Foto: Pressefotos
Et panel bestående af en valgforsker, en erhvervsleder og to kandidater giver deres bud på, hvordan man kan motivere de unge, og hvem der skal gøre det.
Kun ca. 30 procent af de 18-28 årige danskere stemte til Europa-Parlamentsvalget den 7.juni 2009. Det var næsten 30 procent point lavere end den gennemsnitlige valgdeltagelse for hele befolkningen på 59,5 procent.
Her er deres svar:
Yosef Bhatti, valgforsker, ekstern lektor på Statskundskab ved Københavns Universitet:
-De unge har foreløbig ikke stemt af sig selv, så derfor kan man sige, at der skal være fokus på at opfordre dem til det.
Der er et langt sejt træk i skolerne, hvor man har mere fokus på den slags. Det kan også være i medierne, eksempelvis havde DR en stor stemmekampagne op til sidste valg (kommunalvalg, red.). Det vil have en umiddelbar effekt.
Jeg tror, både medier og skoler er vigtige. Folk, der er højere uddannet, stemmer mere, det kan måske tyde på, at man kunne lære noget via uddannelse. Men uddannelse er ikke noget der viser sig ved ét valg. Det er noget man kan se efter 10-20 år. Mediefokus er noget, der virker på kortere sigt, men som også er vigtigt.
Det handler også om, at europaparlamentarikere ikke fylder så meget i den daglige medierapportering. Den almindelige dansker, og også de unge, ved ikke, hvad der foregår. Der er mindre fokus på det.
Jeg synes også at medierne skal tage et ansvar, for når de har været inde på stoffet, har det været på et meget uoplyst grundlag, sådan noget med lakridspiber og kanelsnegle. Christistian Kjølhede, spidskandidat for Radikal Ungdom til Europa-parlamentsvalget
Anders Ladefoged, Underdirektør i Dansk Industri, Europapolitisk chef for Tænketanken Europa:
-Det er bestemt noget, vi har tænkt på i DI, men vi har konkluderet, at den mest oplagte gennemslagskraft man kan få, er ved at få engagerede unge til at gøre opmærksom på det. At nogle ildsjæle, for eksempel Europæisk Ungdom, organiserer noget for gymnasier og erhvervsskoler.
Det har større effekt og legitimitet, når det kommer fra andre unge mennesker, der er engagerede og kan fortælle, hvorfor det er vigtigt. Unge interesserer sig for det, der kommer for andre unge.
Det kan godt være at EU har brug for en masse stemmer, men det er jo kun for at få legitimitet. Victoria Risbjerg Velasquez, studerende, kandidat for Folkebevægelsen mod EU
Christian Kjølhede, Spidskandidat for Radikal Ungdom til Europa-parlamentsvalget:
-Jeg synes, at alle har et ansvar for det. Jeg tager et ansvar som kandidat, andet ville være urimeligt. Som kandidat forsøger jeg at møde de unge, der hvor de er, særligt på uddannelsesinstitutioner. Jeg synes også at medierne skal tage et ansvar, for når de har været inde på stoffet, har det været på et meget uoplyst grundlag, sådan noget med lakridspiber og kanelsnegle.
Det er en logisk ting, at undervise i EU helt fra folkeskolen, fordi man kan i dag ikke sige Danmark uden at sige EU. Men det kan blive ufatteligt teknisk, og derfor er der også mange lærere, der giver op. I undervisningen bør der i stedet være fokus på det politiske indhold og ikke de tekniske detaljer.
Se også: TV: Unge er ligeglade med Europa-parlamentet
Folketinget skal også være bedre til at gøre opmærksom på, når de implementerer EU-lov, og ikke kun når det er de upopulære love, hvor de helst vil skubbe ansvaret fra sig.
Victoria Risbjerg Velasquez, studerende, kandidat for Folkebevægelsen mod EU til Europa-Parlamentsvalget:
Først og fremmest ville det hjælpe, hvis politikerne var mere ærlige om, hvad der sker i EU. Det ville gøre det lettere for folk at forholde sig kritisk til det. Men problemet ved at sige, at politikerne har det største ansvar er, at de også har nogle interesser omkring, hvordan der skal stemmes.
Europakommissionen har også bidraget med mange penge til en kampagne rettet mod de unge, og det virker faktisk lidt fjollet, fordi EU ville synes, at det var vildt irriterende, hvis der kom en hel masse unge rendende. Det kan godt være at EU har brug for en masse stemmer, men det er jo kun for at få legitimitet.
Det mest kritisk objektive ville kunne skabes, der hvor de unge er til dagligt. På ungdomsuddannelserne kan man tage ansvar ved eksempelvis at lave nogle interaktive former for paneldebatter, mere undervisning i det, måske nogle undervisningsforløb.
Det kunne også være interessant at starte en debat om SU og brugerbetaling på uddannelserne, for det er også noget EU vil blande sig i. Det er netop de unge, der skal diskutere det.