Foto: Mikkel Stenild
Det Kriminalpræventive Råd frygter, at straffeattesten vil fylde for meget i forbindelse med jobsamtaler, og at personen bag papirerne bliver glemt.
– Vi vil opfordre til, at man overvejer, om det er nødvendigt at se en straffeattest; man skal også være opmærksom på, at der er et menneske bag attesten, siger kommunikationskonsulent Laila Andersen fra Det Kriminalpræventive Råd.
Attesten har ikke noget at sige i forhold til folks lyst til at arbejde og kvalifikationer, og derfor har Det Kriminalpræventive Råd i denne måned lanceret kampagnen: ”Brug straffeattest med omtanke.”
Der er ikke muligt at spore en stigning i anvendelsen af straffeattests efter digitaliseringen, der trådte i kraft i år, men der lurer en potentiel risiko, mener Rådet.
Problemet er, at de aldrig når ind til bordet og får mulighed for at beskrive, hvem de er som person
Ole Hessel, projektchef i High:Five, partner i Center for Socialt Ansvar
Den offentlige digitalisering har i det nye år gjort det muligt at bestille sin personlige straffeattest til døren digitalt, og det gør det nemmere for alle parter i forbindelse med en jobsamtale.
– Det er altid positivt, når noget bliver nemmere for folk. Men man må være opmærksom på, at man ikke tager beslutninger på baggrund af fordomme, siger Laila Andersen.
Sværere at få job
– Udstedelsen af straffeattester er eksploderet indenfor de sidste ti år. De overstiger årligt 300.000, siger Carsten Andersen, kommunikationsrådgiver ved Rigspolitiets Kriminalregister.
Det er blevet kutyme blandt arbejdsgivere, særligt i den offentlige sektor, at forlange en straffeattest forud for jobsamtalen. Det betyder, at tidligere kriminelle, der har afsonet deres straf, på baggrund af straffeattesten har svært ved at blive taget i betragtning på arbejdsmarkedet.
Straffeattests: Et papir med paragraffer
Og den nye digitaliserede form gør ikke ligefrem udfordringen mindre.
– Problemet er, at de aldrig når ind til bordet og får mulighed for at beskrive, hvem de er som person. Digitaliseringen betyder, at flere vil trykke på knappen, siger Ole Hessel, projektchef i jobforummet Hi:Five.
Hi:Five forsøger at assistere virksomheder med at udvikle socialt ansvar og skabe job eller uddannelsesmuligheder til unge, der er i fare for at blive udstødt af samfundet.
En anden udfordring er, at systemet er forældet. Det betyder at arbejdsgiverne ikke kan se, hvilken form for kriminalitet der er blevet begået, fordi attesten ikke uddyber paragrafferne, forklarer Ole Hessel.
Kravet om straffeattest er blevet del af en automatisering, og når Ole Hessel har talt med arbejdsgiverne har de som regel ikke noget klart svar på, hvad de ikke kan se igennem fingrene med.
Straffeattests siger ikke alt
En masse god arbejdskraft går til spilde, når folk med en plettet straffeattest automatisk sorteres fra, mener Lars Alexander Borke fra Dansk Erhverv. Frygten går på, at arbejdsgivere i højere grad vil benytte sig af attesten, fordi de er blevet lettere tilgængelige.
– Det er vores vurdering, at straffeattesten indgår som en del af den samlede bedømmelse af en jobansøger. Den bør aldrig stå alene, siger Lars Alexander Borke. Han forklarer sin bekymring med teorien, at når ting bliver nemmere, bliver de også oftere benyttet.
Læs også: Fald i kriminalitet blandt indvandrere kan være et tilfælde