Tidligere på året oprettede regeringen en øremærket pulje til at forbedre brugen af livshistorier i demensplejen. Nu er de 3,8 mio. kr. blevet fordelt på 12 kommunale projekter.
Roskilde Kommune er en af de 12 kommuner, der har fået del i midlerne til at arbejde med dementes livshistorier. Her har man modtaget 600.000 kr., og pengene skal bruges på at uddanne personalet i at undersøge, analysere, og reflektere over livshistorierne. Udfordringen er nemlig ikke at dokumentere livsbegivenheder, men at reflektere over dem og bruge den viden rigtigt, siger uddannelsesleder på Nationalt Videnscenter for Demens, Karen Tannebæk.
Livshistorier skaber tryghed
At få bekræftet sin identitet er et basalt psykologisk behov, som bliver særligt vigtigt, når man har en fremskreden demenssygdom. Plejepersonalet bør derfor benytte livshistorierne til at tilrettelægge aktiviteter for borgere med demens, som afspejler de vaner, borgerne har haft gennem livet, siger Karen Tannebæk. Det kan være med til at skabe en mere meningsfuld dagligdag for personer med demens.
Læs også: Demensboks giver flere varme hænder i hjemmeplejen
Når man får en demenssygdom, oplever mange at miste overblikket over deres eget liv og deres situation. Derfor bliver det svært at træffe valg og skrue hverdagen sammen. Når man ikke længere kan sige, hvad man har lyst til, hjælper det personalet at have kendskab til livshistorien:
– Det er vigtigt at kunne aflæse personen med demens, når de ikke kan italesætte deres behov. Hvis personen går uroligt rundt om eftermiddagen, kan det tolkes som adfærdsproblemer. Men i virkeligheden kan det måske handle om, at de får uro i kroppen, fordi de altid har gået tur om eftermiddagen, siger Karen Tannebæk.
Livshistorierne hjælper også de pårørende
Også for de pårørende kan det være positivt at få mulighed for at fortælle deres kæres livshistorie. I perioden op til, at en borger med demens bliver tilknyttet hjemmeplejen, spiller familien en stor rolle, som kan være svær at give videre til plejepersonalet. Derfor skaber det tryghed for de pårørende at give personalet en detaljeret beskrivelse af det menneske, som de nu skal tage sig af:
– Mange pårørende har også behov for at fortælle livshistorierne, såsom hvad deres ægtefælle eller forældre kan lide at spise, eller hvordan de kan lide at gå klædt, siger Betina Arendt, chefkonsulent og ansvarlig for demensindsatsen i Roskilde Kommune.
Læs også: Demens er stadig præget af tabu og uvidenhed
Livshistorier er både om fortid og nutid
Livshistorierne knytter sig ikke alene til fortiden, men også til nutiden. Derfor skal man arbejde dynamisk med historierne, siger Betina Arendt, der er chefkonsulent og ansvarlig for demensindsatsen i Roskilde Kommune. Det er nemlig ikke nok at dokumentere de faktuelle dele af livshistorien, når den demente ankommer i hjemmeplejen:
-Det er ligegyldigt om borgeren har været gartner, hvis han ikke længere kan lide at gå tur i haven. Folk udvikler sig stadig og derfor skal vi arbejde mere dynamisk med livshistorierne, siger Betina Arendt.