Foto: George Hodan
En gang imellem sker det, at en plejehjemsbeboer kan få lyst til at gå sig en tur. Det er normalt ikke et problem, men hvis beboeren lider af demens, kan det have alvorlige konsekvenser og i værste fald koste beboeren livet. Med installationen af en såkaldt demensring, er det nemmere for plejehjemmene at finde de ældre, der “er gået hjemmefra” igen.
– Personalet behøver ikke at være i alarmberedskab, så snart beboeren går ud af hoveddøren. Man kan med ro i sindet vide, at beboeren har en demensbrik på sig, som aktiveres, hvis beboeren går ud over ringen. Vi har flere eksempler på, at det har virket, siger Elise Schelde Jochumsen, der er leder af plejecentret Kirsebærhaven i Kolding.
Læs også: 99 år og afhængig af motion: Jeg kan simpelthen ikke lade være
Den elektroniske demensring er lagt i jorden rundt om plejehjemmet og fungerer på den måde, at den aktiverer en alarm, som orienterer personalet, hvis en dement beboer træder uden for plejehjemmets rammer. Med demensringen er det muligt at se, hvor beboeren forlod grunden.
– Det giver beboeren en større frihed, og det giver personalet mere ro. Der har helt sikkert været en forbedring. Det daglige arbejde flyder lettere og mere uforstyrret med demensringen, siger Elise Schelde Jochumsen. Plejecenteret Kirsebærhaven har siden 2015 haft en demensring.
I 2015 forlod i gennemsnit tre demente deres plejehjem om dagen, uden at personalet var opmærksom på det.
– Vi kan ikke være omkring de demente hele tiden. Det er et stort hus, og vi er ikke omkring hoveddøren hele tiden, så de kan godt nå at gå.
Bodil Jacobsen, Centerchef på plejecenteret Grønnegården
Flere plejehjem har bestilt
At demensringen er en populær anordning for plejehjemmene, mærker de hos Turnstall, der er firmaet bag demenssikringen.
– Det er den demensforanstaltning, som helt klart har fået den største respons. På samme måde som ringe i vandet har demensringen spredt sig til flere plejecentre, fortæller Henrik Holm Zeyn, der er chefkonsulent i Tunstall.
Hvad er demens?
– Demens er en betegnelse for svigtende hjernefunktion, som viser sig ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen.
– Cirka 84.000 personer lider af demens i Danmark. Tallet stiger hvert år.
– Demens rammer oftest den ældre, men yngre kan også få stillet diagnosen.
– Alzheimers er den hyppigste form for demens. Op mod 10.000 danskere får stillet diagnosen Alzheimers hvert år.
– Alzheimers kan ikke kurreres, men med medicin kan sygdommen stabiliseres.
Kilde: netdoktor.dk
Plejecentreret Grønnegården i Odsherred er et af de hjem, som skal til at have indført en demensring. Centerleder Bodil Jacobsen glæder sig til at få den nye sikkerhedsordning op at køre. Hos Grønnegården har de 44 plejeboliger, hvor cirka halvdelen af beboerne er demente.
– Vi kan ikke være omkring de demente hele tiden. Det er et stort hus, og vi er ikke omkring hoveddøren hele tiden, så de kan godt nå at gå. Det er en udfordring, for vores plejecenter er ikke primært indrettet til demente borgere, fortæller Bodil Jacobsen.
Cirka 55 plejecentre har i dag fået en demensring installeret. Ud over Odsherred Kommune arbejdes der i øjeblikket på at få demensringen installeret på en række plejecentre i Helsingør Kommune.
Ikke uden fejl
Installeringen af en demensring betyder ikke, at plejehjemmene kan føle sig fuldstændig sikret mod, at en beboer forlader hjemmet. Et af de store problemer ved demensringen er, at den brik, som skal aktivere alarmen, let kan fjernes af den demente beboer. Det problem har de oplevet på plejecenteret Kirsebærhaven.
– Der er visse huller, som man ikke kan gardere sig mod. Tager beboeren brikken af eller ligger den i en jakke, som beboeren ikke har på, så giver det en falsk tryghed for personalet, forklarer Elise Schelde Jochumsen.
Indtil nu har plejecenteret Kirsebærhaven dog ikke oplevet alvorlige konsekvenser ved det.
Læs også: Plejehjem kan hjælpe ældre ud af ensomhed
Hos Tunstall er man opmærksomme på problemet. De kommer derfor med en løsning, hvor brikken kommer i en model, som kan stryges ind i tøjet. Til gengæld kan der ikke sikres mod beboere, som ikke før har vist tegn på demens eller problemer med ikke at kunne finde tilbage til centeret.
– Selvom vi har fået installeret en demensring, kan vi jo sagtens komme i den situation, hvor en beboer forlader centeret for første gang, fortæller Elise Schelde Jochumsen.
Brobizz til demente
Demensringen er ikke den eneste ordning, som skal sikre tryghed for de demente beboere. Hos Tunstall arbejdes der på flere ordninger, blandt andet en ny låseanordning. De danske plejehjem må i dag ikke låse dørene for at holde beboerne hjemme, men den nye låseanordning skal forsøge at løse det problem.
– På samme måde som en brobizz giver adgang til Storebæltsbroen, så giver brikken, enten i form af et halssmykke eller implantat i tøjet, adgang til beboerens egen hoveddør. Står man foran naboens bolig, er man ikke i stand til at komme ind, fortæller Henrik Holm Zyen.
Plejehjem skal først søge om lov, før de må begynde at låse døre for deres beboere.