“Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre danskkundskaber inden skolestart” er et af 22 punkter i regeringens ghettoudspil, som blev offentliggjort den 1. marts. Læs udspillet i dets fulde omfang her.
Konkret lyder forslaget om obligatorisk dagtilbud, at børn i udsatte boligområder skal gå i daginstitution fra de fylder 1 år. De skal mindst være i institutionen i 30 timer om ugen, og det skal sikre børnenes danskkundskaber inden skolestart. Hvis forældrene ikke lader barnet indskrive, eller tilbuddet ikke benyttes i tilstrækkelig grad, skal kommunen afgøre, om forældrene skal trækkes i børneydelsen.
Forslaget vækker både glæde og bekymring blandt pædagogerne. Herunder kan du læse seks forskellige pædagogers tanker om regeringens forslag.
Trine Anæus Brogaard, 33 år, pædagog i Børehaven Børnely i Nordjylland
– Jeg er bekymret, fordi vi i min institution er udfordret i forvejen. Jeg frygter at blive så presset, at jeg ufrivilligt må slække på mine kerneopgaver, som er barnets enkelte behov og at skabe god trivsel. Jeg ønsker at kunne se mig selv i spejlet hver dag og sige: “Jeg så og var noget for alle børn i dag.” Det er jeg bange for, jeg ikke kan fremtiden, hvis jeg presses yderligere, og det gør mig ikke stolt. I mine øjne er det barnet, der bliver taberen.
Kathrine Pat Henriksen, 27 år, pædagog i Snurretoppen på Islands Brygge
– Jeg synes klart, at det er en god ide at få flere tosprogede i vuggestue. De får en bedre start på livet, den bedste udvikling og den bedste trivsel. Det er en god forudsætning for deres fremtidige integration. Vi skal lære dem de sociale og kulturelle spilleregler, som er meget væsentlige for dem. Ellers kan de opleve sociale og faglige udfordringer senere hen, fordi sproget er en barriere mellem dem og andre børn.
Børn fra udsatte boligområder kræver måske mere, men her skal vi holde fast i alle de kvaliteter, barnet har – vi skal se muligheder, ikke begrænsninger.
Freja Alexandra Håkonsson, tidligere pædagog i over 30 år
– Jeg synes bestemt ikke de tosprogede børn skal tvinges i vuggestue. Barnet danner sit sprog primært gennem moren, og hvis moren ikke har dansk som modersmål, skal barnet heller ikke have det. Det vil skabe et barn, som både snakker sit modersmål dårligt og snakker dårligt dansk. Man skal hellere lade dem udvikle deres modersmål og bagefter lære dansk. Vi gør barnet usikkert ved at tvinge det til noget andet, dets forældre ikke gør. Og jeg ser det ikke som noget problem, at børnene først lærer dansk senere. De skal nok komme efter det i skolen, hvis vi bare lader dem udvikle deres modersmål ordentligt først.
Sandra Drivsholm Winther, 29, Pædagog i en vuggestue på Østerbro
– Jeg ser både fordele og ulemper ved at få børnene i vuggestue. Ulemperne er, at jeg ikke har de ressourcer, det kræver at tage ordentligt vare på børn fra udsatte boligområder, som formentlig kræver ekstra. Det vil gå ud over både dem, og de børn der er i institutionen i forvejen. Desuden vil det ødelægge partnerskabet mellem forælder og pædagog, hvis jeg skal tvinge forældrene til at sende deres barn i vuggestue mod deres vilje. Det kræver også ekstra, hvis forældre ikke forstår ordentligt dansk. Det positive er, at børnene møder voksne, som måske kan rumme dem bedre end forældrene, hvis der er nogle problemer i hjemmet.
Sanne Jørgensen, 47 år, pædagog i Børnehuset Valhalla i Fredericia
– Jeg arbejder i en daginstitution, hvor vi allerede har en mangfoldig børnegruppe, så jeg er ikke imod, der kommer flere tosprogede. Alle børn har uanset baggrund brug for nærvær, omsorg og udfordringer, som daginstitutionen kan give. Det er dejligt med den rummelighed, der er hos os, og børnene lærer meget af det. Vi arbejder specifikt med sprog og kultur, hvor vi har fokus på disse områder.
Jeg oplever desuden ikke, at der er problemer, eller at der skal tages specielle hensyn til tosprogede børn. Alle samarbejder godt, både børn, pædagoger og forældre.
Tina Brandt, 53 år, pædagog i Børnehuset Hurlumhej i København NV
– Jeg tror ikke nødvendigvis, det vil hjælpe. De tosprogede børn vil stadig være mere ilde stedt. Jeg har desuden svært ved at se forslaget gennemført, uden at man rører ved forældrenes frie valg af daginstitution. Min erfaring er nemlig, at alle forældre, uanset etnicitet, vælger institution ud fra geografisk beliggenhed og anbefalinger fra familie og venner. I det område, min institution ligger i, har en stor del af beboerne anden etnisk oprindelse end dansk. Derfor er det også naturligt, at der er en stor andel af børn med anden etnicitet, fordi det er den institution, forældrene vælger.
Sådan gjorde vi: Alle kilder er fundet gennem Facebook-gruppen “Pædagogers udfordringer”. De er udvalgt forholdsvist tilfældigt, men journalisten har forsøgt at dække flere aldersgrupper og en bred geografisk placering. Alle kilder har tilsendt deres udtalelse skriftligt, så de havde mulighed for at gøre citatet ekstra velovervejet.