Flere politikere på Københavns Rådhus er irriterede over, at turisterne denne sommer må nøjes med at leje cykler, hvis de sammen med københavnerne vil trampe i pedalerne – de gamle bycykler er fjernet, og de nye er først klar i efteråret 2013.
-Bycyklen er på linje med Christiania. Det er noget, som turisterne synes, er rigtig sjovt, siger Leslie Arentoft (V), medlem af kultur- og fritidsudvalget.
Og netop turisterne er ekspert Lise Lyck, centerleder for Tourism and Cultural Management på Copenhagen Business School, bekymret for. Hun vurderede i går, at de manglende bycykler kan skade Københavns ry som verdensførende cykelby.
Læs også: Ekspert: Manglende bycykler skader turismen
Den bekymring deler Leslie Arentoft:
– Jeg tror også, at bycyklerne er noget, som turisterne synes er rigtig sjovt. Vi skal altid holde fast i det, der adskiller os fra andre byer, siger han, og peger på Livgarden som en anden vigtig komponent i det københavnske gadebillede. Derfor glæder det Leslie Arentoft,at bycyklen igen kommer på gaderne til efteråret.
Medlem af kultur- og frittidsudvalget (SF) Peter Thiele er enig i, at der er ærgerligt med de manglende bycykler, men han mener ikke, at de manglende bycykler vil få de store konsekvenser.
– Jeg tror, at hun (Lise Lyck, red.) har en pointe, men jeg vil ikke sige, at det er en katastrofe.
Læs også: København må undvære bycykler hele sommeren
De københavnske bycykler blev fjernet ved udgangen af 2012, og de nye er først klar i efteråret 2013, oplyser Københavns Kommune.