Motion har dokumenteret positiv effekt på mentale lidelser som Alzheimers og demens. Men præcis hvordan det sker, har forskere haft problemer med at klarlægge. Det er dog lykkedes for Dr. Bruce Spiegelman og hans forskerhold fra Harvard Medical School.
De offentliggjorde i sidste uge i en artikel, at et specifikt motionsrelateret protein kan have en effekt på hjernesundheden. De foreslår desuden, at deres opdagelse kan bruges i udviklingen af medicin mod hjernesygdomme som Alzheimers og demens.
Motion giver en sundere hjerne, da blodforsyningen til hjernen øges
Kasper Jørgensen, Neuropsykologisk fagkonsulent
Dr. Spigelmans artikel er udgivet i journalen Cell Metabolism og er baseret på en undersøgelse af et protein som frigives fra musklerne til blodet, når man motionere. Proteinet har det medicinske navn FNCD5. I artiklen bliver det påvist, at proteinet har en effekt på den del af hjernen, der har ansvar for indlæring og hukommelse. Hjernesundheden kan altså øges ved motion.
Forbyggende men ikke helbredende
I Danmark forskes der i demens ved Nationalt Videnscenter for Demens. Her påpeger man, at motion har effekt, men ikke er en kur.
– Motion giver en sundere hjerne, da blodforsyningen til hjernen øges, når du motionerer, siger Kasper Jørgensen, Neuropsykologisk fagkonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens. Hvilket betyder, at proteinet i højere grad udskilles til blodet, og dermed gøres tilgængelig for hjernen, når man motionerer.
– Motion har en forebyggende effekt på demens. Det er der mange studier, der har påvist. Både større folkeundersøgelser og kliniske undersøgelser. Men det er udelukkende forebyggende, påpeger Kasper Jørgensen, og understreger: Når du først har demens, kan motion ikke helbrede dig.
Selvom du ikke kan helbrede demens med motion, kan motion øge tilførslen af FNCD5 til hjernen og dermed bremse udviklingen af demens, fremgår det i et nyhedsbrev fra videnskabsmagasinet Sciencemag.
Et skridt på vejen til ny medicin
Tidligere studier har som sagt dokumenteret motions positive effekt på hjernen, men det var ikke før Bruce Spiegelmans artikel klargjort, hvad der lå bag. I artiklen foreslår forskerholdet desuden, at opdagelsen af proteinsammenhængen, kan være med til at bane vejen for ny medicin mod Alzheimers og demens.