I den tid kampagnen Stemplet har kørt i København har de modtaget 100 registreringer af diskrimination i det københavnske natteliv.
Hos Institut for Menneskerettigheder siger Sofie Aviaja Bünger, jurist, at det i flere tilfælde er de samme klubber og barer, der går igen i registreringerne.
– Størstedelen af registreringer omhandler mænd med anden etnisk baggrund end dansk, der er blevet afvist i døren til klubber og barer.
Det er ærgerligt, fordi at vi ikke havde regnet med, at der ville være steder, der gik så meget igen. Vi har på forhånd ikke været klar over, hvilke oplysninger Instituttet for Menneskerettigheder måtte gå videre med.
Eline Feldman, konsulent i Center for Inklusion og Beskæftigelse i Københavns Kommune.
Læs også: Få registrerer diskrimination
Offentliggørelse kan skabe effekt
Hvilke barer og diskoteker, der gentagende gange registreres som diskriminerende, ønsker Institut for Menneskerettigheder ikke at offentliggøre. Men ifølge Frej Klem Thomsen, forskningsadjunkt i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet, kunne en offentliggørelse forventes at have en effekt.
– En effekt af en offentliggørelse kunne være, at det ville bliver en omkostning for et sted at have en diskriminerende praksis i døren, fordi at man efterfølgende bliver hængt ud i offentligheden, siger Frej Klem Thomsen.
Kommunen får ikke oplysninger
Det er Københavns Kommune, der står bag kampagnen, men Institut for Menneskerettigheder tager sig af de registreringer, der kommer ind. På trods af, at det er Københavns Kommune, der står bag kampagnen, kan de heller ikke få adgang til oplysninger om, hvad det er for nogle klubber og barer, der gentagende gange registreres som diskriminerende. Hos Københavns Kommune ser de det ikke som et problem, at de ikke kan få fat i de her registreringer, men Eline Feldman, konsulent i Center for Inklusion og Beskæftigelse, påpeger, at det er ærgerligt.
– Det er ærgerligt, fordi at vi ikke havde regnet med, at der ville være steder, der gik så meget igen. Vi har på forhånd ikke været klar over, hvilke oplysninger Instituttet for Menneskerettigheder måtte gå videre med, siger hun.
• Kampagnen har kørt siden starten af 2013
• Kampagnen gør det muligt for folk at registrere oplevelser af diskrimination i det københavnske
• Kampagnen finansieres af Københavns Kommune
• Institut for Menneskerettigheder tager sig af registreringerne
• Der er til dags dato modtaget 100 registreringer i forbindelse med kampagnen
Ifølge Eline Feldman lægger Stemplet-kampagnen ikke direkte op til at registrere stedet, hvor diskriminationen finder sted, og derfor var kommunen ikke forberedt på, at folk ville oplyse sted.
– Det havde vi ikke forudset, så det er selvfølgeligt super ærgerligt, at vi ikke kan rette henvendelser til de steder, der går igen, siger hun.
App skal give kommunen oplysninger
I forlængelse af Stemplet-kampagnen, er Københavns Kommune gået i gang med at udvikle en app til smart phones, hvor københavnere kan registrere oplevelser af diskrimination i København. Disse informationer vil gå direkte til kommunen; noget Eline Feldman forventer kan hjælpe med at komme problemet til livs.
– Vi vil gøre det, at vi vil give de meldinger, vi får ind, videre til Bevillingsnævnet, for det er dem, der udskriver bevillinger og forlænger bevillinger. Så vil vi også give tallene til Politiet. På baggrund af det, skulle der gerne vel ske noget i forhold til de her steder, siger Eline Feldman.
Hos Københavns Kommune forventer de, at app’en vil være klar en gang efter sommerferien.
Læs også: Mange psykisk syge oplever diskrimination fra familien