Foto: Sif Ellen Linnemann Klemensen
Flere og flere brancher har i kølvandet på den sociale bevægelse #metoo lavet interne undersøgelser af seksuelle krænkelser. Det seneste eksempel er Forsvaret. Søfartsbranchen har indtil videre ikke fulgt strømmen, men dele af branchen råber op.
Læs også: Opråb fra søfarten: Vi mangler kortlægning af seksuelle krænkelser
Tidens fokus på sexchikane/overgreb kræver balance. På den ene side skal krænkende adfærd elimineres. På den anden side skal vi passe meget på ikke at gøre kulturen til søs klinisk og kriminalisere en uformel og professionel omgangstone.
Ole Philipsen, formand Metal Maritime & CO-Søfart
Brydning i branchen
Uenigheden står skarpest mellem Lederne Søfart og Metal Maritime. Lederne Søfarts formand Bjarne Cæsar Jensen har gentagende gange forsøgt at samle branchen om en undersøgelse. Han mener, at en undersøgelse skal kvalificere indsatsen mod chikane og krænkelser.
– Jeg tror på, at hvis man laver en god undersøgelse, så vil man finde ud af, hvad der helt konkret foregår og få nogle ideer om, hvad der skal gøres, fortæller Bjarne Cæsar Jensen formand Lederne Søfart.
På den anden side står Metal Maritime, som i et skriftligt svar fortæller, at debatten om en undersøgelse har været debatteret i søfartsbranchen før. De ønsker derfor ikke at udtale sig yderligere, men henviser til tidligere udtalelser.
Formand for Metal Maritime og formand for sammenslutning CO-Søfart, der repræsenterer seks fagforeninger herunder blandt andet Metal Maritim, Ole Philipsen har udtalt til fagbladet Søfart.dk:
– Bestyrelsen ser intet behov for en retrospektiv undersøgelse, der alene kan fortælle om fortiden. Tidens fokus på sexchikane/overgreb kræver balance. På den ene side skal krænkende adfærd elimineres. På den anden side skal vi passe meget på ikke at gøre kulturen til søs klinisk og kriminalisere en uformel og professionel omgangstone, fortæller formand i Metal Maritime Ole Philipsen til fagbladet Søfart.dk
Hvis vi laver undersøgelsen, så får vi en masse historier, om noget der er sket, som vi ingenting kan gøre ved. Vi er ved at rette op. Jeg tror ikke, at det taler erhvervet op, og så kommer vi aldrig hen til målet, om at få flere kvinder ind i søfarten.
Anne Windfeldt Trolle, direktør Danske Rederier.
Læs også: Tidligere søfarende: Vi måtte låse døren, ellers kom styrmanden ind
Se nedenstående billede og få et overblik over dele af branchens holdninger til en undersøgelse af seksuelle krænkelser. Tryk på prikkerne og find ud af, hvem de forskellige foreninger er, og hvad de mener.
Uenighed: Vil undersøgelse skræmme kvinderne væk?
Hos Danske Rederier er man bekymret for, hvad en større undersøgelse kan gøre ved branchens omdømme.
– Hvis vi laver undersøgelsen, så får vi en masse historier, om noget der er sket, som vi ingenting kan gøre ved. Vi er ved at rette op. Jeg tror ikke, at det taler erhvervet op, og så kommer vi aldrig hen til målet, om at få flere kvinder ind i søfarten, fortæller Anne Windfeldt Trolle direktør i Danske Rederier.
Læs også: Nye tiltag skal få flere kvinder til at sætte sejl
Danske Rederier ønsker ligesom Metal Maritime at se fremad og i stedet fokusere på at skabe et godt arbejdsmiljø fremfor at bruge kræfter på en undersøgelse. De mener, at de har tilstrækkelig viden allerede.
– Vi har allerede et godt billede af det (seksuelle krænkelser, red). Vi danner billedet på baggrund af de få sager, som rederierne fortæller os om, og de kvinder, som vi snakker med om deres oplevelser til søs og de historier, der i øvrigt refereres til og omtales i medierne, uddyber Anne Windfeldt Trolle direktør i Danske Rederier.
Omvendt tror formand for Lederne Søfart Bjarne Cæsar Jensen, at en undersøgelse vil tiltrække flere kvinder.
– Vi vil gøre vores branche attraktiv. Vi vil gerne have flere kvindelige kollegaer. Men det er svært med vores ry og rygte. Med en grundig undersøgelse vil vi sende nogle gode signaler, da vi viser, at vi er klar på at tage fat ved nældens rod, fortæller han.
Rederier og fagforeninger: søfartens arbejdsmiljøråd skal betale
Danske Rederier vil ikke afvise en undersøgelse, hvis deres overenskomstpartnere ønsker det.
– Vi har sagt, at vi gerne medvirker i en eventuel undersøgelse, hvis branchen kan stå sammen om det. Hvis vi skal lave en undersøgelse, er det oplagt, at vi laver det med vores overenskomstparter, eksempelvis Metal Maritime og Maskinmestrenes Forening, fortæller Anne Windfeldt Trolle direktør i Danske Rederier.
Andre dele af branchen henviser til, at de er med på en undersøgelse, hvis det foregår i regi af Sea Health & Welfare, som er søfartens arbejdsmiljøråd.
– Vi vil gerne støtte op om en undersøgelse, hvis man i Sea Health & Welfare kan blive enige om, at det er en god idé, fortæller Lars Have Hansen formand for Maskinmestrenes Forening.
Tilsvarede holdning finder man hos 3F Sømændende.
– Vi har sagt, at vi gerne vil støtte op om, at der laves en undersøgelse i Sea Health & Welfare. Vi mener, at økonomien til at løfte den opgave ligger der. Det er der, man har redskaber og økonomien til at kunne gøre det, siger Søren Sørensen formand for 3F sømændene.
Sea Health & Welfares direktør, René Andersen, fortæller i et skriftligt svar, at organisationen ikke har en bred viden om omfanget af krænkelser til søs, men han konstaterer samtidig, at det heller ikke førsteprioritet i organisationen.
– Det er efter vores opfattelse bedre at arbejde fremadrettet og hjælpe i konkrete krænkelsessager end at afvente undersøgelser om fortiden, forinden der handles, skriver direktør René Andersen.
Sådan gjorde vi: I forbindelse med en undersøgelse om hvordan man i søfartbranchen forsøger at rekruttere flere kvinder, blev vi opmærksomme på tidligere indlæg i søfart.dk, hvor dele af branchen ønsker en kortlægning af seksuelle krænkelser. Vi kontaktede relevante fagpersoner i branchen samt eksperter. Interviewene er foretaget telefonisk og enkelte via skriftlige svar.