Foto: Leena Bækdal
En lovændring vil give comeback til skolebibliotekerne, men ingen steder er der krav om uddannelse til bemandingen. I forbindelse med folkeskolereformen i 2014 blev skolebibliotekerne omdannet til pædagogiske læringscentre. Lovkravet om skolebiblioteker på alle landets folkeskoler blev ophævet, og det var op til kommunalbestyrelsen og skolens ledelse, om de skulle beholde skolebibliotekerne, og hvor meget de skulle prioriteres.
-Efter det ikke længere var et lovkrav, at skolerne skulle have skolebiblioteker, medførte det, at man mange steder tømte skolebibliotekerne for bøger, smed dem ud og gik over til digital læsning i stedet, siger Leena Bækdal, skolebibliotekar/PLC-koordinator på Tingbjerg skole i Københavns Kommune.
-Børnenes læselyst og læseglæde har ingen opmærksomhed haft, og det har haft konsekvenser for deres læsekompetence, tilføjer hun.
Der er ikke længere krav til, hvilken uddannelse personalet på de pædagogiske læringscentre skal have. Det er en central forskel fra før folkeskolereformen, hvor det var påkrævet, at personalet på skolebibliotekerne skulle have skolebibliotekaruddannelsen.
-At der kan være en skolebibliotekar, men der ikke behøver at være det, er det, som har været en udfordring. Skolebibliotekaren er uddannet i at hjælpe børn i forhold til læsning og læselyst, siger Marianne Eskebæk Larsen, konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning.
Læs også: Høje-Taastrups skoler kæmper med mistrivsel – hver sjette elev dumper dansk og matematik
“Bøgerne hopper ikke ud af reolen selv”
Omdannelsen fra skolebiblioteker til pædagogiske læringscentre gjorde, at der ikke længere var lovkrav i forbindelse med bemandingen af et skolebibliotek. Inden folkeskolereformen var der lovkrav om, at en skolebibliotekar skulle have skolebibliotekaruddannelsen for at kunne bemande et skolebibliotek. Der blev oprettet en læringsvejlederuddannelse. Den uddannelse har dog ikke været prioriteret særlig højt.
-Læringsvejlederuddannelsen har, mig bekendt, ikke været så højt prioriteret. Der har været nogle steder, hvor det har været kontoransatte, som har bippet bøger ind og ud. Så den formidling, jeg tænker, er helt afgørende, og som forskning også viser, hvor skolebibliotekaren står og fortæller om bøgerne, eller hvor man etablerer formidling fra barn til barn, har ikke været der, siger Leena Bækdal
Marianne Eskebæk Larsen fortæller, at det er det manglende krav om skolebibliotekarer, som har været en udfordring.
-At der kan være en skolebibliotekar, men der ikke behøver at være det, er det, som har været en udfordring. Skolebibliotekaren er uddannet i at hjælpe børn i forhold til læsning og læselyst, siger hun
Leena Bækdal fortæller om en hverdag, hvor hun oplever, at hendes formidling af bøgerne til børnene gør en forskel for deres læselyst og læseglæde.
-Jeg ser hver dag, at børnene har brug for vejledning og inspiration, for at kunne vælge en bog. Ligeså snart der bliver sat ord på bøgerne, har børnene masser af læseglæde, siger Leena Bækdal
-Det er ikke nok, der bare er et skolebibliotek. Bøgerne hopper jo ikke selv ud af reolen og ned i hænderne på børnene, uddyber hun
Læs også: Kommunalbestyrelsen vil have skolebiblioteker tilbage, men vil ikke tage stilling til hvordan
Skolebiblioteker kan mindske ulighed
Skolebiblioteker er en central faktor i at mindske ulighed. Skolebibliotekernes omdannelse til pædagogiske læringscentre har skabt ulige vilkår for børns adgang til bøger og vejledning. Der har altid været forskel på, hvordan skolebibliotekerne har fungeret, og hvordan de har været bemandet. Omdannelsen har kun gjort den forskel større.
-Forskelligheden i skolebibliotekerne er ikke blevet mindre efter omdannelsen til pædagogiske læringscentre, hvor der ikke længere var krav om et fysisk sted, en fysisk bogsamling, og der heller ikke nødvendigvis behøver at være en uddannet skolebibliotekar, siger Marianne Eskebæk Larsen
De ulige vilkår er på grund af, at det er op til de forskellige skoleledelser og kommunalbestyrelser, hvor meget de har prioriteret et skolebibliotek.
-Der har været ulige vilkår for skolebørnene, da det har været op til skolerne, om de har prioriteret et skolebibliotek, og hvor meget bemanding der har været, siger Leena Bækdal
Ikke alle børn kommer på biblioteket med sin familie, og derfor er skolebiblioteket den mulighed, som nogle børn har til at øge deres læselyst. Det fortæller Marianne Eskebæk Larsen.
-Alle børn går i skole, og har gennem skolebiblioteket mulighed for at få adgang til bøger og øge deres læselyst. Det er ikke alle, der kommer på et bibliotek, ligesom det ikke er alle, der går i teateret eller kommer i skoven. Der er skolebiblioteket en central faktor i at mindske ulighed. Derfor er det vigtigt med skolebibliotek med uddannet personale, siger hun
“Der er plads til forbedring”
Selvom det nye forslag om at reetablere skolebibliotekerne skaber en stor glæde, ligger der også mange bekymringer, da det netop er op til skolens ledelse og kommunalbestyrelsen, hvordan man prioriterer skolebibliotekerne.
-Jeg glæder mig helt vildt over det, men man er jo hurtig til at tænke “men hvad så?”, for det har betydning, hvordan den enkelte ledelse og skole prioriterer antal timer til bemanding af skolebibliotekerne, og om det er faguddannet personale eller en administrativ medarbejder, siger Leena Bækdal
Marianne Eskebæk Larsen mener, at det er et skridt i den rigtige retning, men at der er plads til forbedringer.
-Det er et skridt på vejen at kalde det skolebibliotek, men der er virkelig også plads til forbedring, synes jeg bestemt, siger Marianne Eskebæk Larsen
-Lovforslaget lægger ikke op til at der er bemandet personale på skolebibliotekerne, så der er der jo plads til forbedring, tilføjer hun
Sådan gjorde vi: I forbindelse med en anden artikel blev jeg opmærksom på, at skolebiblioteker og veluddannet bemanding ikke var krav længere. Derfor blev jeg nysgerrig på hvilke konsekvenser, det har haft for læsekompetencen hos folkeskoleelever. Jeg lavede telefoniske interview med kilderne.