Foto: Morten DD Hansen.
Medmindre man er paddeentusiast og går særlig meget op i dansk fauna, så er det nok de færreste, der ville kunne artsbestemme en strandtudse. Det ændrer dog ikke på, at den lille tudse deler en trist skæbne med en række andre danske dyrearter.
Ifølge en ny opgørelse fra Nationalt Center for Miljø og Energi går det ikke særlig godt for de plante- og dyrearter, som er på EU’s særlige fredningsliste. Af de 82 danske arter, som hører under det europæiske naturbeskyttelseslov, er fire ud af ti truede. Undersøgelsen konkluderer således, at 39 procent af de optalte arter har ugunstig bevaringsstatus i den danske natur. Sammen med bl.a. hasselmusen er strandtudsen et af de danske dyr, der er særligt udsat.
Ifølge Michael Leth Jess fra Danmarks Naturfredningsforening viser opgørelsen, at der ikke bliver gjort nok for at beskytte den danske natur.
– EU-landene har forpligtet sig til at sikre, at naturens tilstand er stabil og i forbedring. Den skal være god nok til at sikre langsigtet overlevelse af den beskyttede natur. Alligevel kan vi se, at det ikke går ret meget bedre, siger Michael Leth Jess.
Nødvendigt med handlingsplan
Hos Danmarks Naturfredningsforening efterspørger man en plan for, hvordan man fra politisk side har tænkt sig at sikre naturen. Ifølge Michael Leth Jess kræver det flere tiltag.
– Det er nødvendigt med en plan for, hvad der skal ske. Det har regeringen heldigvis lovet at gøre som en del af regeringsgrundlaget. Man må håbe på, at problemstillingerne bliver tacklet i den kommende naturplan, siger Michael Leth Jess.
Ifølge Michael Leth Jess, så handler det bl.a. om at forhindre fragmenteringen af naturarealerne, og samtidig er det i højere grad nødvendigt at pleje de særegne danske naturområder. Det gælder eksempelvis klitområderne og de danske strandenge.
Derudover mener Michael Leth Jess, det er vigtigt, at man får begrænset udledningen af næringsstoffer fra landbruget.
– Det handler selvfølgelig om dialog, men det er også nødvendigt at gå ind og lave hardcore regulering. Det er et klassisk forureningsproblem ligesom i 50’erne og 60’erne. Hvor der dengang var der synlige forureningsproblemer og døde fisk, så dør naturen også i dag på grund af for mange næringsstoffer. Det må vi gøre noget ved, lyder meldingen.
Ikke landmændenes skyld
Hos Landbrug og Fødevarer, der er de danske landmænds interesseorganisation, mener man ikke, at løsningen er mere regulering. Der er nemlig en række andre faktorer, der har betydning for den danske naturs tilstand, lyder det.
– Man skal se på det specifikke naturområde, og så må der ske en økonomisk afvejning af, hvad der er fornuftigt at gøre. En af de faktorer, man kan kigge på, er næringsstofferne, men der er mange andre faktorer, der spiller ind, siger Niels Peter Nørring, der er direktør for miljøområdet hos Landbrug og Fødevarer.
I den forbindelse påpeger Niels Peter Nørring, at der allerede sker en meget hård regulering af landbrugets udledning af næringsstoffer. Hvis man ønsker en strammere regulering, så er man nødt til at overveje, hvad det betyder rent økonomisk for de danske landmænd, mener han.
– Hvis den eneste måde, man kan bevare et naturområde, det er ved at regulere landbruget, så skal der ske en afvejning. Er det her en stor omkostning for samfund og erhverv i forhold til, hvad du redder? Det kan godt være, at der er et lille naturområde, hvor du mister noget, men så er der et andet naturområde, der får en større værdi. Der vil altid være tale om en afvejning, siger Landbrug og Fødevarers Niels Peter Nørring.