Påsken kører ikke på skinner for DSB

 Det kan være en god ide at tage af sted til påskefrokosten i god tid. DSB benytter påsken til sporarbejde på Kystbanen, og sætter busser ind på flere strækninger. Busserne kan ikke medtage kørestole, og har -begrænset plads til  cykler og barnevogne, som DSB siger i en pressemeddelelse.

Kørestolsbrugere kan dog bestille handicapbus fra station til station på 24 68 30 30. DSB understreger, at det kun kan garanteres, at handicapbussen er klar til det bestilte tidspunkt, hvis den er bestilt senest klokken 12 dagen før.

Sådan påvirkes påsketrafikken
Regionaltogene imellem Københavns hovedbanegård og Hellerup holder stille 31. marts til 4. april og igen 8.april til 10. april. DSB kører med forlængede S-tog på strækningen.

5.april til 7.april er togdriften indstillet imellem Hellerup og Nivå. DSB sætter busser ind i 20-minutters drift. Handicappede skal bestille handicapbus.
 

31.marts til 10. april kører togene fra Københavns Hovedbanegård til Malmø C hvert 20. minut

Hent særkøreplanen i DSB Billetsalg, 7-Eleven kiosker på stationerne, eller se den her