvor mange droner der er i det danske luftrum, men Trafik- og Byggestyrelsen anslår at ca. 300 dispensatoner til erhvervsmæssigt brug er givet. Derudover har de en række anbefalinger:
- Der skal være en bagatelgrænse. Det betyder, at droner under 250g ikke er indbefattet af kommende droneregler.
- Alle droner over bagatelgrænsen, også droner til fritidsbrug, skal dækkes af en ansvarsforsikring, der kan bøde for både ejendoms- og personskader.
- Der skal indføres kørekortsordninger. Det betyder, at folk med profesionelle erhvervsdroner skal have et dronekørekort. Fritidsbrugere kan nøjes med et dronebevis.
Kilde: “Fremtidens regulering af civile droner”, Trafik- og Byggestyrelsen.
Der er vækst i droner
Ifølge Søren Kragh Pedersen er det også væsentlig, at droner tages seriøst i forhold til fremtidens erhverv. Der er nemlig et enormt vækstpotentiale i droner, og i Trafik- og Byggestyrelsens rapport fra marts forventes droneteknologien at kunne skabe op mod 150.000 jobs og omsætte for over 15 mia. i Europa frem mod 2050.
Læs også: SAXO.com om bogudbringning med droner: Det er interessant
Søren Kragh Pedersen peger på, at flere og flere virksomheder bruger dronerne aktivt, fx kan ejendomsmæglere bruge dronerne, når nye husarealer og tilhørende områder skal opmåles og fotograferes. Det kan kun lade sig gøre gennem folkelig accept af droner, og derfor er tiltro til dronerne blandt befolkningen vigtig, mener han.
Det kan nummerpladerne ifølge Søren Kragh Pedersen hjælpe med.
– Det vigtige for myndighederne og for tilliden i befolkningen er, at der er styr på, hvad droner bliver brugt til, og hvad de laver. Så kan dronerne blive brugt mere erhvervsvenligt, vurderer han.
Samarbejdet mellem Trafik- og Byggestyrelsen og Syddansk Universitet er først lige begyndt, så for fremtiden kan der forventes endnu flere tiltag, der skal gøre brugen af droner mere sikker og udbredt.