Når speedometeret er helt oppe i det røde felt, eller der bliver kørt over for rødt, er det ofte en fra overklassen, der sidder bag rettet. Overklassen er nemlig den danske samfundsklasse, der inkasserer flest domme inden for færdselsloven, hvilket for eksempel dækker over en fartbøde.
Det viser en ny undersøgelse om, hvordan kriminalitet fordeler sig på samfundsklasser. Undersøgelsen er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i forbindelse med udgivelsen af bogen »Det danske klassesamfund«, som udkom i går.
Undersøgelsen bygger på tal fra Kriminalregistret via Danmarks Statistik, som rummer en fuldkommen oversigt over, hvem der har fået en dom for lovovertrædelse i Danmark.
Undersøgelsen viser, at 3,6 procent af den danske overklasse har fået en dom for overtrædelse af færdselsloven i det år undersøgelsen tager udgangspunkt i. Til sammenligning har kun 1,8 procent af underklassen fået færdselsdomme, mens blot 2,0 procent af den højere middelklasse har fået en færdselsbøde, et klip i kørekortet eller lignende.
Overklassen betegnes i undersøgelsen som ”topledere, selvstændige og uddannede lønmodtagere med over 1,2 mio. kr. i indkomst om året”. Underklassen er "personer, som er uden for arbejdsmarkedet i mere end 80 pct. af året". Dette er for eksempel førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og personer på dagpenge. Den højere middelklasse defineres som "topledere, selvstændige og uddannede lønmodtagere med indkomster i intervallet 800.000 -1,2 mio. kr. samt personer med lange videregående uddannelser uanset indkomst”.
Bøder er ubetydelige
Jonas Schytz Juul, der er chefanalytiker for undersøgelsen, mener, at der kan være flere årsager til, at overklassen er den samfundsklasse, hvor flest har overtrådt færdselsloven.
”En af grundene kan være, at det betyder mindre for økonomien, når man kommer fra overklassen, at få en bøde,” siger han og peger på, at en færdselsbøde ikke er mere end et greb i lommen, hvis man har en høj indkomst.
En anden forklaring kan være, at overklassen kører mere i bil og derved befinder sig mere på vejene end for eksempel underklassen, forklarer Jonas Schytz Juul, og uddyber, at statistikken bygger på alle former for forseelser i forhold til færdselslovens rammer.
”Det kan være alt muligt – både at man kører for stærkt og får bøde, får klip i kørekortet, taler i mobiltelefon mens man kører eller andre trafikforseelser,” fortæller Jonas Schytz Juul.
Bødestørrelser kan spille en rolle
Søren Berg, der er specialkonsulent hos Rådet for Sikker Trafik, har til dels samme forklaring på undersøgelsen resultater som Jonas Schytz Juul.
”Det er ikke utænkeligt, at der er en lille gruppe, der tjener rigtig mange penge, der laver nogle lovovertrædelser – måske fordi de har råd til nogle biler, der kører hurtigt. Så hvis overtrædelserne er fartforseelser, så kan det især hænge sammen på den måde,” siger han.
Til gengæld mener han, at det kommer meget an på, hvilke parametre man har målt resultaterne ud fra. Handler det om andet end fart, som for eksempel bilulykker, findes der tal på, at det bestemt ikke er overklassen, der tager føringen.
”Af anden viden vi har, der er det faktisk omvendt. Dem, der er involverede i trafikulykker er også involverede i anden kriminalitet og vil typisk ikke være fra overklassen,” forklarer Søren Berg.
Søren Berg mener, ligesom Jonas Schytz Juul, at der kan være tale om en sammenhæng mellem de mange færdselsdomme til overklassen og færdselsbødernes størrelse.
”Der er ingen tvivl om, at bødernes størrelse kan spille en rolle – 1500 kroner er for nogle mennesker rigtig mange penge og for andre mennekser ikke særlig mange penge. Derfor har man på spritområdet nu indført sanktioner, der er bestemt ud fra ens indkomst,” siger han.
Om man, ligesom på spritområdet, også skal indføre højere bøder til overklassen ved fartforseelser, er der dog ikke taget nogle initiativer om endnu.
”Der kunne det helt klart være en mulighed at kigge på, om bøden skal afspejle modtagerens indkomst. Så selvom vi ikke står nu og siger, at det er en smadder god idé, så er det da noget, der ligger i værktøjskassen,” siger Søren Berg.
Det koster i dag for eksempel 1500 kroner at tale i mobiltelefon under kørsel og 2000 kroner samt et klip i kørekortet for at køre over for rødt.
Læs også:
Overklassen lægger afstand til arbejderklassen
Opdateret d. 30/10 2012 kl. 14.44