Sådan undgår journalister at blive overvåget

På et kursus om kryptering og vigtigheden af whistleblowers blev RUC-journalisterne klogere på, hvordan man undgår overvågning.

– Når man krypterer, er man sikret gennem en algoritme. Beskeden er altså forvansket, og det er dermed kun dem, der har nøglen, der kan forvandle beskeden til klar, forståelig tekst, fortæller oplægsholder Henrik Kramshøj.

Vi krypterer ikke, fordi vi har noget at skjule, men fordi vi har noget at beskytte. Nemlig vores privatliv.
– Peter Kofod, medstifter af Veron

Her er nogle helt enkle trin fra kurset – det såkaldte “crypto-party”:

• Installer browseren “Tor”. Det er en browser, som sikrer dig mod overvågning. Browseren sender ingen oplysninger videre til din internetudbydere, og på den kan man surfe anonymt på nettet. Det giver god mening, hvis du eksempelvis skal lave undersøgende journalistisk research eller surfe fra såkaldte “slyngelstater”, hvor fri information ikke er tilladt. Find browseren på www.torproject.org

Læs også: Tidligere whistleblower: »Jeg mistede alt«

• Når du har downloadet browseren, er du sikret, men der er flere såkaldte plug-ins, der afslører dig. Du skal derfor også hente programmet “Whonix”
• Hvis du vil chatte anonymt, er det en dum idé at bruge Facebook-messenger eller andre lignende sites. Her er du ikke anonym, og alle dine beskeder vil blive gemt i op til et år af din internetudbyder. Derfor skal du bruge programmet “OTR” – Off The Record
• Brug mailprogrammet OpenPGP. Her er dine mails anonyme
• Installer app’en Signal på din iPhone eller Textsecure og Redphone på din Smartphone. Her kan du ringe og sms’e, uden nogen kan opsnappe beskederne

Alle disse enkle trin kræver dog, at både du og personen, du snakker med, bruger programmerne. Man kan altså ikke fra det krypterede chat-program sende beskeder til vennerne på Facebook-messenger.

Gik du glip af kurset? Tilmeld dig til næste kursus her

Derfor skal du kryptere
Hele kurset handler om, hvorfor man skal kryptere. Der er flere trusler, som kan undgås, hvis man krypterer.

Den selvudnævnte krypteringsguru, Henrik Kramshøj, forklarer eksempelvis, at hvis man krypterer, kan man undgå tyveri af identitet og personlige oplysninger over internettet. Der er dog også andre journalistiske grunde.

– Alle politikerne siger, at du ikke har noget at frygte, hvis du ikke har noget at skjule, siger Peter Kofod.

Han er en af oplægsholderne på kurset og medstifter af Veron. Veron er en organisation af tidligere whistleblowere, advokater, journalister og eksperter, som arbejder for at sikre whistlebloweres rettigheder.

Han fortæller, at det ikke er, fordi man har noget at skjule, at man skal bruge kryptering:

– Vi krypterer ikke, fordi vi har noget at skjule, men fordi vi har noget at beskytte. Nemlig vores privatliv.

Peter Kofod var desuden den første dansker, der fik et interview med den berømte amerikanske whistleblower Edward Snowden.

– Hvis vi er flere, der krypterer, vil det altså være sværere at finde frem til whistleblowers, afslutter Peter Kofod.