Tiden efter uddannelsen kan vise sig dyr

– Hvorfor er det, at hun ikke har været på arbejdsmarkedet? Tager det så tid at få hende op i gear igen?

Spørgsmålene kommer fra 29-årige Ida Marie Piper, når hun forsøger at sætte sig ind i, hvad en potentiel arbejdsgiver kan tænke, når CV’et viser, at kandidaten i Journalistik blev afleveret tilbage i december 2013, og at hun ikke er kommet i arbejde siden.

Netop tiden fra, at det sidste punktum i specialet er sat, til det lykkes at få et arbejde, kan vise sige at have afgørende betydning for Ida Marie Piper og andre nyuddannede, der søger arbejde, når uddannelsen er i hus. For en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at nyuddannede akademikere, der går uden job i minimum seks måneder, fra de har færdiggjort deres uddannelse, tjener 17 pct. mindre i løbet af de første ti år end deres studiekammerater, der kommer direkte i arbejde.

Læs også: Sådan får vi flere unge i uddannelse

Selvom det er over et år siden, at Ida Marie Piper færdiggjorde sin uddannelse, har hun kun været på udkig efter job fra 1. januar i år. For titlen som mor blev tilføjet kort efter titlen som nyuddannet. At barslen har givet »et hul i CV’et«, er Ida Marie Piper opmærksom på. Hun frygter dog ikke over, at det vil hindre hende i at få arbejde.

– Jeg har altid været god til at få en fod indenfor, siger Ida Marie Piper og tilføjer, at hun regner med at være i arbejde inden for tre måneder.

Går glip af 722.000 kr.

Nyuddannede uden arbejde i mere end seks måneder, kan altså se frem til et betydeligt indkomstefterslæb hele ti år efter deres uddannelse. Omregnes det til kroner og ører, svarer det til 764.000 kr. ved en gennemsnitlig månedsløn på 37.000 kr.

Selv den dygtigste ansøger kan ikke selv kontrollere, om man får et job
Karsten Lodahl Madsen, DM’s projektleder for dimittendprojektet

At tiden, før nyuddannede får arbejde, har en så markant indkomstmæssig betydning, overrasker Mie Dahlskov Phil, chefanalytiker for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og ansvarlig for analysen.

– Tallene viser nogle meget interessante og store forskelle. Det er svært at sige, hvad der er årsagen. Men tallene viser, at går der lidt længere tid uden job, betyder det hurtigt, at du bliver parkeret og risikerer, at du bliver overhalet indenom af andre nyuddannede, som kommer med en endnu nyere viden.

Bliver valgt fra
Forklaringen skal ifølge arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet Bent Greve findes i, at der forekommer en »skjult diskrimination«, når arbejdsgiverne gennemgår ansøgninger.

– Folk, der har ventet længe på arbejde, risikerer, at arbejdsgiveren tænker; ’Er hans eller hendes profil lige på? Skal vi ikke have en, som lige er blevet færdig med studiet?’ Det vil sige, at de har sværere ved at komme ind og bruge deres kompetencer, end en der går direkte fra eksamensbordet ud på arbejdsmarkedet.

Læs også: Universiteter tør ikke satse på brede uddannelser

De nyuddannede, der kommer hurtigt i job, har samtidig en fordel af, at de kan se frem til stærkere erhvervskarrierer.

– Arbejdsgiveren er mere villige til at kalde dem til jobsamtaler, der vil give højere en indkomst og til at forfremme dem hurtigere, fortæller Bent Greve.

Hvorfor er det, at hun ikke har været på arbejdsmarkedet? Tager det så tid at få hende op i gear igen?
Ida Marie Piper, nyuddannet og jobsøgende

Når tiden uden arbejde viser sig at have så markant betydning for de nyuddannedes tiårige indkomst, må det bekymre de fleste nyuddannede, at næsten hver fjerde nyuddannede akademiker går uden arbejde de første seks måneder. Særligt hårdt ramt er humanisterne, hvor mere end hver tredje må vente minimum et halvt, før deres dagpenge bliver udskiftet med en lønseddel.

Vigtigt at holde sig i gang

For at øge mulighederne for at undgå at skulle vente længe på at et arbejde, er det vigtigt, at man tidligt begynder at søge arbejde. Det anbefaler Karsten Lodahl Madsen, som er projektleder for Dansk Magisterforenings (DM) dimittendprojekt. Projektet tilbyder nyuddannede sparring til jobsøgning.

– Vi rådgiver dem, der er tæt på at være færdige med deres uddannelse, at de tænker karriere ind, før de afleverer deres speciale. Personer, der kommer hurtigt i job, har typisk haft et relevant studiejob, været i praktik eller skrevet et speciale, hvor de har været i kontakt med arbejdsgivere, siger Karsten Lodahl Madsen.

Læs også: Kritiserede uddannelser vil i kontakt med arbejdsmarkedet

Lykkes det ikke at få et job hurtigt, er det vigtigt at gøre en aktiv indsats for at øge sine muligheder for at komme igennem en arbejdsgivers nåleøje, lyder det fra Karsten Lodahl Madsen.

– Det er væsentligt at illustrere, at man bruger tiden fornuftigt; at man er i gang med enten at videreuddanne sig, at søge job, engagere sig i frivilligt arbejde eller på anden måde opkvalificere sig. For selv den dygtigste ansøger kan ikke selv kontrollere, om man får et job.

29-årige Ida Marie Piper er i øjeblikket i to måneders erhvervspraktik for at indsamle erfaring. Når hun sender en ansøgning til en potentiel arbejdsgiver, er det vigtigt for hende, at CV’et giver en forklaring på pausen siden studiet.

– Jeg er blevet nødt til at nævne det, så de forstår, at jeg ikke bare har siddet derhjemme og været arbejdsløs i et år. Men jeg har ikke lyst til, at det er bærende, så de tror, at jeg er sådan en, der bliver nødt til at gå for, at jeg kan nå at hente mit barn.

  arbejdsløshed, nyuddannede, uddannelse, ungdomsledighed, universitet