Sprogforskere fælder kriminelle

Sproget kan afsløre mere end mange tror. Foto: Pixabay. Redigeret af: Mathilde Jacobsen

I mandags fik Københavns Universitet fint besøg fra New York. Den amerikanske sprogforsker, Robert A. Leonard, med speciale i retslingvistik (sprog i kriminal- og retssager red.) viste, hvordan man kan arbejde med sprog som bevismateriale i forbrydelser.

Den retslingvistiske ekspertise kan bruges i mange forskellige sammenhænge, hvoraf nogen af dem kan fælde forbrydere. Tanya Christensen, lektor i dansk sprog ved Københavns Universitet, forsker i retslingvistik og gør sit for at udbrede forståelsen for, at man kan bruge sproget som bevismateriale.

– Det er stadig meget nyt i Danmark, men i udlandet virker det som om, at der er stigende accept af arbejdet med sprogligt bevis. Sprogforskning som en del af kriminalsager buges også mere og mere i USA, men det er stadig kun et fåtal af sager, da der ikke er mange der er klar over, at retslingvistik findes, siger Tanya Christensen.

Et enkelt ord kan afsløre
Tanya Christensen forklarer at den mest brugte metode er det, man kalder ophavsanalyse, hvor man har en tekst, der indgår i en kriminalsag, det kan for eksempel være et trusselsbrev eller afpresningsbrev, og en række mistænkte. Man sammenligner så den kriminelle tekst, hvor man ikke ved, hvem der er forfatteren, med de mistænktes tekster, og undersøger, om der er mønstre der går igen.

– Man undersøger om der er sproglige overlap, eller om der ikke er. Overlap kan både være tekstens opbygning, hvor man ser på i hvilken rækkefølge informationer præsenteres, for eksempel om man har informationer om tid og sted til start eller slut i sætningen. Det kan også være retoriske træk, metafortyper og ordvalg, siger Tanya Christensen.

Et nyttigt redskab for sprogforskere er tekstdatabasen KorpusDK. Ved hjælp af databasens søgeværktøj kan man undersøge sprogbrugen i et stort antal danske tekster, i alt 57 millioner ord, fra forskellige kilder. Teksterne er udvalgt så de viser et bredt udsnit af det danske sprog, som danskerne bruger det selv.

– Jeg havde en sag, hvor skribenten ofte brugte ordet ’samt’, og så gik jeg ind og undersøgte i tekstdatabasen, KorpusDK, og jeg fandt ud af, at skribenten brugte ’samt’ 18 gange mere hyppigt end normalt. Jo flere overlap der er, og på jo flere niveauer, des stærkere står analysen.

Mange forbinder det med noget, der har en snært af hokus pokus, og derfor er domstolene meget påpasselige med at opsøge vores hjælp
Sune Mortensen, ph.d. og adjunkt i dansk sprog.

Også brugt til at forsvare
Sprogforskerens arbejde drejer sig ikke kun om at fælde forbrydere, men bliver også brugt på forsvarssiden. For eksempel kan politiet have noget overvågningsmateriale, og hvis man finder noget, der peger i retning af kriminalitet, kan forsvareren få en lingvist til at undersøge, om det er noget kriminelt, der bliver sagt.

– For eksempel var der en amerikansk sag, hvor man mente, at nogle senatorer, der var blevet aflyttet, var gået med til bestikkelse, men en nærsproglig analyse viste, at de slet ikke var klar over, at der var tale om bestikkelse, og at de ikke havde indvilliget i det, siger Tanya Christensen.

Indbygget skepsis
– Der er en indbygget skepsis, og mange tænker: kan en sprogforsker virkelig fortælle os noget, vi ikke ved i forvejen? Jurister er jo også dygtige til sprog, så de vil typisk undre sig over, hvorfor en sprogforsker skal fortælle dem, hvad noget betyder, siger Tanya Christensen.

Men jurister ved ofte ikke, hvad det er, lingvisternes ekspertise kan bidrage med, mener Tanya Christensen.

– Det er bevist forskningsmæssigt, at en jury, der præsenteres for en optagelse, der indgår i en kriminalsag, har en tendens til at lytte efter de spor, der tyder på skyldighed. Lingvister er trænede i at fastholde det, der kan være tvetydigt, og som altså sprogligt kan betyde mere end en ting.

Udfordringen er at få større accept
Sune Mortensen har oplevet større accept af det retslingvistiske arbejde, men budskabet er stadigvæk ikke nået helt ud, mener han.

– Nogle dommere har fundet ud af, at man som lingvist arbejder meget systematisk og metodisk, og at man dokumenterer sine konklusioner. Vi stiller os ikke tilfredse med intuitioner, men lingvistikken er rent faktisk baseret på solid videnskab og empirisk dokumentation. Udfordringen er, at få bredt den erkendelse ud i retsvæsenet, siger Sune Mortensen.

Læs også: Sproget spænder ben for viden om EU 

Tanya Christensen og Sune Mortensen arbejder begge for at promovere retslingvistikken i Danmark, og Sune Mortensen mener at den har gode forudsætninger for at blive brugt mere.

– Retsvæsenet i Danmark er konservativt, og de fleste jurister kender ikke lingvistikken og dens muligheder. Mange forbinder det med noget, der har en snært af hokus pokus, og derfor er domstolene meget påpasselige med at opsøge vores hjælp, siger Sune Mortensen og afslutter:

– Det er noget der skal indarbejdes, men der er stadigt større interesse for det blandt de mennesker vi taler med om det, både i den akademiske verden og i retssystemet.