Et nyt lovforslag fra Sundhedsstyrelsen vil fjerne tilskud til såkaldte ernæringsdrikke, som kræftpatienter og andre syge i årevis har drukket.
I dag er der tilskud til både juice- og mælkebaserede drikke, der anvendes til syge patienter, der er underernærede, men fremover vil det – hvis lovforslaget går igennem – kun være de mælkebaserede ernæringsdrikke og sondemad, der gives tilskud til.
Det er en god idé at stramme op på tilskudsordningen, mener Paul Gram-Hansen, overlæge på hæmatologisk afdeling på Odense Universitets Hospital.
Han forklarer, at drikkene ikke har nogen bevist effekt.
– Der er ingen dokumentation for, at det forbedrer overlevelsesevnen hos syge, herunder kræftpatienter, siger han.
Han henviser til undersøgelser fra MEDLINE, der er en database med medicinske artikler
– Jeg undrer mig over, hvorfor man har brugt store summer penge på ernæringspræparater, der ikke har en dokumenteret virkning, siger han.
Læs også: Hospitalspatienter behandles med hjælp fra solceller
Tilskuddets størrelse
– De juicebaserede drikke har ingen dokumenteret effekt.
– De mælkebaserede drikke og sondemad har dokumenteret virkning.
– Grøn recept: Det er de recepter der giver patienterne 60% i tilskud til ernæringsdrikkene.
I Region Syddanmark er der i 2014 sat 47 millioner kroner af til at betale det tilskud patienterne får til ernæringsdrikkene. Sådan står der i sparekataloget fra september 2014, som beskriver, hvilke områder regionen ønsker at spare på.
Pengene bliver brugt på tilskud til udskrevne patienter, der med tilskud kan købe de forskellige ernæringsdrikke på apoteket.
Hertil skal man også medregne sygehusenes forbrug af produkterne.
Der bliver nemt en placebo-effekt. En patient vil jo tage imod det, når man siger: “Nu får du de her mellemmåltider med proteindrikke på juice, og så fremmer det dit helbred”. Men jeg synes, at der skal være dokumentation.
Paul Gram-Hansen, overlæge på hæmatologisk afdeling på Odense Universitets Hospital.
Som lovgivningen er i dag modtager juicedrikkene 60 procent i tilskud på lige fod med mælkedrikkene og sondemaden. Det betyder, at patienterne kun skal betale de 40 procent selv.
Men fremover vil patienterne ikke få de 60 procent i tilskud. Man vil derfor i Region Syddanmark kunne spare en del af de 47 millioner kroner, der nu bliver brugt på tilskud, hvis lovforslaget bliver vedtaget.
Sundhedsstyrelsen er endnu ikke klar over, hvor store besparelser lovforslaget vil give på landsplan, hvis det bliver vedtaget.
Paul Gram-Hansen sammenligner de juicebaserede drikke med kejserens nye klæder, da drikkene ikke kan det, patienterne tror, og så snyder man dem i virkeligheden, forklarer han.
– Der bliver nemt en placebo-effekt. En patient vil jo tage imod det, når man siger: “Nu får du de her mellemmåltider med proteindrikke på juice, og så fremmer det dit helbred”. Men jeg synes, at der skal være dokumentation, siger han.
I Region Syddanmark har fra 2009-2013 brugt flere og flere penge på tilskuddene. I perioden har man oplevet en stigning af det regionale tilskud til ernæringsdrikkene på 37 procent. I 2013 brugte man kun 41,9 millioner kroner i tilskud, står der i sparekataloget.
Læs sparekataloget fra september 2014 her.
Læs også: Patientforening: Travlhed på sygehuse skader patienterne
Beslutningen i 2006
I lovgivningen fra 2006 fik juicedrikkene en plads på listen, over de ernæringsdrikke man ville give 60% tilskud til.
Jens Kondrup, formand for Dansk Selskab for Klinisk Ernæring (DSKE), som også sidder i godkendelsespanelet i Sundhedsstyrelsen, kalder beslutningen i 2006 “en fejlplaceret imødekommenhed.”
På det her tidspunkt havde ernæringsdrikkene været på markedet i omkring 10 år, forklarer han.
– Der var et vist forbrug af dem, og så tænkte vi “okay, lad gå”, siger han.
Man lavede minimumskrav til, hvilke drikke der kunne få tilskud, men det var et hjemmelavet krav til dette bestemte formål, forklarer han og uddyber, at “ud fra et krav om dokumentation, var det ikke en køn diskussion”.
I dag er der større krav til, hvilke præparater der skal have tilskud, da de nu vurderes på samme måde som lægemidler, også med hensyn til juridisk klare kriterier og definitioner, uddyber han.
– Jeg har sådan set altid været imod tilskud til de inkomplette drikke, netop fordi der ikke var nogen dokumentation. Så jeg var da sådan set også imod det dengang, men jeg hoppede altså med på den fejlplacerede imødekommenhed, siger han.
Støtte til det nye lovforslag
Kræftens Bekæmpelse har i løbet af ugen kritiseret lovforslaget om stramningerne med argumentet om, at en fjernelse af tilskuddet vil gå ud over patienterne, da der kun skal gives tilskud til de mælkebaserede drikke og sondemad.
Patienter har i løbet af ugen fortalt til bl.a. Ekstra Bladet, at de synes, at de mælkebaserede kan være svære at drikke, fordi de er meget tykke og kvalmende, og mange kan bedre lide dem, der er lavet på juice.
Men det er ikke en undskyldning, siger Jens Kondrup:
– Man må forsøge at forklare patienterne, at det er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen at tro, at man er i gode hænder, når man tager de her inkomplette drikke.
Han uddyber, at han selv og DSKE støtter op om det nye lovforslag fra Sundhedsstyrelsen.
I Kræftens Bekæmpelse siger jurist Natasja E. Balslev:
– Kræftens Bekæmpelse har lagt vægt på, at det er ernæringspræparater, der er på Sundhedsstyrelsens liste over tilskudsberettigede produkter, og at deres erfaringer er, at det er præparater, som mange patienter er glade for.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kræftens Bekæmpelse, om hvordan de nu forholder sig til lovforslaget. Netavisen har forsøgt at kontakte dem siden tirsdag for at få en uddybet kommentar.
Læs også: Målrettet medicin kan hjælpe cystisk fibrose patienter
Juicedrikkene har ingen dokumenteret effekt
De drikke, der vil miste støtte, hvis det nye lovforslag træder kraft, er dem som kaldes inkomplette.
Det er juicebaserede drikke, der kun giver et lille tilskud til ernæringen, da de enten mangler et eller flere livsnødvendige mineraler og vitaminer, eller har et for lavt indhold, forklarer Jens Kondrup, overlæge på Ernæringsenheden på Rigshospitalet og formand i DSKE.
Han uddyber, at der ikke findes undersøgelser, der viser, at de virker.
Til gengæld er der god dokumentation for at de mælkebaserede produkter virker. De indeholder protein, energi og nødvendige vitaminer og mineraler og gør en forskel for patienterne, forklarer Jens Kondrup.
– De får færre infektioner, sår heler bedre, de bliver hurtigere mobiliseret, og kan i visse tilfælde komme hurtigere ud af hospitalerne, og det øger også livskvaliteten, siger han.