Tandlægekonflikt: mere brugerbetaling eller øget konkurrence?

Nogen skal betale de 300 millioner, som tandplejebudgettet årligt overskrides med. Spørgsmålet er, om det bliver tandlægerne, regionerne eller borgerne.
Foto: pxhere.com

I de seneste år har udgifterne til voksentandplejen været markant højere end Regionerne havde planlagt. Derfor skal der spares 300 millioner kroner på området, hvis økonomien skal gå op.

Mens man hos Danske Regionerne taler for at åbne op for mere konkurrence mellem tandklinikkerne, argumenterer Tandlægeforeningen for mere brugerbetaling. Ingen af delene er deres førsteprioritet.

Tandlægekonflikten

I slutningen af februar valgte Danske Regioner at opsige overenskomsten med Tandlægeforeningen.

Forhandlingerne mellem parterne var kort forinden brudt sammen.

Der er afsat omkring 1,4 milliarder kroner årligt til patienttilskud på tandplejeområdet, men rammen overskrides hvert år med omkring 300 millioner.

Det skyldes blandt andet, at den daværende regering i 2013 overførte netop 300 millioner fra tandplejen til fængselssektoren.

Den nuværende overenskomst udløber den 1. juni. Derefter er det sundhedsministerens opgave at beslutte, hvad der skal ske.

– Vores førsteprioritet var, at regionerne puttede pengene tilbage i kassen igen, siger formanden for klinikejerne i Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt om de 300 millioner, som i første omgang blev skåret fra tandplejen tilbage i 2013.

Omvendt mener Bo Libergren, som er regionsrådsmedlem for Venstre og forhandlingsleder for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, at den optimale løsning ville være, at tandlægerne får færre penge i tilskud, så man derved sænker Danske Regioners udgifter til området.

– Det tilskud, vi giver til ydelserne, kunne man jo vælge at tilpasse, så tandlægerne får dét mindre i betaling per styk.

Ved den løsning tjener tandlægerne mindre, fordi man skærer i tilskuddet, uden at der kompenseres ved at hæve det beløb, som patienten selv skal betale.

Borgerne betaler

Den idé er Tandlægeforeningen ikke med på, siger Torben Schønwaldt. Hvis ikke Regionerne vil give tilskud til behandlingerne, må alternativet være, at patienterne selv betaler dét ekstra.

– Dér, hvor de 300 millioner mangler, er jo i patienttilskuddet. Og hvis det er sådan, at man ikke fra det offentliges side vil putte pengene tilbage i rammen, så er det jo meget naturligt, at borgeren selv må betale lidt mere.

Danske Regioner har imidlertid modsat sig en løsning, der involverer øget brugerbetaling.

»Man kan jo ikke leve af at lave undersøgelser for ti kroner«

Hos Regionerne foreslår de i stedet, at man afskaffer de faste priser på tandbehandlinger og erstatter dem med maksimalpriser. Tandlægerne kan på den måde selv bestemme priser på behandlinger, så længe de holder sig inden for rammen, og på den måde kan man skabe mere konkurrence mellem tandklinikkerne, forklarer Bo Libergren. Det vil gøre det mere attraktivt for tandlægerne at tilbyde billige behandlinger for at lokke kunder til deres klinik.

Læs også: Danske Regioner opsiger tandlægeoverenskomst

Torben Schønwaldt mener dog ikke, at det er holdbart, da øget konkurrence måske nok vil gøre de helt basale tandbehandlinger billigere, men så til gengæld hæve priserne på andre behandlinger.

– Problemet er, at hvis man kun tager ti kroner for en undersøgelse, så skal man jo hente de penge ind fra et andet sted, for man kan jo ikke leve af at lave undersøgelser eller fyldninger for ti kroner. Dét, du mister det ene sted, skal du hente ind et andet sted. Jeg synes, det er problematisk, at man giver billig basaltandpleje, og så skal man tjene pengene på andre behandlinger, forklarer han.

Færre penge, færre krav

Som sidste mulighed fra Tandlægeforeningens side står forslaget om at ændre på de nationale kliniske retningslinjer, som er fastsat af sundhedsstyrelsen og er bestemmende for, hvornår tandlæger skal behandle, og hvor ofte de skal indkalde patienter. For med de nuværende økonomiske rammer er det ikke muligt for tandlægerne at leve op til disse retningslinjer, mener Torben Schønwaldt – og hvis Danske Regioner ikke vil tilføre flere penge til tandplejen, må de nedjustere kravene.

– Så må man kigge på, hvad det så er, vi ikke skal behandle – eller på godt dansk: hæve barren for, hvornår man er syg.

Det er på nuværende tidspunkt ikke til at sige, hvilken løsning man vælger. Foreløbig er sagen sendt videre til Sundhedsministeriet, der har samlet alle partier i Folketinget i en aftale om at ’gentænke’ tandplejesystemet for at finde ud af, hvordan man sparer 300 millioner, uden at det går ud over borgernes sundhed eller bankkonto.

Sådan gjorde vi: Dette er en sidehistorie til artiklen ’Danske Regioner opsiger tandlægeoverenskomst’ og udspringer derfor også af nyheden om opsigelsen af overenskomsten på Tandlægeforeningens hjemmeside, ligesom de samme kilder optræder i begge artikler. Kilderne er interviewet via telefon.