Af Josephine Marcher & Pernille Baade Jensen
Når kunstnere færdiggør deres uddannelse, skal de have mulighed for at få et skattefradrag på 100.000 kroner. Skattefradraget skal sikre, at kunstnere får mere tid til at fokusere på udviklingen af ny kunst. Det foreslår Enhedslisten i forbindelse med en kulturpakke på i alt fem forslag, som blev fremlagt op til Folketingets åbning d. 3. oktober 2017.
Enhedslistens beslutningsforslag
– Forslaget er en del af en større kulturpakke på fem konkrete forslag
– Beslutningsforslaget vil give kunstnere et skattefradrag på de første 100.000 kroner tjent ved salg af egne værker
– Fradraget dækker kun nyuddannede kunstnere, der allerede udgiver eller udstiller egen kunst
– Fradraget vil være en udgift på 200 millioner kroner og skal hentes fra et økonomisk råderum
Kilde: Information
I følge Enhedslistens kulturordfører, Søren Søndergaard, har kunstnere en unik rolle i det danske samfund:
– Kunstnere er nyskabende og enestående, og de er med til at bidrage til nytænkning i samfundet, siger Søren Søndergaard
Læs også: Kunsten kan hjælpe videnskaben
En karriere som kunstner
Desværre oplever mange nyuddannede kunstnere problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Kunstner Cecilie Scoppa kan nikke genkendende til dette.
Hun blev i 2015 uddannet billedkunstner fra kunstakademiet Gerrit Rietveld i Amsterdam. Alligevel kan hun på nuværende tidspunkt ikke leve udelukkende på salget af sin kunst. Kunstuddannelserne er ikke nødvendigvis et springbræt direkte videre til en kunstnerisk karriere. Det kræver mere og andet at etablere sig som kunstner i Danmark:
– Der er en masse ting, du skal bygge op, før du kan tjene tilstrækkeligt. Man skal skabe sig et navn, folk skal kende én, man skal have kunderne, og man skal have shows, hvor du kan fremvise din kunst, siger Cecilie Scoppa
Kunstnere må arbejde dobbelttid
I processen om at skabe sig et navn falder der ikke mange penge ind på kunstneres bankkonti. Det kan derfor være nødvendigt for de nyuddannede kunstnere at tage forskellige små-jobs. Den tid, som kunstnerne må bruge på små-jobs uden for egen branche, tilsidesætter den kunsteriske produktion. Dette kan betyde, at kunstnerne må arbejde på dobbelttid. Dette gælder også for billedkunstner Cecilie Scoppa, som må arbejde på sin kunst, når andre holder fri:
-For at tjene penge har jeg blandt andet arbejdet som tjener og rengøringsdame. Det betyder, at når jeg har fri klokken 16:00, går jeg hen til værkstedet, hvor jeg arbejder med min kunst til klokken 22:00, siger hun
Læs også: Skuespillerfaget er populært på trods af økonomisk usikkerhed
Det er netop denne problematik, som Enhedslistens forslag vil imødekomme. I følge Søren Søndergaard (Ø) skal forslaget give kunstnerne mere tid til at koncentrere sig om deres erhverv:
– Kunstnere bidrager samfundsmæssigt til, at vi tænker nyt. Og det er vigtigt for samfundet, at vi giver de, der tænker nyt, tid til at producere deres kunst, siger Søren Søndergaard.
Pengene skal ud i institutionerne
Cecilie Scoppa er uenig i, hvorvidt et skattefradrag til kunstnere, er den rigtige løsning. Hun synes, at pengene kan gøre mere nytte i de insitutioner, som kunstnerne samarbejder med:
– Jeg tror, man skal lægge pengene et andet sted frem for i skattefradrag. For eksempel kunne man fokusere på at få penge ud til museerne og teatrene. Det er jo dér, hvor der rent faktisk bliver skabt jobs, siger Cecilie Scoppa
Om et skattefradrag er løsningen, er altså stadig til debat blandt både politikere og kunstnere.