Lige så flydende som arbejdsmarkedets frie bevægelighed, strømmer polakkere til Danmark. I 2013 var det flest polakkere, der fik opholdstilladelse. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Arbejdstilladelserne udgjorde 41 procent, og var klart dominerende.
Derudover er der givet mere end 64.000 opholdstilladelser i 2013, hvilket er på sit højeste niveau siden 2008, og knap 9000 flere end sidste år.
Jeg ser det som et problem. For hvad skal danskerne så leve af, hvis man ansætter østeuropæere i stedet for danskere, siger Bjarne Høpner, formand for 3F
Udfordrer danske ledige
Polakkerne trækker på deres europæiske rettigheder og tropper villige op som arbejdskraft. Herhjemme er lønningerne stadig så gode, at de fortsat i stigende grad griber sultent ud efter de danske arbejdspladser. Troels Ravn(S), formand for Udvalget af Udlændinge- og Integrationspolitik mener, at vi skal have udviklingen af opholdstilladelser til østeuropæere for øje.
– Jeg så gerne at de ledige jobs, i større omfang blev sat af danske ledige. Men vi må jo anerkende, at vi er medlem af EU, og her har vi jo arbejdernes frie bevægelighed, siger Troels Ravn.
Hos fagforbundet 3F deler formand Bjarne Høpner bekymringerne om det stigende antal østeuropæere, der får opholdstilladelse.
– Jeg ser det som et problem. For hvad skal danskerne så leve af, hvis man ansætter østeuropæere i stedet for danskere, siger Bjarne Høpner.
Danskere bliver erstattet
Når der sker fyrringsrunder i den danske arbejdskraft, er det typisk østeuropæere, der besætter de ledige poster, siger Bjarne Høpner faktuelt.
– Man kan se at der er stor stigning i folk fra Østeuropa, der kommer og arbejder her. Samtidig med alle de fyringer, der sker i dansk arbejdskraft, så bliver arbejdskraften næsten fuldstændig erstattet af øst-arbejdere, siger Bjarne Høpner.
Troels Ravn føler ikke, at vi som sådan skal frygte fremtiden. Vi skal bare udruste den danske ledige noget mere, så vi kan være konkurrencedygtige op i mod østeuropæerne.
– Det er en udvikling, som vi skal være opmærksomme på. Det handler jo også om, at vi så må opkvalificere vores ledige, så de bliver i stand til at søge de jobs der er og komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er det vigtigste, siger Troels Ravn (S), formand for Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.