Hvor går grænsen mellem fiktion og virkelighed i litteraturen?
I kølvandet på Morten Skjoldagers bog ‘7 år for PET’ fra 2016 udkommer ‘Syrienkrigeren’ den 27. marts. Københavns Byret forbød ‘7 år for PET’, fordi der var mistanke om, at den kunne skade den nationale sikkerhed.
Frank Jensen kender sin tavshedspligt som tidligere PET-chef. Han skriver også om efterretningstjenester, men bogen er en spændingsroman, der dog tager udgangspunkt i virkeligheden, forklarer han
– Bogen er autentisk, uden at den røber nogle hemmeligheder, som bl.a. var tilfældet i ‘7 år for PET’. Morten Skjoldagers bog om den tidligere PET-chef, Jakob Scharf, er en biografi. Her finder man den store forskel, da min bog er fiktion, siger han.
Fiktion med autentiske elementer
Der er forskellige problematikker ved at udgive en bog som den her, fortæller Frank Jensen. Forfatteren har dog ikke svært ved trække en linje mellem, hvad han kan skrive og ikke kan skrive. Bogens fiktive elementer ser han som rygdækning i forhold til ikke at komme i problemer og træde folk over tæerne. Idéen til bl.a. bogens hovedperson stammer dog fra en virkelig person, fortæller han.
Jeg bruger folk, som jeg har kendt, og som har kendskab til de forskellige ting fra bogen. Fiktionen slører her personerne og virkeligheden. Men det ændrer ikke på, at der er en masse fakta gemt i ordene.
Frank Jensen, tidligere operativ chef i PET og forfatter
Det er Forlaget Mellemgaard, der udgiver bogen. De er som forlag nødt til at overveje de juridiske problemstillinger, som udgivelsen kan give, fortæller redaktøren Jens Eichler Lorenzen. Det handler bl.a. om, hvorvidt der er fortrolige oplysninger involveret, og om Frank Jensen er en pålidelig kilde, uddyber han.
– Frank har taget sine forholdsregler og har clearet med de mennesker, der er involveret i bogen. Vi kunne godt have undersøgt det dybere, men vi har ingen mistanke om, at udgivelsen kommer i karambolage med pressen og involverede parter. Han kender sin tavshedspligt, og han er eksperten her, siger redaktøren.
Læs også: Tidligere PET-chef kaster nyt lys over Syrien-krigere
Virkelighed over for fiktion
Autobiografi, hvor man blander fiktion og fakta, er en forholdsvis ny tendens inden for litteraturen, fortæller Dokk1 i Aarhus’ litteraturformidler Daniel Boysen. Genren viser sig bl.a. ved nyere, skandinaviske forfattere, uddyber han. De skriver om familiære forhold, hvor Frank Jensen, ifølge Daniel Boysen, går ud over det.
– Personer, i positioner som Frank Jensen, skriver om noget, der kan have indvirkning på den nationale sikkerhed. Når man skriver om et helt konkret sted i verden, vil der altid være noget virkeligt i det. Nogle vil muligvis kunne genkende sig selv i bogen, siger han.
De her type forfattere er nødt til at være klar over, at der er noget, der henviser til dem selv og andre: Der kommer noget virkelighed frem, argumenterer Daniel Boysen. Han ser dog ingen problematikker ved udgivelsen, da forfatteren kalder bogen for en roman. Den skaber måske sensation eller skandale i medierne, fordi vi elsker at læse om virkeligheden over for fiktionen – og begge modtagelser af bogen vil være positivt for salget af den, mener han.
Mulig skepsis på grund af forfatterens position
Frank Jensens bog er et fiktionsunivers, og den går ikke i dybden med efterretningsoperationer, forklarer redaktøren Jens Eichler Lorenzen. Bogen bygger på et virkeligt virke for forfatteren, men en terrorist kan ikke læse den som en manuel til efterretningstjenesters operative metoder, argumenterer han.
Læs også: Ny bog forklarer Borgens brug af virkeligheden
Indtil forskellige myndigheder har læst bogen, vil der være en vis skepsis omkring udgivelsen som ved ‘7 år for PET’, fortæller Frank Jensen. PET har ikke ønsket at udtale sig til NetAvisen, men det bekymrer ikke forfatteren. Når de har læst den, finder de ud af, at bogen holder sig inden for rammerne af, hvad der er etisk forsvarligt overfor PET og bogens personer, mener han. Det etiske aspekt bliver også taget højde for fra forlagets side, der fortæller, at de ikke kun har det juridiske for øje. Alle bogens parter skal være tilfredse, før de kan udgive den, uddyber Jens Eichler Lorenzen.
– Vi ønsker ikke at bringe nationens sikkerhed i fare. Alle med tilknytning til bogen skal være afklarede med den. Ikke kun indenfor juraens rammer – men også de etiske. Det skal vi sikre os som forslag, og det gør vi altid, siger han.